Læs også
Inflation
Alle de europæiske lande er ramt af de stigende forbrugerpriser, og mange lande er hårdere ramt end Danmark. Hvis vi renser for prisstigningerne på importerede varer, har inflationen ligget på samme...
Kontakt
INFLATION
Berlingske blander pærer og bananer i sin beskrivelse af konkurrencen mellem virksomheder
Berlingske bruger en analyse fra Økonomisk Redegørelse til at kritisere det nye Forum for Forbrugerpriser. Men tidsperioderne er ikke sammenfaldende – og giver derfor ikke mening.
Inflationen er høj. Det er skrevet mange gange de seneste måneder, og samtidig spekuleres der i, hvor den kommer fra, og hvad man kan gøre ved den. Der er mange forskellige bud, og i sidste uge kom erhvervsministeren med endnu et.
Regeringen har nedsat et nyt forum, der skal evaluere prisstigningerne og årsagerne til dem. Hvis det viser sig, at prisstigningerne skyldes manglende konkurrence, bliver det en sag for konkurrencemyndighederne.
Som økonomi har vi behov for konkurrence mellem virksomhederne for at få højere vækst og mere forbrugervelfærd. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder hver dag med at sørge for, at konkurrencesituationen er som den skal være.
Som økonomi har vi behov for konkurrence mellem virksomhederne for at få højere vækst og mere forbrugervelfærd.
En indirekte måde at se på konkurrencen på kan være ved at se på lønkvoter. Lønkvoten er den andel af værditilvæksten, der udbetales som løn til de ansatte. Der kan være flere årsager til, at lønkvoten falder. Det kan være svækket forhandlingsposition for lønmodtagerne, det kan være midlertidige forhold, det kan være et tegn på, at virksomhederne har sat priserne op uden bund i omkostningerne, eller det kan være noget helt fjerde.
En ny analyse i Økonomisk Redegørelse (ØR) ser på lønkvoterne i et lidt længere perspektiv. Hvordan har de bevæget sig, og hvad har drevet udviklingen. Den er ret interessant læsning. Analysen beskæftiger sig primært med perioden til og med 2020 – med en meget kort kommentar om 2021. Ikke et ord om 2022.
Alligevel bruger Berlingskes erhvervsredaktør analysen til at anfægte eventuelle problemer med konkurrencesituationen i dag. Der er dog sket mange ting siden 2020. Siden da er verdensbilledet forandret. Det er derfor noget af en tilsnigelse at bruge analysen i ØR til at sige, at konkurrencen i dag ikke fejler noget.
En anden analyse af konkurrencen lavet af De Økonomiske Råd i deres seneste produktivitetsrapport viste, at virksomhedernes markupper var steget fra 2000 til 2018. Det er et tegn på svækket konkurrence.
Som sagt kan der være flere årsager til en faldende lønkvote, men man kan i hvert fald ikke bruge lønkvoter for år 2020 til at sige noget om konkurrencen i 2022.
Hvis vi skal blive ved lønkvoterne, så skal vi ind i år 2022 for at kunne sige noget meningsfyldt om konkurrencesituationen i dag. Til det kan vi passende bruge Nationalregnskabet, der netop opgør tallene på kvartalsniveauer. Der er pt. offentliggjort tal til og med andet kvartal 2022. Tallene er foreløbige og kan nå at ændres meget inden de gøres endelige.
Der er dog flere brancher, der har haft faldende lønkvote i både første og andet kvartal af 2022. Det drejer sig om råstofindvinding, forsyningsvirksomhed, bygge og anlæg samt handel og transport. Inden for handel og transport er det sandsynligvis søtransport, der trækker ned, grundet de høje fragtrater, men detaljerede tal findes ikke på nuværende tidspunkt.
Betyder det, at der er problemer med konkurrencen i de nævnte brancher? Måske. Som sagt kan der være flere årsager til en faldende lønkvote, men man kan i hvert fald ikke bruge lønkvoter for år 2020 til at sige noget om konkurrencen i 2022. Det burde Berlingske vide.
