Kontakt

Inflation

Hvem har skylden for den høje inflation?

Inflation skabt i Danmark er fortsat omtrent normal. Derfor skal vi lede uden for Danmarks grænser for at finde årsagen til den høje inflation. 

Hvorfor er inflationen så høj og ikke mindst: Hvem har skylden for, at priserne er stukket af?

Det er to af de mest stillede spørgsmål netop nu, hvor inflation er blevet et højaktuelt emne efter at have ligget næsten for fladt i en årrække.

Inflationen er høj i langt de fleste vestlige økonomier, men det betyder ikke, at vi kan snakke om inflation som værende det samme i hele den vestlige verden, for der er forskellige årsager til inflationen.

I USA er gasprisen for eksempel  langt mere upåvirket end i Europa, ligesom lønudviklingen på hver sin side af Atlanten har været i forskellige tempi.

I Danmark skyldes det i høj grad varer, hvor prisen bestemmes på verdensmarkedet, eller hvor vi køber varen udenlands. Energi er steget meget i pris, og det kan i den grad mærkes hos både forbrugere og virksomheder. Ligeledes har forsyningskædeproblemer hævet priserne på snart sagt alt andet, der skulle bruges i produktionen.

Ser vi på, hvad der for alvor rykker ved den danske inflation – så skal vi altså uden for landets grænser
Cheføkonom Sofie Holme Andersen

Derfor bør man se på det indenlandske prispres, altså den del af inflationen, som virksomheder sætter, når man ser bort fra energi, fødevarer og importindhold. Der finder vi i AE, at kerneinflationen er omtrent normal, når man renser for importpriser med et kvartals lag. Det bakkes op af Finansministeriet i den seneste Økonomiske Redegørelse, der ligefrem finder, at det indenlandske prispres er negativt. Lidt overraskende er det heller ikke blot et dansk fænomen. ECB finder omtrent samme resultat for euroområdet, som vi i AE finder for Danmark. Historien i Danmark og EU er dermed nogenlunde den samme.

Men hvem er så skyld i det? Både forskellige landes regeringer og pengepolitik har fået skylden for den høje inflation. Det er dog meget svært at se, at det skulle være tilfældet, når det indenlandske prispres er så lavt som det er.

En regering kan påvirke inflationen ved at føre ekspansiv finanspolitik, der øger efterspørgslen efter varer og tjenester. I fald at udbuddet ikke kan give sig, vil det medføre prisstigninger – ofte som følge af højere lønninger til de ansatte, fordi der er mere rift om dem. Men når det indenlandske prispres ligger omkring normalen for de seneste ti år, som det er tilfældet med det danske, så er det svært at se, at finanspolitikken for alvor skulle rykke ved inflationen.

Ligeledes er det svært at forestille sig, at den danske finanspolitik har været så ekspansiv, at den har fået efterspørgslen efter energi og øvrige importvarer til at stige så meget, at det har rykket ved verdensmarkedsprisen.

Er det så pengepolitikkens skyld? Danmarks pengepolitik består af kun én ting: Hold kursen over for euroen. Om pengepolitikken er ekspansiv eller ej, afhænger dermed primært af, om ECB’s pengepolitik er ekspansiv eller ej.

Har finanspolitikken så pustet til inflationen? Ja, men meget lidt. Inflationshjælpen var ufinansieret og har medvirket til højere inflation. Men ser vi på, hvad der for alvor rykker ved den danske inflation – så skal vi altså udenfor landets grænser.