Kontakt
Syv ud af ti kan ikke få kontanthjælp, når dagpengene forsvinder
Regeringen og Dansk Folkepartis spareplan indebærer, at dagpengeperioden bliver halveret fra fire til to år, hvilket vil medføre, at et stort antal forsikrede ledige hvert år vil falde ud af dagpengesystemet, når de to år er gået -når dagpengene forsvinder, kan man søge om kontanthjælp i kommunen, men her er det langt fra alle, der kan få hjælp: Syv ud af ti kan nemlig ikke få kontanthjælp, når dagpengene forsvinder.
Regeringen og Dansk Folkepartis spareplan indebærer, at dagpengeperioden bliver halveret fra fire til to år. Det vil medføre, at et stort antal forsikrede ledige hvert år vil falde ud af dagpengesystemet, fordi de har opbrugt deres toårige dagpengeperiode.
Når dagpengene forsvinder, kan man søge om kontanthjælp i kommunen, men her er det langt fra alle, der kan få hjælp. Baggrunden for det er, at den lediges formue eller ægtefællens indtægt kan være for høj.
AE har beregnet, hvor stor en andel af dem som rammes af den afkortede dagpengeperiode, der ikke kan modtage kontanthjælp.
Beregningerne viser, at der var knap 15.000 ledige i november 2007, der havde brugt mellem to og fire år af den fireårige dagpengeperiode. Hvis reglerne om en toårig dagpengeperiode havde været gældende på det tidspunkt, ville de 15.000 ledige ikke længere have ret til at modtage dagpenge.
Ud af de 15.000 ledige, var der omkring 10.800, som ikke ville være berettiget til kontanthjælp. Det svarer til, at mere end syv ud af ti, ikke kan få kontanthjælp, når dagpengene forsvinder efter 2 år.
Regeringen klipper hul i det sociale sikkerhedsnet
Halvering af dagpengeperioden, kan derfor give mange af de ramte store økonomiske problemer, når de falder ud af dagpengesystemet. Regeringens genopretningsplan klipper derved nogle gevaldige huller i det sociale sikkerhedsnet.
Hvis en familie har en formue over et vist beløb, kan man nemlig ikke få kontanthjælp, da lovgivningen antager, at den enkelte og familien i så fald kan forsørges af formuen. Grænsen for, hvor stor formuen må være, er 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtepar.
I kommunens vurdering af den lediges mulighed for kontanthjælp indgår ligeledes friværdi i boligen, og det er heller ikke muligt at få kontanthjælp, hvis ægtefællen har en lønindkomst, der er stor nok til at forsørge den ledige og familien, jf. den gensidige forsørgelsespligt. Reglen er, at hvis ægtefællens indkomst er højere end det beløb, begge ægtefæller ville kunne få i kontanthjælp, så kan man ikke modtage kontanthjælp.
Omtalt i Politiken d. 2. juni 2010
