Kontakt

Arbejdsmarkedsfonden 2008

arbejdsmarkedsfondsloven er uhensigtsmæssig, fodi indretningen bidrager til at øge aktiviteten i økonomien yderligere i perioder, hvor aktiviteten i forvejen er høj.

Arbejdsmarkedsfondsloven tilsiger, at arbejdsmarkedsbidraget skal nedsættes, hvis der er overskud i fonden i finanslovforslaget. I forslag til finanslov 2008 forventer AErådet, at arbejdsmarkedsfonden giver et overskud i omegnen 5-6 mia. kr. Som loven er udformet leder det til en skattelettelse på ca. 3 mia. kr., da skattelettelsen beregnes som gennemsnittet af den budgetterede saldo i 2007, hvor fonden omtrent var i balance, og 2008. Skattelettelsen svarer til 75 kr. om måneden for en lønmodtager med 300.000 kr. i årsindkomst. AM-bidraget stiger automatisk igen, hvis fonden fremover giver underskud, hvorfor skattelettelsen sandsynligvis kun er midlertidig.

At fonden ventes at give overskud i 2008 skyldes ikke blot den lave ledighed, men i høj grad også at udgifter til efterløn og førtidspension er faldet pga. nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år.

AErådet mener generelt, at arbejdsmarkedsfondsloven er uhensigtsmæssig. Indretningen bidrager til at øge aktiviteten i økonomien yderligere i perioder, hvor aktiviteten i forvejen er høj. Samtidigt kunne 3 mia. kr. gøre meget mere gavn ved en målrettet anvendelse frem for en lille generel skattelettelse til alle.

Omtalt af Ekstra Bladet 24.05.2007