Kontakt

International økonomi

Din stemme kan sikre et bedre Europa

I morgen er der valg til Europa-Parlamentet. Vi oplever i dag store udfordringer med skatteunddragelse, klima og en europæisk sparekurs, der har ført til stor arbejdsløshed i dele af Europa. Fælles for udfordringerne er, at de ikke kan løses af ét land. Vi er nødt til at finde fælles løsninger – og EU er det oplagte forum

I morgen er der valg til Europa-Parlamentet. Et valg, der er lidt overset pga. det forestående folketingsvalg. Det er ærgerligt, fordi valget til EU er helt afgørende for en velstående og bæredygtig fremtid.

Vi oplever i dag store udfordringer med skatteunddragelse, klima og en europæisk sparekurs, der har ført til stor arbejdsløshed i dele af Europa. Fælles for udfordringerne er, at de ikke kan løses af ét land. Vi er nødt til at finde fælles løsninger – og EU er det oplagte forum. Det kræver, at vi bruger vores stemme til Europa-Parlamentet på at sikre en progressiv retning for det europæiske samarbejde. Vi skal have et EU, der tør tage de store udfordringer op, og som vil kæmpe for mere, stærkere og forpligtende samarbejde – ikke for snævre nationale interesser.

Danmark er et lille land, som er dybt afhængig af vores nabolande og det europæiske samarbejde. 55 pct. af Danmarks produktion skabes af eksport. 70 pct. går til Europa. Derfor er det også vigtigt, at vi sætter vores præg på det europæiske samarbejde. Et samarbejde på tværs af lande er ikke en selvfølge. Se bare til Trumps USA eller brexit.

Uden EU som en regional blok ville vores handelsbetingelser blive defineret og bestemt af de store spillere som USA og Kina. Uden EU ville monopolbekæmpelse være næsten umulig. Uden EU har vi ingen stormagt til at presse på i forhold til klimaudfordringen. Derfor er EU helt afgørende.

Hvis vi skal sikre et bedre Europa, så skal vi turde adressere udfordringer om skattetænkning, klimaet og en alt for stram sparekurs

Det betyder ikke, at det europæiske samarbejde er problemfrit. Den seneste tid har vi været vidner til utallige sager om hvidvask, skattetænkning og historier om skattely. I dag er skattepolitik et nationalt anliggende. Skal vi bekæmpe skattely og snyd, kommer vi ikke udenom et mere forpligtende internationalt samarbejde. Vi skal huske på, at mange af de største skattely ikke er eksotiske palmeøer, men tværtimod lande som Irland, Luxembourg, Holland og Schweiz.

En europæisk skattepolitik bør ligeledes arbejde for en fælles europæisk selskabsskat. I øjeblikket foregår der en konkurrence mellem de enkelte lande om, hvem der kan sætte selskabsskatten længst ned. En konkurrence, som vi alle taber på, når de største virksomheder nærmest kan bestemme deres skat efter forgodtbefindende.

En anden udfordring er klimaet. Vi skal tage klimaforandringerne alvorligt og tage vores anpart i at reducere udledningen af CO2 – nationalt, men også på europæisk plan. I 2015 skrev Danmark under på Paris-aftalen. Vi forpligtede os til at bidrage til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser. Gennem EU har man opsat målet om, at udledningen af drivhusgasser skal være mindsket med 40 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. EU skal sikre, at alle lande forpligter sig på den grønne omstilling.

Det er uomtvisteligt, at arbejdet med klimaudfordringerne skal opprioriteres. En grøn omstilling kræver investeringer i infrastruktur og produktion, især indenfor transport, landbrug og grøn energi. EU skal være i front på den grønne omstilling og vise vejen for fodslæbende nationer som USA og Kina. Det vil desuden skabe et større marked for de danske virksomheder, som allerede i dag er dygtige til at levere teknologiske løsninger til en grønnere industri og energiproduktion.

Valget i morgen er enormt vigtigt, hvis vi skal gøre os håb om at løse nogle af de store udfordringer, som vi ikke alene i Danmark kan løse.

Endelig skal vi gøre op med den finanspolitiske sparekurs, som har hersket. Med finanspagten har vi bundet de enkelte medlemslande, så de ikke kan føre en finanspolitik, der stimulerer beskæftigelsen. Det så vi konsekvenserne af under krisen for 10 år siden. En krise, som blev langstrakt i EU, og hvor flere medlemslande fortsat kæmper med følgerne.

Samlet er der omkring 16 mio. arbejdsløse i EU. Særligt i Sydeuropa kæmper man mange steder fortsat med høj ledighed. I GISP-landende (Grækenland, Italien, Spanien og Portugal) er mere end 7 mio. arbejdsløse. Med en koordineret finanspolitik vil vi kunne afskærme millioner af lønmodtagere fra at miste deres job og blive marginaliserede. Her må lande med gode offentlige finanser gå forrest.

Hvis vi skal sikre et bedre Europa, så skal vi turde adressere udfordringer om skattetænkning, klimaet og en alt for stram sparekurs og forpligte os på holdbare internationale løsninger. Valget i morgen er enormt vigtigt, hvis vi skal gøre os håb om at løse nogle af de store udfordringer, som vi ikke alene i Danmark kan løse.

Indlægget er bragt i Berlingske d. 25. maj 2019