Den stigende polarisering rammer børnene

Fortællingen om Danmark som et land, hvor der er kort afstand mellem rig og fattig, og hvor børn og voksne fra forskellige sociale lag mødes til vejfesten, i fodboldklubben og i Brugsen, er ikke længere helt up to date. Danmark vokser sig mere og mere ulige i øjeblikket, både når det kommer til forskellen på de rigeste og fattigste i kroner og øre – og til hvor i landet rigeste og fattigste grupper samler sig.

Det smitter af på de danske skoler. På bare ni år er hver tredje skole med en nogenlunde ligelig fordeling af elever fra alle sociale lag forsvundet. Mens de rigestes børn i stigende grad samler sig på bestemte skoler, går de fattigstes børn på andre skoler. Og forskellen mellem børnenes udgangspunkter bliver større og større i disse år.

Siden krisen er forskellen mellem forældreindkomsterne på de skoler, hvor forældrene tjener hhv. mest og mindst, vokset gevaldigt. På de 20 skoler, hvor forældrene er rigest, er indkomsten steget hvert år siden krisen, og samlet har de haft en vækst i indkomsten på næsten 23 pct. På de 20 skoler, hvor forældrene har lavest indkomst, er indkomsten blot vokset med 3,5 pct. siden 2010.

Den blandede skole, hvor børn af advokater, tømrere og rengøringsassistenter sidder ved siden af hinanden, er på tilbagetog. Og det er rigtig ærgerligt. For i blandede skoleklasser kan fagligt stærke elever trække de knap så stærke op. Det øger chancen for, at også de knap så stærke elever får en uddannelse.

Det er i høj grad børnene, der betaler prisen for den stigende opdeling. De 50.000 børn, der nu lever under fattigdomsgrænsen, betaler med deres muligheder senere i livet. En opvækst i fattigdom har konsekvenser for, hvordan børn klarer sig senere i voksenlivet. I forhold til løn, arbejdsmarkedstilknytning, uddannelseschancer, og ja sågar sandsynligheden for at finde kærligheden og få børn, sætter fattigdommen sine negative spor.

Og når børn kun møder børn, der ligner dem selv i nærområdet, foreningslivet og i skolen, betaler vi som samfund også en høj pris i form af forståelsen på tværs af lag samfundet. Når børn af velhavende og mindrebemidlede forældre lever i hver sin boble, ser de aldrig, hvordan hverdagen ser ud i andre dele af samfundet. Det kan på længere sigt svække opbakningen til velfærdsstaten: For hvorfor betale ind til et fællesskab, hvor man ikke kender eller har noget til fælles med de andre?

Alle børn lærer noget af at omgås nogen, der ikke ligner dem selv. Hvis vi skal bevare skolen som samfundets brobygger, skal vi sikre de blandede boligområderne, og så skal vi sørge for, at folkeskolen er et attraktivt valg for alle.

Omtalt af Ugebrevet A4 d. 15. maj 2018.