Dansk økonomi i teknisk recession, men fortsat stærkt arbejdsmarked

Den danske økonomi er i teknisk recession, men aktiviteten er stadig høj

Aktiviteten i dansk økonomi, målt ved BNP, faldt med 0,7 pct. i 3. kvartal 2023. Det fremgår af Tabel 1. Da BNP også faldt i 2. kvartal, er den danske økonomi dermed gået ind i en teknisk recession. Faldet i BNP skyldes primært, at den indenlandske efterspørgsel er drevet af import, idet privatforbruget af indenlandsk producerede varer og tjenester steg 0,4 pct. i 3. kvartal mod importens 8,3 pct. Særligt importen af maskiner, transportmidler og brændselsstoffer var høj i 3. kvartal. Derudover blev der også importeret et patent, der ikke påvirkede BNP, da investeringerne steg tilsvarende.

De to kvartaler med negativ vækst har bevirket, at BNP er skrumpet med 0,3 pct. siden 3. kvartal 2022. I løbet af 2023 har BNP desuden været holdt oppe af medicinalindustrien. Der har været en tilbagegang i 3. kvartal, men produktionen ser ud til at være tilbage på 2. kvartalsniveau i november 2023.

Den underliggende tilbagegang mærkes ikke i samme grad på den indenlandske efterspørgsel, som stadig vokser. Særligt efterspørgslen af tjenester har bidraget til en stigning i det private forbrug siden 2022, og der er gang i investeringerne – dog hovedsageligt inden for intellektuelle rettigheder (patenter), som nævnt ovenfor.

Beskæftigelsesvæksten ebber ud

Antallet af personer i beskæftigelse er fortsat svagt stigende, siden den i september 2023 rundede tre millioner lønmodtagere. Samlet steg den knap 10.000 personer i 3. kvartal 2023. I september og oktober steg beskæftigelsen dog samlet kun knap 3.900 personer, og derfor ser det ud til, at væksten i beskæftigelsen er ved at bremse op. Det ser dermed ud til, at vi i løbet af 2024 vil begynde at se faldende beskæftigelse. Omvendt er der ikke noget, der tyder på kommende masseafskedigelser, jf. også nedenfor.

Trods en overordnet afmatning i økonomien fortsætter industrien med at rekruttere flere ansatte, mens bygge- og anlægsbranchens beskæftigelse har ligget fladt siden april 2022. Det fremgår af Figur 2A. Stigningen i industriens beskæftigelse hænger formentlig sammen med stigningen i medicinalindustriens produktion. Det tegner godt for økonomien, at virksomhederne fortsat ansætter og ikke afskediger medarbejdere, da det holder privatforbrug og produktion oppe trods lave vækstrater i BNP.

Ligesom i bygge- og anlægsbranchen ser det ud til, at beskæftigelsesvæksten er stagneret i privat service, mens den i offentlig service er steget svagt de seneste måneder. Det tyder igen på, at de historisk høje og vedholdende vækstrater i beskæftigelsen siden 2022 er ved at stilne af.

Bruttoledigheden steg med knap 350 personer i november og forventes at være steget med yderligere knap 650 personer i december. Arbejdsløsheden fortsætter dermed sin opadgående trend, som startede i maj 2022, men er stadig markant lavere end niveauet før Covid19-pandemien. Væksten i arbejdsløsheden er dog fortsat meget langsom med en stigning på knap 6.000 personer fra december 2022 til december 2023, som det fremgår af Figur 3.

Langtidsledigheden, der betegner bruttoledige, der har været ledige mindst 80 pct. af tiden de seneste 12 måneder, er af definitoriske årsager forsinket ift. bruttoledigheden og har været svagt stigende siden december 2022. Den er dermed steget omkring 2.500 fuldtidspersoner frem til november 2023. En del af stigningen skyldes, at ukrainere, der flygtede til Danmark som følge af Ruslands invasion, fra omkring årsskiftet til 2023 begyndte at tælle med i langtidsledigheden. Den meget langsomme stigning i langtidsledigheden understreger, at en stor del af de arbejdsløse fortsat finder hurtigt tilbage i arbejde.

Meget tyder på, at arbejdsmarkedet efter en markant vækst i beskæftigelsen gennem 2022 og 2023 nu er ved at få mere ro på. Der er dog fortsat betydelig efterspørgsel efter arbejdskraft, hvilket indikerer, at beskæftigelsen kan være så høj et stykke tid endnu.

Den markante stigning i beskæftigelsen siden primo 2021 er historisk og kan have bidraget til varigt at trække mennesker med lav arbejdsmarkedstilknytning ind i beskæftigelse. Det kan strukturelt have ændret ved niveauet for langtidsledigheden, ligesom det strukturelt kan have hevet grupper, der hidtil har stået uden for arbejdsmarkedet, mere permanent ind på arbejdsmarkedet.

Som det fremgår af Figur 5, er der ikke tegn på et brat fald i beskæftigelsen, da virksomhederne stadig melder om mangel på arbejdskraft inden for særligt service samt bygge- og anlæg. Industrien har i slutningen af 2023 også rapporteret om øget mangel på arbejdskraft.

Efterspørgslen efter arbejdskraft i form af nyopslåede stillinger har stabiliseret sig i slutningen af 2023 – med en lille stigning i de private servicebrancher. Det fremgår af Figur 6.

Hvor det tilbage i oktober så ud til, at den stigende arbejdsløshed kunne skyldes højere fyringsvarsler, er det nu ikke længere tilfældet. Derimod er fyringsvarslerne aftagende, hvilket fremgår af Figur 7, mens de nyopslåede stillinger som sagt er meget svagt stigende. Alt i alt tegner det et billede af, at arbejdsmarkedet ikke ser ud til at være på vej ind i et stormvejr.

Inflationen er aftaget yderligere

Inflationen, målt ved år-til-år-væksten i forbrugerprisindekset, er ved den seneste måling i december 2023 vokset en smule ift. oktober, men er stadig lav på 0,7 pct. Kerneinflationen, der er ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer, som de seneste år har fulgt inflationen med en forsinkelse, er stadig højere end målet om 2 pct., men er faldet støt siden sommer og lå på 2,6 pct i december. Når kerneinflationen er højere end den samlede inflation, skyldes det primært, at prisudviklingen på restauranter og caféer stadig er høj, mens prisen på gas og andre energi-varer samt uforarbejdede fødevarer er faldet markant relativt til sidste kvartal af 2022.

Indikatorer for BNP er optimistiske, mens forventningerne til økonomien daler

Faldet i BNP i 3. kvartal og stagnationen i beskæftigelsesvæksten indikerer sammen med lastbilindikatoren, som tæller antallet af lastbiler over Storebæltsbroen, at afdæmpningen i økonomien er en realitet, som det fremgår af Figur 9.

Ser man på forventningerne blandt forbrugerne, er optimismen svær at spore. Forbrugerforventningerne er nu tilbage på niveau med forventningerne under den første samfundsnedlukning under Coronapandemien, men de ligger på et mere stabilt – om end relativt negativt - niveau. Det fremgår af Figur 10A.

Erhvervstilliden er omvendt steget i december 2023, men ser samtidig ud til at have stabiliseret sig på et niveau, der ligger en anelse under gennemsnittet for 2018-2019 og også markant under niveauet inden inflationskrisen, som startede for alvor i 2022. Det fremgår af Figur 10B.

---

Den lave forbrugertillid kan delvist spores i virksomhedernes rapportering af manglende efterspørgsel som en produktionsbegrænsning. Både i industrien og i den private servicesektor har manglen på efterspørgsel været stigende gennem det meste af 2023. Det fremgår af Figur 11. Også byggeriet har i højere grad manglet kunder i slutningen af 2023.

Derimod ser det ud til, at detailhandlen, der ikke indgår i brancherne ovenfor, har haft stigende omsætning i slutningen af 2023. Det fremgår af Figur 12. Detailhandlen ligger nu markant over niveauet fra månederne før Coronapandemiens begyndelse – både i antal varer og i værdi. Den seneste stigning tyder på, at faldet i det private forbrug af varer ekskl. bilkøb i 3. kvartal bliver vendt til en fremgang i 4. kvartal. Samtidig viser Danske Banks Spending Monitor dog, at store dele af tjenesteforbruget er ved at stabilisere sig. AE’s indikator for privatforbruget angiver, at væksten i det samlede privatforbrug skulle være 0,3 pct. i 4. kvartal 2023.

De negative forventninger til økonomien afspejles i den aftagende vareeksport fra august til oktober 2023 målt i mio. kr. Det fremgår af Figur 13. Dermed er vareeksporten tilbage til niveauet i juli 2022. Langt størstedelen af faldet skyldes et fald i industriens eksport. Det skyldes både tilbagegang i Danmarks aftagerlande og faldende producentpriser. Dertil kommer, at en større del af Danmarks vareeksport de senere år er foregået uden at krydse Danmarks grænser, hvormed det ikke indgår i data bag Figur 13.

Som det fremgår af Tabel 2, ser forventningerne fra en gruppe prognosemagere til væksten i Danmarks 10 største samhandelslande ikke imponerende ud i det kommende år. Det kan indikere flere fald eller i hvert fald en stagnering i eksporten i 2024.

De lavere vækstrater i Eurozonen og vores 10 største samhandelslande i 2024 skyldes primært de højere renteniveauer, som har dæmpet aktiviteten i økonomierne. Væksten ser dog ud til at fortsætte relativt ufortrødent i Kina, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at Kina aldrig oplevede samme inflationskrise som de vestlige lande, og at renteniveauerne derfor ikke er blevet sat op i samme grad. Faktisk er realrenten faldet i Kina siden 2018. I 2025 forventer prognosemagerne i gennemsnit, at de årlige vækstrater igen ligger over 1 pct.

Det er tydeligt, at renterne har været stigende, men også har stabiliseret sig. Det fremgår af Figur 14. På det seneste har der været snak om, at centralbankerne ville begynde at sætte renterne ned igen, hvilket har sat sig i forventningerne og fået obligationsrenterne til at falde en smule.

Renteniveauet blev hævet af centralbankerne som reaktion på den høje inflation. For nu virker det til, at centralbankerne ikke ønsker at hæve renten yderligere. Forventningen er, at centralbankerne i USA og Europa vil sænke renterne i 2024, men det afhænger helt af den kommende inflationsudvikling. Tabel 3 viser prognosemagernes forventninger til inflationen.