Frafald skaber tabergeneration blandt danske unge
En femtedel af en ungdomsårgang får ikke nogen uddannelse udover folkeskolen - andelen af unge, der forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, ligger i dag højere end den gjorde i år 2000 - årsagen til det store antal unge, der ikke kommer videre fra folkeskolen er især det store frafald fra erhvervsskolerne.
I starten af 2005 satte regeringen sig et mål: i 2015 skulle 95 pct. af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse. Ikke desto mindre er vi meget langt fra målsætningen.
Andelen af unge uden en ungdomsuddannelse (dvs. enten en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse) er faktisk højere i dag end den var i 1995. Analysen viser, at knap hver femte afgangselev fra folkeskolen ikke opnår en ungdomsuddannelse.
Faktisk er det gået så meget tilbage, at der i dag er færre unge der får en ungdomsuddannelse end der var i 1995, og der skal derfor ske markante forbedringer, hvis regeringens målsætning skal nås inden 2015.
De tal for de unges uddannelse, som anvendes af regeringen og i den offentlige debat, er i virkeligheden et skønhedsbillede, da de ser på, hvor langt en afgangsklasse fra folkeskolen er nået efter 25 år – det vil sige når den unge er blevet ca. 41 år.
Hvis man i stedet fokuserer på uddannelsesniveauet ved overgangen fra ung til voksen, som i normale statistiske og administrative afgrænsninger ofte er 25-årsalderen, er det ikke længere en femtedel (19,3 pct.), men en fjerdedel (24,4 pct.) af en ungdomsårgang, som ikke har fået en ungdomsuddannelse. Med andre ord har én ud af fire unge ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter, at de har forladt folkeskolen.
Frafald er årsagen til uddannelsesfiasko
Forklaringen på, at så mange unge aldrig får en ungdomsuddannelse, er ikke, at de unge ikke påbegynder en uddannelse. Langt hovedparten af de elever, der aldrig får en ungdomsuddannelse, er faldet fra et uddannelsesforløb på en erhvervsuddannelse som f.eks. uddannelsen til kok, mekaniker eller tømrer.
De nyeste tal viser, at ud af de 24 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse, så kan knap 18 procent forklares med frafald på erhvervsskolerne. Kun 3 procent af manglen på ungdomsuddannelse skyldes frafald på gymnasiet, mens 4 procent skyldes, at de unge slet ikke begynder på en uddannelse.
I forhold til situation i år 2000, hvor andelen uden ungdomsuddannelse var noget lavere, er det netop frafaldet på erhvervsskolerne, der er steget. Andelen der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse er faktisk faldet.
Uddannelse for alle
Alle analyser viser, at uddannelse er en guldrandet investering, og derfor giver det god mening, at sætte ind overfor den fjerdedel, der lige nu ikke kommer videre fra folkeskolen.
AE foreslår, at der laves en række nye uddannelser, der kombinerer det praktiske med det boglige, så det bliver muligt for alle at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der bør udvikles nye uddannelsestilbud med et større praktisk indhold til skoletrætte, hvor arbejde og uddannelse kan kombineres på nye måder.
I praksis skal uddannelsessystemet ændres så meget, at der kan sikres 13 års uddannelse til alle, så det laveste uddannelsesniveau i Danmark i fremtiden er en ungdomsuddannelse.
En anden vigtig faktor, når det gælder erhvervsskolerne er, at der samtidig skal være praktikpladser nok. De seneste tal viser, at mere end 9.000 elever i juni måned stod og manglende en praktikplads for at kunne færdiggøre deres uddannelse.
Dermed er det faktisk blevet endnu sværere for eleverne på landets erhvervsskoler at fuldføre, og en konsekvens vil givetvis være, at frafaldet bliver endnu højere de kommende år.
Omtalt i Berlingske Tidende d. 17. oktober 2010
