Høj dansk inflation er drevet af udlandet

De europæiske forbrugerpriser stiger endnu mere end de danske

Alle europæiske lande oplever høj inflation, og i de fleste lande er forbrugerne hårdere ramt end i Danmark. I Danmark skulle husholdningerne betale 6,8 pct. mere for forbruget i januar-juni i år end i januar-juni sidste år. Det fremgår af Figur 1.

Til sammenligning er forbrugerpriserne steget med 7,2 pct. i Tyskland. I hele Østeuropa og Benelux samt dele af Sydeuropa er forbrugerpriserne steget mere end i Danmark i årets første halvår. I gennemsnit steg forbrugerpriserne med 7,7 pct. i EU’s medlemslande i årets første måneder. Dog er forbrugerpriserne steget mere i Danmark end i de øvrige nordiske lande i årets første halvår.

Set over de sidste ti år har forbrugerprisudviklingen i Danmark fulgtes ad med udviklingen i det øvrige Europa, jf. Figur 2. Generelt har forbrugerprisudviklingen dog været mere afdæmpet herhjemme end i udlandet. Siden juni 2012 er de danske forbrugerpriser steget med i alt 15,3 pct., mens forbrugerpriserne i EU og Tyskland er steget med henholdsvis 21,1 og 22,3 pct.

Det samme billede tegner sig, når vi ser på den såkaldte ’kerneinflation’, hvor man ser bort fra priserne på bl.a. energi og fødevarer, som i høj grad afhænger af forhold der påvirker økonomien udefra (krige i olieproducerende lande, vejrforhold mv.). Også når vi ser bort fra de typer af varer, har forbrugerpriserne fulgt priserne i andre europæiske lande, men dog vist en lidt mere afdæmpet udvikling herhjemme end internationalt. Det gælder såvel i de seneste måneder som i et længere perspektiv, jf. Figur 3.

Over de sidste ti år er forbrugerpriserne eksklusive fødevarer, energi mv. steget med i alt 10,8 pct. i Danmark og med henholdsvis 14,9 pct. og 16,6 pct. i EU og Tyskland. Hvis vi sammenligner kernepriserne i juni 2022 med kernepriserne i juni 2012, så er de altså steget mindre i Danmark end i mange europæiske lande.

---

Dansk inflation er importeret udefra

Den høje danske inflation skyldes således ikke særlige danske forhold. Tværtimod skyldes prisstigningerne herhjemme i det store hele, at priserne er steget i udlandet, og at importvarer derfor er blevet dyrere. Hvis vi ser bort fra importvarer, er kerneinflationen således ikke steget herhjemme.

Det fremgår af Figur 4, der sammenholder den danske kerneinflation med prisudviklingen på en kurv af importvarer, som Nationalbanken tidligere har anvendt i analyser af den hjemlige prisdannelse.1  De udvalgte importvarer omfatter tøj, køretøjer, telefoner og andre varer, som enten indgår direkte i husholdningernes forbrug eller indgår i den hjemlige produktion af danskernes forbrugsgoder. Det er således varer, som direkte eller indirekte påvirker forbrugerpriserne, og vægtningen af varerne afspejler importens samlede effekt på forbrugerpriserne.

Hvis vi ser bort fra importvarer, lå kerneinflationen på 1,5 pct. i juni måned og har ligget på 1,2 pct. i gennemsnit i år, jf. Figur 4. Det svarer stort set til gennemsnittet i de foregående ti år (1,1 pct.). Det indikerer, at forbrugerprisudviklingen i de seneste måneder i det store hele har været drevet af stigende importpriser.

Beregningsmetoden er uddybet i boksen herunder. Det skal bemærkes, at den konkrete beregning bygger på en række antagelser og er forbundet med usikkerhed. Bemærk desuden, at der ikke er renset for de indirekte effekter af højere energipriser. Hvis vi havde gjort det, ville den rensede kerneinflation have været lavere i 2022.

---

Metode: Sådan har vi beregnet kerneinflationen ekskl. importpriser

Vi har renset kerneinflationen for de direkte og indirekte virkninger af importpriserne ved at beregne et importprisindeks, vægte importprisindekset med importens samlede gennemslag på forbrugerpriserne og trække det vægtede importprisindeks fra kerneinflationen.

Importprisindekset er beregnet på samme måde som det importprisindeks, der indgår i Nationalbankens beregning af den såkaldte ’indenlandske markedsbestemte inflation’. Konkret har Nationalbanken sammensat en kurv af de importvarer (ekskl. energivarer), som har størst betydning for de hjemlige forbrugerpriser. Vægtene til importprisindekset afspejler, hvor meget de enkelte varegrupper i Danmarks Statistiks producent- og importprisindeks påvirker importørernes salgspriser. Vi har anvendt Nationalbankens vægte gennem tiden opgjort i april 2022.

For at kunne rense kerneinflationen for gennemslaget af de udvalgte importpriser har vi vægtet prisindekset med importvarekurvens samlede gennemslag på de danske forbrugerpriser. Hertil har vi brugt Nationalbankens vægte fra 2013, som er de seneste, vi har kunnet finde. Vægtene afspejler hvor meget importørernes salgspriser påvirker forbrugerpriserne (ekskl. afgifter og administrerede priser) såvel direkte via salg til forbrugerne som indirekte via danske forsyningskæder (bestemt ud fra Danmarks Statistiks årlige input-output-modeller). Da vægtene afspejler effekten på forbrugerpriserne ekskl. afgifter og administrede priser, har vi i Figur 4 opgjort kerneinflationen ekskl. afgifter, dvs. beregnet kerneinflationen på nettoprisindekset frem for forbrugerprisindekset. Det har kun beskeden effekt, da de to indeks har udviklet sig parallelt. I beregningen af den importrensede kerneinflation har vi til gengæld inkluderet administrerede priser. Konkret har vi nedskaleret importprisindeksets vægt svarende til en antagelse om, at importpriserne ikke påvirker de administrerede priser.

Anvendelsen af et historisk importprisgennemslag betyder, at den importrensede kerneinflation vil være undervurderet, i det omfang virksomhederne i den aktuelle situation f.eks. har kunnet sænke produktionens importindhold. Omvendt betyder antagelsen om importprisneutrale administrerede priser, at den importrensede kerneinflation vil være overvurderet i det omfang de administrerede priser reagerer på importprisstigningen.

Vi har lagt til grund, at importpriserne påvirker de danske forbrugerpriser med et kvartals forsinkelse. Hvis vi havde regnet med en mindre forsinkelse, ville den importrensede kerneinflation have været mindre i juni 2022.

• 1Jf. f.eks. Nationalbanken (2013): ’Prisdannelsen i Danmark’ i: Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2013.