Risiko for arbejdsløshed firdobles uden ungdomsuddannelse

I denne undersøgelse følges en gruppe unge, der var 25 år imellem 2000-2002, frem til i dag. Formålet er at undersøge, hvor stor betydning det har for de unge, om de har gennemført en ungdomsuddannelse eller ej. Resultaterne viser meget klart, at det at stå uden ungdomsuddannelse som 25-årig har stor betydning senere i livet.

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er langt under målet på 95 procent. Faktisk har andelen siden 2001 ligget nogenlunde konstant på 80 procent, hvorved en femtedel af en ungdomsårgang står uden anden uddannelse end grundskolen.

Tidligere analyser fra AE har påvist, at unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, har markant dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end de skolekammerater, der kom videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen.

Denne analyse ser på, hvilken betydning det har for de unge senere i livet, om de gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvordan det går de unge, der som 25-årige ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, dvs. enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Helt konkret er tre årgange af 25-årige udvalgt i årene 2000-2002, hvorefter deres arbejdsmarkedstilknytning og livssituation er undersøgt 6 år senere, dvs. 2006-2008, hvor de unge er blevet 31 år.

Analysen konkluderer, at:

• Det er markant sværere at få et godt fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis man ikke som 25-årig har fået en ungdomsuddannelse, dvs. enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

• Risikoen for at blive arbejdsløs er således fire gange højere blandt de 31-årige, der som 25-årige ikke har fået en ungdomsuddannelse. Samtidig står næsten tre gange så mange helt uden for arbejdsmarkedet.

• Som konsekvens af den dårlige arbejdsmarkedstilknytning kan de unge uden ungdomsuddannelse se frem til markant mindre at leve for.

• Den typiske disponible indkomst er således markant lavere blandt de 31-årige, der ikke har fået en ungdomsuddannelse.

Set i det lys er det stærkt problematisk, at regeringen er milevidt fra at indfri sine 2015-målsætninger på uddannelsesområdet om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Behov for nye tiltag på uddannelseområdet
AE mener, at alle unge skal have mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Løsningen bør være at udvikle og nytænke uddannelsessystemet samtidig med at indføre ret og pligt til 13 års udannelse, hvilket dog ikke må forveksles med 13 års skolepligt. Det værste, vi kan gøre i forhold til de skoletrætte, er at udvide skolepligten til 13 år.

Den udvidede undervisningspligt vil ikke mindst kræve, at der kommer tilbud til de skoletrætte elever med mere praktisk indhold, men også at der kommer flere praktikpladser. Gang på gang må unge på landets erhvervsskoler opgive deres uddannelse, idet de ikke kan få en praktikplads, når grundforløbet er slut. Udfordringen i, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, er en opgave, som samfundet har pligt til at løse.

Flere af AEs prognoser peger på, at samfundet i fremtiden får brug for endnu mere højtuddannet ar-bejdskraft, og på trods heraf er udbuddet af uddannelsespladser ikke tilstrækkeligt. I stedet for er der brug for en ansvarlig uddannelsespolitik, der kan give et højt uddannelsesniveau og dermed en øget vækst og velstand.

Omtalt i Politiken 12. januar 2010.