Læs også
Med en uddannelse følger lavere ledighedsrisiko og højere løn. Både erhvervsuddannelser, korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser er en guldrandet investering - alle tjener sig selv...
Unge, der vokser op med mange negative baggrundsforhold i bagagen, har markant dårligere chancer for at få en uddannelse end andre unge. Det kan være forhold som dårligt psykisk helbred, svag hjemmebaggrund, dårlige karakterer fra 9. klasse eller store sociale problemer. Unge, der er vokset op med mange risikofaktorer i bagagen, har markant dårligere chancer for at få en ungdomsuddannelse end andre unge. Analysen viser, hvordan vi som samfund kan investere i, at flere unge får en uddannelse.
Hvad betyder noget for unges chancer for at få en ungdomsuddannelse? Er det forældrenes uddannelsesniveau, ens etniske herkomst, boligtype, størrelsen af ens karakterbog eller fritidsjobbet i den lokale Netto?
I denne analyse har vi set på hvilke faktorer, der har betydning for chancerne for at få en ungdomsuddannelse i Danmark.
Formålet med denne analyse er at pege på, hvilke håndtag vi som samfund kan justere på i forhold til at sikre, at det lykkes flere unge at få en uddannelse.
I efteråret sidste år blev der nedsat en kommission med Nina Smith som formand, der blandt andet skal se på, hvilke potentialer der er i, at vi som samfund investerer mere i at sikre at flere unge får en uddannelse.
En del af formålet med denne analyse er at pege på, hvilke faktorer vi skal tage fat på, hvis flere unge skal have en uddannelse.
I dette afsnit viser vi, hvilke faktorer der isoleret set har betydning for chancerne for at få en uddannelse i Danmark. Vi ser på faktorer frem til afslutningen af folkeskolen.
I analysen ser vi konkret på 25-årige pr. 1. januar 2020, der enten er etniske danskere eller efterkommere. Vi har i analysen set bort fra indvandrere og fra de unge, der aldrig har gået i en dansk grundskole. Det har vi gjort, fordi vi gerne vil være sikre på at sige noget om unge, der har været i Danmark siden deres barndom og for at sikre, at børn med svære handicap, der ikke har gået i dansk skole, ikke indgår. 1
For at udføre analysen har vi samlet en masse registeroplysninger om de unge og deres opvækst frem til 15-16-års-alderen. Dernæst har vi undersøgt, hvilke faktorer der har betydning for at få en uddannelse, når vi ser på alle faktorer samtidig under et.
De medtagne forhold er f.eks. sociale baggrundsfaktorer såsom forældrenes uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, samt om der har været en social sag. Det er også de faglige og kognitive færdigheder hos den unge og en række psykiske helbredsmæssige forhold. Vi har i alt medtaget 26 baggrundsforhold om den unge.
Inspirationen til de baggrundsvariable vi har brugt, har vi blandt andet fundet ud fra forskningsartikler på området. Se Boks 1.
Figur 1 viser, hvilke faktorer der har betydning for unges chancer for at få en uddannelse. Konkret har vi set på om de 25-årige har fuldført mindst en ungdomsuddannelse. Har man fuldført en videregående uddannelse, så tæller det også med.
Resultaterne viser, hvordan de forskellige forhold i den unges liv påvirker chancerne for at få en uddannelse som 25-årig, når vi tager højde for alle forhold samtidigt. Hvis effekten er negativ, så er der tale om et baggrundsforhold, der reducerer chancerne for at få en ungdomsuddannelse. Det kan man kalde en risikofaktor. Hvis effekten er positiv, så er det et baggrundsforhold, der øger chancerne. Det kan man kalde en styrkefaktor.
Figur 1 ovenfor viser de marginale effekter af de forskellige baggrundsforhold. Noget af det, der rykker mest ved chancerne for at have fuldført en ungdomsuddannelse, er, hvis man enten ikke har været til afgangsprøve i dansk eller matematik i 9. klasse, eller hvis man ikke har fået mindst 2. Det siger noget om, at de unge, der har haft en dårlig skolegang i grundskolen og ikke har fået mindst 2, har dårlige kort på hånden i forhold til at få en uddannelse.
Ligeledes reduceres chancerne for at have fået en uddannelse, hvis man har dårligt mentalt helbred i form af at have været i psykiatrisk behandling eller gået til psykolog eller psykiater. I samme dur ses, at de unge, der er vokset op i knap så ressourcestærke hjem, også har dårligere odds. Det gælder både, hvis forældrene har været uden for arbejdsstyrken, forældrene ikke har en uddannelse udover grundskolen, eller hvis man kommer fra en lavindkomstfamilie. At være vokset op hos en enlig forælder eller i en almen bolig er også risikofaktorer, der reducerer chancerne for at få en uddannelse med 3-4 procentpoint. At være vokset op i enten København, Aarhus, Odense eller Aalborg reducerer uddannelseschancerne med et par procentpoint.
At have været anbragt eller have haft en børnesag reducerer i gennemsnit uddannelseschancerne med 13 procentpoint hver især. Her er det vigtigt at pointere, at vi her ikke måler effekten af anbringelsen eller børnesagen. I stedet er en anbringelse eller en børnesag et udtryk for store sociale problemer.
Der er også forhold, der øger uddannelseschancerne. Det at have haft et fritidsjob året før, man afslutter grundskolen, trækker i den positive retning. De unge, der har haft et fritidsjob, har alt andet lige 4 procentpoint større chancer for at få en ungdomsuddannelse. Det samme gælder, hvis man er vokset op i en ressourcestærk familie enten med høj indkomst, eller hvor forældrene har haft en videregående uddannelse. Tilsvarende ses, at hvis man har gået på en skole, hvor gennemsnittet i dansk og matematik var større end 7, så klarer man sig også bedre end andre unge.
At være kvinde eller efterkommer øger også chancerne for at få en ungdomsuddannelse.
Nedenfor har vi lavet beregninger på chancerne for at få en uddannelse for fire forskellige typer af unge, som vi har konstrueret ud fra de forskellige baggrundsvariable.
For eksempel har en etnisk dansk pige fra en højindkomstfamilie, hvor begge forældre er akademikere – og en række andre karakteristika – næsten 99 procents chance for at få en uddannelse ud fra modellen. De andre karakteristika er, at hun er vokset op uden for de fire største byer, uden for en almen bolig, med begge sine forældre under samme tag, samtidig med, at hun har fået mindst 2 i både danske og matematik.
Er man pige, der har været i psykiatrisk behandling, og som også gik på en skole med et gennemsnit på mindst 7 opvokset med en mor med en med f.eks. en mellemlang videregående uddannelse uden for de fire store byer, så er chancen for at få en uddannelse ca. 86 procent.
Er man dreng vokset op hos en enlig, ufaglært mor i en almen bolig i København, så har man 75 procent chance, hvis man altså også har fået mindst 2 i dansk og matematik, og man ikke har psykiske udfordringer.
Er man dreng, der har været i psykiatrisk behandling, har været anbragt og ikke har afgangsprøven i hverken dansk eller matematik, så er chancerne for at have fået en uddannelse 23 procent.
Som en form for følsomhedsanalyse har vi undersøgt, om der er forskel på resultaterne mellem drenge og piger. Er der nogle forhold, der betyder mere for piger end for drenge?
Figur 3 viser risiko- og styrkeforholdene for hhv. drenge og piger. For piger er det en større risikofaktor at have været i psykiatrisk behandling og ikke at have bestået dansk til afgangsprøverne. Den negative effekt af at være opvokset i København eller i en storby gælder desuden kun for drenge. Tilsvarende er det piger, der ’trækker’ den positive effekt for efterkommere. Så der er faktisk lidt forskel på, hvordan de forskellige forhold påvirker drenge og piger.
I dette afsnit har vi set nærmere på sammenhængen mellem antallet af risiko- og styrkefaktorer samt chancerne for at få en uddannelse.
Figur 4 viser sammenhængen mellem antallet af risiko- og styrkefaktorer og den estimerede sandsynlighed for at have fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig ud fra den logistiske regression.
De unge, der ikke har nogen risikofaktorer, har 91 procent chance for at have fuldført mindst en ungdomsuddannelse som 25-årig (yderste mørkeblå søjle til venstre). De unge, der har mindst seks risikofaktorer og ingen styrkefaktorer, har 31 procents chance (mørkeblå søjle længst til højre). Des flere risikofaktorer og des færre styrkefaktorer, des dårligere chancer er der for at få en ungdomsuddannelse.
I gennemsnit er chancerne for at få en uddannelse 82 procent.
Figur 5 viser den samlede fordeling af de 25-årige, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse og dem, der ikke har.
Hovedparten af de 25-årige, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, har en eller flere risikofaktorer med sig i bagagen.
Unge uden en uddannelse er i særlig grad karakteriseret ved, at mange ikke har fået mindst 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven, og mange har haft massive sociale problemer, hvilket ses ved, at de enten har været anbragt eller haft en anden form for børnesag.
Blandt de 25-årige uden en uddannelse er der seks gange flere med dårlige karakterer end blandt de 25-årige med en uddannelse. Tilsvarende er der syv gange så mange med massive sociale problemer blandt de 25-årige uden en uddannelse, som blandt dem, der har fået en uddannelse. Dette ses af Figur 6.
Vi har grupperet risikofaktorerne i forskellige grupper alt efter hvad det er for en slags udfordringer f.eks. helbredsproblemer, dårlige karakterer, massive sociale problemer eller unge med svag hjemmebaggrund.
Blot 7,5 procent af de 25-årige uden en uddannelse har ikke nogen af disse fire typer af udfordringer. Det samme gælder knap 36 procent af de unge, der har fået en uddannelse. Det er næsten fem gange så mange.
Knap hver femte af de 25-årige uden en uddannelse har både dårlige karakterer og helbredsproblemer. Det er 10 gange flere end blandt de 25-årige med en uddannelse.
19 procent af de unge uden en uddannelse har mindst tre ud af de fire typer af udfordringer, mens det gælder 2 procent af de unge med en uddannelse. 7 procent af de unge uden en uddannelse har alle fire typer udfordringer på en gang. Det er der blot 0,4 procent af de unge med en uddannelse, der har.
Det er en guldrandet investering at give en uddannelse. Den enkelte får bedre arbejdsmarkedstilknytning og bedre indkomst.2 At have en uddannelse med sig i bagagen bliver kun endnu mere vigtigt i årene, der kommer. AE offentliggjorde3 i foråret en analyse, der viser, at vi har udsigt til at mangle faglærte og personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens der vil være overskud af ufaglærte. At være ufaglært vil dermed kun være endnu sværere i fremtiden.
Formålet med denne analyse er at pege på de investerings- og indsatsmuligheder, der er i at sikre at flere unge får en uddannelse. Hvordan kan vi sikre, at flere unge klarer sig bedre i skolen? Eller vi kan støtte mere op om de unge, der vokser op med komplekse problemer?
Når vi ser på resultaterne, så er der forhold, der er svære at gøre noget ved. Vi kan ikke skifte forældrene ud, men vi kan som samfund sætte ind på nogle af de områder, som vi kan se, er særlig betydningsfulde, og støtte mere op om børn med svag hjemmebaggrund.
Det handler f.eks. om at gøre mere for at børn og unge kommer godt ud af folkeskolen med en god afgangsprøve, at de måske får et fritidsjob, og at de går en i en god skole.
Men det handler også om, at der nogle gange er brug for særlige, målrettede indsatser for nogle børn. Børn, der har svært ved at følge med i dansk eller matematik, kan have brug for f.eks. intensive læringsforløb. Det handler også om at sikre de rette ressourcer i skolen for at sikre at alle børn har muligheden for at klare sig godt i skolen og videre på ungdomsuddannelserne. Et nyt studium fra Trygfondens børneforskningscenter har f.eks. netop vist, at det kan betale sig at investere i særlige læringsindsatser, og at indsatserne skal ses som et supplement til vores velfærdsmodel.4 Flere evalueringer fra centret har vist gode resultater fra konkrete målrettede indsatser. Ofte viser resultaterne, at intensive indsatsforløb målrettet den enkelte elev i f.eks. matematik eller læsning virker. Det gælder både for skolebørn og for børnehavebørn.
Udover de målrettede indsatser handler det også om at sikre de fornødne ressourcer i folkeskolen, så alle børn – uanset hvilken familie de kommer fra – får en skoletid, hvor de efterfølgende har gode muligheder for at komme ind på en ungdomsuddannelse og fuldføre den. Der er utroligt stor forskel på, hvordan børn klarer sig allerede tidligt i skolelivet, og vi ved også, at der er stor forskel på, hvordan børn trives i skolen. Børn af mindre ressourcestærke forældre klarer sig dårligere og trives markant dårligere end børn fra ressourcestærke familier. Det skal vi gøre bedre.
Vi ved, at danske skolebørn bliver mere og mere opdelt. Derfor bør vi sikre flere ressourcer til de mest udsatte elever ved f.eks. at indføre et socialt taxameter i grundskolen, sådan at de skoler, der har flest udsatte elever, har flere ressourcer.
Bilagstabel 1 (estimater, der ligger bag afledte effekter til Figur 1):
Bilagstabel 2 (t-værdier bag OLS-estimation til Bilagstabel 1 og Figur 1):