Kontakt

Cheføkonom

Sofie Holme Andersen

61 27 58 24

sha@ae.dk
Kommunikationschef

Jesper Kirkbak

50 73 71 34

jk@ae.dk
Indhold
Beskæftigelse

Beskæftigelsen falder mest uden for de store byer frem mod 2025 – blød landing i København og Aarhus

Frem mod 2025 forventer AE, at beskæftigelsen på landsplan falder med 25.000 personer svarende til 0,8 pct. af beskæftigelsen. Det skjuler dog geografiske forskelle. Prognosen viser, at beskæftigelsen vil være stort set uændret i København og Aarhus, mens den falder relativt meget mere uden for de store byer. Landsdelene Vestjylland og Vest- og Sydsjælland har endnu ikke nået niveauet af beskæftigede fra før finanskrisen og sakker yderligere bagud frem mod 2025.

Prognose
Udarbejdet af

Rasmus Lindø Kaslund

Analytiker
Læs udgivelse
Download som PDF
Omtalt af Avisen Danmark den 20. december 2023

Hovedkonklusioner

  • Frem mod 2025 forventer AE, at beskæftigelsen på nationalt plan falder med 25.000 personer, svarende til 0,8 pct. af beskæftigelsen. Det skjuler dog geografiske forskelle.
  • Konkret forventer AE, at beskæftigelsen falder med 0,1 pct. i Østjylland og 0,4 pct. i Byen København frem mod 2025. I landsdelen Vest- og Sydsjælland forventes beskæftigelsen at falde med 1,6 pct.
  • Landsdelene Vestjylland og Vest- og Sydsjælland har endnu ikke nået niveauet af beskæftigede fra før finanskrisen og ser ikke ud til at gøre det frem mod 2025.
  • Udviklingen forstærker den geografiske skævhed i Danmark, hvor koncentrationen af job bliver mere og mere tydelig.

Den samlede beskæftigelse stabil frem mod 2025

AE forventer, at dansk økonomi rammer en afmatning i løbet af vinteren efter en periode med høj beskæftigelsesvækst.

Figur 1 viser, at AE forventer en beskæftigelse på 3.170.000 personer i 2025 - 25.000 færre end det historisk høje niveau i 2023 og på niveau med 2022.

I samme periode forventes nettoledigheden at stige fra ca. 65.000 personer til ca. 90.000 personer. Når ledigheden forventes at stige, samtidig med at beskæftigelsen er stabil, skyldes det, at arbejdsstyrken udvides i de kommende år. Det skyldes især den stigende tilbagetrækningsalder.

Figur 1

Beskæftigelsen falder mest i Vest- og Sydsjælland – mindst i Østjylland

Figur 2 viser, at beskæftigelsen kun falder en smule i Københavnsområdet og i Østjylland frem mod 2025, mens beskæftigelsen falder mest i Vest- og Sydsjælland efterfulgt af Fyn og landsdelen Nordsjælland, der i denne analyses opdeling ikke tæller kommuner som Gentofte og Lyngby-Taarbæk. Landsdelenes opdeling ses i boksen under kortet.

Konkret forventes beskæftigelsen at falde med 0,1 pct. i Østjylland svarende til 500 personer og 0,4 pct. i Byen København svarende til 2.400 personer frem mod 2025. På Vest- og Sydsjælland forventes beskæftigelsen at falde med 1,59 pct. svarende til 4.000 personer.

Figur 2
Kommunerne i de 11 landsdele

I analysens første del opdeler vi Danmark i 11 landsdele, som de er defineret af Danmarks Statistik. Hver kommune tilhører en unik landsdel.

Byen København: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby

Københavns Omegn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk

Nordsjælland: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal

Østsjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød

Vest- og Sydsjælland: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg

Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø

Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa

Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus

Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg

Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg

Bornholm: Bornholm (udeladt af prognosen pga. for få observationer)

Enkelte landsdele har stadig ikke indhentet tabte job fra finanskrisen

Der har været store geografiske forskelle i beskæftigelsesudviklingen i Danmark siden finanskrisen.

Figur 3 viser, at beskæftigelsen i Byen København er vokset med knap 25 pct. de seneste 15 år, mens den er steget med ca. 15 pct. i Østjylland, Østsjælland og Københavns Omegn. I stort set alle andre landsdele kommer beskæftigelsen først op på 2008-niveauet i 2022. Men på Vest- og Sydsjælland og i Vestjylland er beskæftigelsen stadigvæk på et lavere niveau end i 2008, og i prognosen indhentes de tabte job heller ikke frem mod 2025.1

Figur 3

Skævvredet jobskabelse øger geografisk ulighed

Udviklingen illustrerer, at storbyerne stikker af fra resten af landet, og at de fleste nye job bliver skabt i og omkring København og Aarhus.

Det medvirker til at forstærke den geografiske ulighed i Danmark og risikerer at svække sammenhængskraften. Udviklingen illustrerer også, at flere og flere må pendle – og pendle længere for at komme på arbejde. Dette understreger betydningen af en god transportinfrastruktur.

Metode: Sådan har vi gjort

Fremskrivningen af den geografiske udvikling i beskæftigelse er estimeret ud fra de historiske trends, med udgangspunkt i beskæftigelsessammensætningen i perioden 1994 til 2021. De historiske trends er fundet ved at se på den geografiske sammensætning af alle beskæftigede i fem hovederhverv; industri, bygge og anlæg, privat service, landbrug mv. samt offentlig forvaltning. Landsdele er defineret ud fra arbejdsstedskommune, og hovederhverv er defineret ud fra branchekoder.

Oplysninger vedrørende beskæftigelse er opgjort årligt i november ud fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). For hvert år i perioden 1994 til 2021 beregnes andelen af beskæftigelsen inden for hvert hovederhverv i hver landsdel og på overordnede uddannelsesgrupper. På baggrund af disse andele er den historiske trend estimeret vha. lineær regression (OLS). På baggrund af beskæftigelsesandelen i 2021, de estimerede trends og AE's makroøkonomiske prognose for de fem hovederhverv er beskæftigelsessammensætningen fremskrevet til 2025.

Bornholm er udeladt fra prognosen pga. for få observationer. 

  • 1Lønmodtagerbeskæftigelsen i Vestjylland og Vest- og Sydsjællandhar faktisk passeret niveauet fra 1. kvartal 2008 jf. Statistikbankens tabel LBESK31. Den samlede beskæftigelse, inklusive selvstændige og medarbejdende, som opgøres her, har dog ikke. 2022-tallet i denne analyse er en prognose, da den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik for 2022 ikke var offentliggjort ved udarbejdelsen.