Kontakt
Moderaternes skatteplan vil øge den geografiske ulighed
Beskæftigede i Gentofte Kommune kan se frem til en disponibel indkomst, der bliver 29.490 kr. større, hvis Moderaternes skatteplan gennemføres. Omvendt taber borgerne i Tårnby gennemsnitligt 1.900 kr.
Hovedkonklusioner
- Moderaternes skatteplan vil øge den geografiske ulighed i landet. I store dele af landet, vil en gennemsnitlig beskæftiget få reduceret sin indkomst efter skat, mens borgerne i en række nordsjællandske kommuner står til en stor gevinst.
- Højdespringeren er Gentofte Kommune, hvor beskæftigede står til at få forhøjet deres disponible indkomster med 29.490 kr. i gennemsnit, efterfulgt af kommunerne Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Fredensborg.
- Bundskraberne er Tårnby Kommune, hvor beskæftigede i gennemsnit står til at miste 1.900 kr., mens også kommunerne Brønderslev, Glostrup, Halsnæs og Læsø er at finde i bunden.
- I alt er der 56 kommuner, hvor beskæftigede i gennemsnit vil miste penge på Moderaternes skatteforslag.
Om analysen
AE har regnet på konsekvenserne af Moderaternes skatteplan, der bl.a. indebærer en afskaffelse af topskatten og indførelse af en ny lønsumsafgift på virksomhederne. Lønsumsafgiften er en skat på løn, der skal betales af virksomhederne. Når en afgift på løn pålægges virksomheden, er det dog ikke ensbetydende med, at det ikke vil have betydning for de ansattes indkomst.
Alt peger på, at afgiften vil blive afspejlet i lønnen inden for en kort årrække, da det i princippet er uden betydning for det endelige resultat om en skat på løn pålægges den ansatte eller virksomheden. Skatteplanens elementer samt analysens metode og datagrundlag er beskrevet til sidst i boksen.
Moderaternes skatteplan forgylder borgerne i Nordsjælland
Kortet nedenfor viser den gennemsnitlige virkning af Moderaternes skatteplan for beskæftigede i hver af landets 98 kommuner. De røde områder, er kommuner, hvor skatteplanen i gennemsnit vil reducere indkomsten efter skat for borgere i arbejde, mens der er i de blå kommuner i gennemsnit, vil være en gevinst for borgere i arbejde.
Den største gevinst vil gå til beskæftigede i Gentofte Kommune, hvor de står til at få forhøjet deres disponible indkomster med 29.490 kr. i gennemsnit, efterfulgt af kommunerne Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Fredensborg.
Bundskraberne er Tårnby Kommune, hvor beskæftigede i gennemsnit står til at miste 1.900 kr., mens også kommunerne Brønderslev, Glostrup, Halsnæs og Læsø er at finde i bunden.
I alt er der 56 kommuner, hvor beskæftigede i gennemsnit vil miste penge på Moderaternes skatteforslag.
Otte af de ti kommuner med højest gevinst ligger nord for København
Tabellen nedenfor viser de ti kommuner, hvor gevinsten ved Moderaternes skatteplan for borgere i arbejde er størst. Otte af de ti kommuner befinder sig nord for København, mens også Dragør og Frederiksberg Kommune i København er at finde på listen.
AE har regnet på de fordelingsmæssige konsekvenser af Moderaternes skatteplan for beskæftigede.
Beregningerne er foretaget i AE’s skattemodel, der er baseret på samme datagrundlag som Finansministeriet, nemlig Lovmodellens datagrundlag. Beregningen er foretaget med afsæt i skatteregler- og satser i 2030, der er seneste regelsæt i Finansministeriets Familietypemodel, og beregnet på baggrund af 2019-data fremskrevet til 2023 på baggrund af forudsætningerne i Finansministeriets Økonomiske Redegørelse august 2023 og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.
Moderaternes skatteplan indeholder følgende elementer:
- Afskaffelse af topskatten
- Lønsumsafgift på 3,2 pct. på lønsum til ansatte med erhvervsindkomst over medianen (den midterste lønindkomst i hele lønfordelingen)
- Lønsumsfradrag på 5,8 pct. på lønsum til ansatte med erhvervsindkomst i laveste fjerdedel (25. percentil i hele lønfordelingen)
- Bortfald af personfradrag for de fem pct. rigeste (opgjort pba. gennemsnitlig indkomst siden højest fuldført uddannelse)
- Aktieindkomstskattens almindelige sats sænkes fra 27 til 10 pct. og den progressive sats sænkes fra 42 til 30 pct.
- Midlertidigt ekstra beskæftigelsesfradrag ved indkomststigninger i intervallet 125.000 til 300.000 kr. ud over inflationen på op til 36.000 kr. (opgjort i forhold til gennemsnitlig indkomst i foregående fire år).
- Selskabsskatten reduceres fra 22 til 15 pct. og lempelsen finansieres fuldt ud ved at skære i erhvervsstøtteordninger
Der er indregnet følgende i konsekvensberegningen:
- Afskaffelse af topskatten
- Lønsumsafgift på 3,2 pct. og lønsumsfradrag på 5,8 pct. antages nedvæltet i lønningerne på baggrund af gængse regneregler samt den klare sammenhæng mellem løn og afgiftsbetaling for virksomheden
- Bortfald af personfradrag for de fem pct. rigeste
- Lavere skat på aktieindkomster
- Midlertidigt ekstra beskæftigelsesfradrag
Derudover er indregnet de afledte virkninger af nedvæltning af lønsumsafgiften i lønindkomsterne på reguleringstallet, der regulerer beløbsgrænser i skattelovgivningen samt overførselsindkomster. Den samlede belastning af lønindkomsterne fra lønsumsafgiften samt lønsumsfradrag skønnes at udgøre ca. 2,0 pct.
Selskabsskattelempelsen er ikke medregnet i konsekvensberegningen, da hele lempelsen finansieres ved at reducere de eksisterende erhvervsstøtteordninger. Med de økonomiske ministeriers gængse regneregler vil den samlede fordelingseffekt derfor være nul.
