Kontakt
Tyske erfaringer: Job til lav løn bliver permanent
Ideen bag en indslusningsløn er, at personer gradvist stiger i løn, således at de i løbet af en kortere årrække kan deltage på det ordinære arbejdsmarked. Erfaringer fra Tyskland med mini-job peger dog på, at introduktionen af lavtlønsjob permanent skaber et nyt lavtlønsarbejdsmarked. 61 pct. af dem, der har mini-job, som deres primære indtægtskilde, har således været ansat 3 år eller mere.
I Tyskland har man en ordning kaldet ’mini-job’. Det er betegnelsen for et job, hvor månedslønnen ikke overstiger €450, hvilket svarer til godt 3.350 kr.
I 2004 havde godt 6,2 mio. tyskere et såkaldt mini-job. I 2012 var antallet af personer i mini-job steget til mere end 7,2 mio.
Mini-job er typisk ikke en midlertidig beskæftigelse. 61 pct. af dem, der har mini-job som deres primære indtægtskilde, har været ansat 3 år eller mere hos den samme arbejdsgiver.
Det tegner et tydeligt billede af, at mini-jobbene i Tyskland langt fra er en midlertidig beskæftigelse.
Arbejdsmarkedet er allerede åbnet for bl.a. flygtninge
Det danske arbejdsmarked har faktisk allerede i dag en slags indslusningsløn, nemlig en trappemodel, som er aftalt mellem DA og LO. Trappemodellen er et redskab til f.eks. at flygtninge gennem et planlagt og målrettet forløb, kan komme i fast job på en virksomhed.
Trappemodellen indeholder bl.a. uddannelse, praktik, og arbejde med løntilskud inden et ordinært job i en virksomhed opnås.
Et nyt lavtlønsarbejdsmarked vil betyde, at vi havner i en situation, hvor vi får et A- og B-hold på arbejdsmarkedet. B-holdet vil i meget høj grad komme til at findes blandt indvandrere og efterkommere. Vi skal i stedet satse på de modeller, som allerede i dag er mulige, men som ikke benyttes i særligt omfang.
Derudover kan man nærmest betegne anbefalingerne i Carsten Koch udvalgets rapport om bedre integration, som den glemte rapport. Her blev der bl.a. peget på, at vi bl.a. gennem kontanthjælpsreformen har lavet en række tiltag som mentorordninger og koordineret sagsbehandling mv., som er redskaber der er implementeret for at få ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i job. Personer i integrationsprogrammet tilbydes ikke i samme omfang virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik/løntilskud), som andre. Det gælder både for jobparate og aktivitetsparate.
Endelig så vi sidste gang, at der var gang i dansk økonomi, at mange svagere grupper kom ind på arbejdsmarkedet. Den bedste medicin til integration er dermed en økonomisk politik, der sørger for at skabe job.
Krisen har gjort arbejdsmarkedet mindre rummeligt. På nutidens og fremtidens arbejdsmarked er det uddannet arbejdskraft der bliver efterspurgt. Derfor er det vigtigt, at vi får øget jobskabelsen, så der er job at få samtidig med, at vi får løftet uddannelsesniveauet. Det er den bedste vej til en bedre integration på arbejdsmarkedet.
Omtalt af Ugebrevet A4 d. 29. september 2015
