Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet

Arbejdsløsheden steg fra november til december 2009 med 1.500 fuldtidspersoner til 121.400 fuldtidspersoner. Dermed er arbejdsløshedsprocent oppe på 4,3 pct.

Næsten 2/3-dele af faldet i arbejdsløsheden siden januar 2004 frem til juni 2008 er nu sat over styr. Ser man fremad, er der desværre fortsat lang vej til et selvbærende opsving, som kan forhindre arbejdsløsheden i at stige.

Kigger man dybere i tallene, er især mændene særdeles hårdt ramt af den stigende arbejdsløshed. Kun 1½ år efter vendingen på arbejdsmarkedet har mændene tabt knap 85 pct. af det ledighedsfald de havde, mens konjunkturerne var gode. Kvinderne har til sammenligning tabt knap 35 pct.

Det er i et historisk perspektiv usædvanligt, at mændenes ledighed ligger højere end kvindernes. Kvinderne har nemlig normalt haft en højere arbejdsløshed end mændene.

Mændenes høje arbejdsløshed skyldes krisens karakter
Vi har ikke sammenhængende arbejdsløshedstal efter den nye opgørelse på måneder før 2000. Men kigger man i de årlige registerbaserede statistikker, der går tilbage til starten af 1980’erne, har vi kun én gang tidligere registeret en højere arbejdsløshedsprocent for mændene end for kvinderne. Det var tilbage i slutningen af 1981, hvor mændenes arbejdsløshedsprocent lå marginalt højere end kvindernes.

Selvom det er svært at sammenligne perioderne over tid, blandt andet fordi kvinderne stadig var på vej ind på arbejdsmarkedet i starten af 1980’erne, er der alligevel nogle lighedstegn mellem situationen efter 2. oliekrise i starten af 1980’erne og den aktuelle krise.

Både dengang og nu var industrien og bygge- og anlægssektoren hårdt ramt sammenlignet med de private serviceerhverv (handel, transport, hoteller, restaurant, kommunikation, finans, kultur mv.). Ligeledes var der dengang som nu stigende offentlig beskæftigelse. Som det fremgår af analysen, er mændene klart overrepræsenteret inden for industri og byggeri, mens de er klart underrepræsenteret inden for den offentlige sektor.

Ændrede uddannelsesmønstrene er også med til at forklare udviklingen
I forhold til den nuværende situation, kan der imidlertid også være nogle mere strukturelle effekter på spil. Vi har nu gennem mange år set, at kvinderne uddanner sig mere end mændene.

Med det nuværende uddannelsesmønster får 82½ pct. af kvinderne en ungdomsuddannelse, mens det kun er 77½ pct. af mændene. Endnu mere markant er forskellen, når man kigger på andelen, der får en videregående uddannelse. Her er kvinderne allerede hjemme i forhold til 2015-uddannelsesmålene, idet godt 53 pct. af kvinderne får en videregående uddannelse. For mændene er det kun knap 37 pct., der får en videregående uddannelse.

Vi ved, at den teknologiske udvikling og den stigende globalisering vedvarende øger kravene til uddan-nelsesniveauet i de danske virksomheder. Virksomhederne vil efterspørge mere og bedre uddannet ar-bejdskraft i fremtiden. I den situation står kvinderne bedre rustet end mændene – et forhold der kan gøre, at vi fremadrettet, når vi ser bort fra konjunktursvingene, vil opleve at kvinderne kommer til at have en lavere arbejdsløshed end mændene.

Mændene er dårligt rustet til fremtidens arbejdsmarked
Som analysen viser, står vi med en særlig udfordring i forhold til mændenes arbejdsløshed, der blandt andet skyldes kønnenes ændrede uddannelsesmønstre. Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve.

Det betyder fremadrettet, at det er mændene, der er mest udsatte på fremtidens arbejdsmarked, fordi de er markant dårligere uddannede end pigerne. Hvis man tager udgangspunkt i den nuværende uddannelsesfordeling og de historiske erhvervssammensætninger, opstår der et overskud af ufaglært arbejdskraft samtidig med, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft.

I denne situation bør man overveje en udvidelse af uddannelsesmulighederne i arbejdsmarkedssystemet, ligesom man kan overvej at udvide mulighederne for jobrotation, hvor ledige vikarierer for en beskæftiget, mens denne er væk fra arbejde i forbindelse med uddannelse. Samtidig kan man frygte, at der ikke er ressourcer nok i de nye jobcentre til at løfte den til stadig større opgave med at håndtere de arbejdsløse.

Samtidig skal der fokus på uddannelse. Vi skal have fat i de mange unge, der ikke fik en uddannelse, mens tiderne var gode, og vi skal forsøge at bremse frafaldet for ungdomsuddannelserne. I relation til det sidste er det væsentligt at manglen på praktikpladser snarligt bedres med de tiltag, der er taget på området.

Det er nu, vi bør benytte muligheden til at få løftet arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, når det er veldokumenteret, at der kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.