Kontakt

Velstand

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. De nye tal tegner et billede af en markant forbedring af dansk industris lønkonkurrenceevne, som er 5 pct. bedre end i år 2000. Med de nye tal er billedet ændret i en sådan grad, at myten om problemer med lønkonkurrenceevnen i dansk industri bør aflives.

Hovedrevisionen af nationalregnskabet har medført markante ændringer af både niveau og udvikling i industriens lønkvote.

Den relative lønkvote har siden krisen satte ind udviklet sig markant anderledes i det nye nationalregnskab sammenholdt med udviklingen i det gamle nationalregnskab.

Da den relative lønkvote netop afspejler den udenlandske lønkvote relativt til den danske, vil et fald i den relative lønkvote betyde en forværring af den danske lønkonkurrenceevne. Omvendt vil en stigning i den relative lønkvote betyde en lønkonkurrenceevneforbedring.

Med det nye nationalregnskab har den relative lønkvote haft en mere markant stigende profil siden krisen, og lønkonkurrenceevneforbedringerne har således været markant større end hvad det gamle nationalregnskab viste.

De nyeste tal viser, at lønkonkurrenceevnen i 2013 er forbedret med godt 15 pct. siden 2007 og godt 5 pct. i forhold til 2000-niveauet.

Forbedringerne harmonerer med udviklingen i både industrieksporten og markedsandele, der heller ikke har vist tegn på dårlig konkurrenceevne.

Omtalt af Børsen d. 11. november 2014