Kontakt
Employment terms of platform workers (FEPS-rapport)
Platformsvirksomheder har været i kraftig vækst de senere år. Mange platforme ansætter ikke deres arbejdskraft, men aflønner dem via honorarer eller som soloselvstændige. Omfanget har dog været svært at måle. Denne rapport, lavet i samarbejde med FEPS, viser, at antallet af enkeltmandsvirksomheder og honorarbetalte inden for enkelte brancher er eksploderet de seneste år. Disse atypiske ansættelser sikrer ikke i samme grad arbejdstagerne grundlæggende rettigheder, som for eksempel løn under sygdom, feriepenge og barsel. Derfor kan udviklingen udfordre de ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
Udvalgte resultater fra rapporten
-
De seneste tre år er antallet af soloselvstændige steget med 150 procent inden for kurertjenester, og ifølge data fra Virk.dk er en stor del af dem knyttet til platformsvirksomheden Wolt.
-
Samtidig er antallet af honorarmodtagere inden for branchen ”transport, information og kommunikation” fordoblet i perioden 2017-2022. Fra under 6.000 personer til knap 12.000 personer.
-
Stigningen i de nævnte brancher er især drevet af personer under 40 år, og cirka to tredjedele af stigningen er drevet af udlændinge.
-
Overordnet har antallet af honorarmodtagere i Danmark dog ligget stabilt, og der ses ikke en tilsvarende stigning i andre brancher.
-
Platformsvirksomheder har gennemsnitligt en forholdsvis kort levetid, og derfor er der behov for mere transparens og hurtigere indgriben, hvis der skal sikres ordentlige arbejdsforhold.
Resumé af rapporten
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er medlem af FEPS - Foundation for European Progressive Studies. Denne rapport gennemgår status for platformsarbejde, honorarbetalte og soloselvstændige i Danmark. Vi præsenterer et dansksproget resume, mens selve rapporten er på engelsk.
Platformsvirksomheder vokser hurtigt, men er ofte kortlivede
Det har været omdiskuteret, hvordan platformsvirksomhederne passer ind i den eksisterende lovgivning, og mange platformsvirksomheder har forsøgt at undgå arbejdsgiverforpligtelser. Desuden finder vi i rapporten tendenser til "winner-takes-all"-markeder som det faktum, at de fleste af de undersøgte platformvirksomheder har løbende underskud, mens kun én har overskud.
Det indikerer, at mange virksomheder vil komme og gå. Hvis platformsvirksomhederne undlader regulering i deres første år og kun opererer i få år, risikerer en stor del af arbejdstagerne at arbejde på uregulerede vilkår. Derfor er det afgørende at have en regulering, der løbende gør arbejdsvilkårene transparente for platformarbejdere for at sikre, at myndigheder og fagforeninger har redskaberne til at sanktionere virksomheder, der ikke overholder reglerne.
Data om platformvirksomheder og deres arbejdstagere kommer med forsinkelse
Der er masser af information derude om platformvirksomheder. Dog kommer meget af den tilgængelige data med flere års forsinkelse eller giver kun indirekte oplysninger om arbejdstagernes vilkår. Desuden er platformsvirksomheder svære at identificere i registre. Dette betyder, at udviklinger og potentielle problemer kun kan ses i data nogle år senere. På grund af den hurtigt skiftende karakter af platformøkonomien kan praksis og virksomheder have ændret sig fuldstændigt, når de bliver tydelige i de officielle administrative data.
Stigningen i antal honorarmodtagere skiller sig ud
Data fra Danmarks Statistik viser en tydelig stigning i honoraraflønning i sektorer som "transport, information og kommunikation", hvor mange platformarbejdere kan forventes at være. I transport-, information- og kommunikationsbranchen er antallet af personer, der modtager honorarer, mere end fordoblet siden 2017.
Krav om gennemsigtighed om ansættelsesvilkår og løn for platformarbejdere
Vi forsøgte at indsamle mere information om platformarbejderes løn og ansættelsesvilkår med web-scraping-teknikken. For mange platformsvirksomheder er det uklart for kunden, hvad de betaler for til platformarbejderen. Denne mangel på gennemsigtighed gjorde det umuligt at hente disse data for de fleste platformsvirksomheder. Kun i de tilfælde, hvor den person, der leverer tjenesten, er en væsentlig del af kundens beslutning, som det er tilfældet med rengøring, er timelønningerne offentligt tilgængelige online. Dette betød, at vi kun kunne få adgang til data på to platformsvirksomheder, Hilfr og Happy Helper, for hvilke vi giver et mere detaljeret case-studie af ansættelsesvilkårene.
Indsamling af data på en platform, der beskæftiger rengøringsassistenter, viser, at kun få af dem arbejder mange timer
Ud over lønninger gav Hilfr-platformen, der udbyder rengøringsservices, indsigt i arbejdsplanen for Hilfrs booket gennem platformen og deres tilgængelighed. Det tyder på, at de fleste Hilfrs kun arbejder få timer gennem platformen. Fra vores analyse kan vi ikke konkludere, om det lave antal timer, der er beskæftiget gennem platformen, skyldes arbejdstagernes præference for få timer eller manglen på efterspørgsel, hvilket betyder, at arbejdstagerne beskæftiges færre timer, end de foretrækker. Det kan også være, at arbejdstagere bruger platformen til at finde nye kunder/arbejdsgivere og fortsætte deres arbejde uden for platformen i den uformelle økonomi.
Profil af nye honorarmodtagere - unge og udlændinge
Vores analyse viser, at den generelle stigning i honorarmodtagere inden for brancherne transport, information og kommunikation er ujævnt fordelt i forhold til den generelle arbejdsstyrke i Danmark. Stigningen i aflønninger inden for transport, information og kommunikation tyder på, at platformarbejdere er yngre end gennemsnittet, og at arbejdstagere med udenlandsk baggrund er overrepræsenterede. Unge ikke-danskere er en gruppe, der kan forventes at være mere sårbare over for udnyttelse, enten fordi de har mindre kendskab til deres rettigheder eller har færre jobmæssige alternativer.
EU-lovgivning kan hjælpe med at afklare, at platformarbejderes ansættelsesstatus
Som denne undersøgelse viser, så er arbejdstagere ikke garanteret ansættelsesstatus, selv i et af Europas mest organiserede arbejdsmarkeder. Alle arbejdstagere bør være garanteret grundlæggende ansættelsesvilkår, som en ansættelseskontrakt, og platformen skal være ansvarlig for at anvende grundlæggende socialsikrings- og skatteregler for platformarbejdere. Som adskillige afgørelser i Danmark har vist, er mange indirekte ansatte platformarbejdere falsk selvstændige og har allerede ret til ansættelsesstatus, selv om lovgivningen kan fortolkes som tvetydig.
Mens dette skrives (januar 2024), arbejdes der på at opnå enighed om EU's Platformsarbejde-direktiv, som formentlig vil pålægge alle EU-medlemsstater at implementere lovgivning, og som inkluderer en formodning om et ansættelsesforhold for platformarbejdere. Formålet er at garantere grundlæggende ansættelsesvilkår i henhold til national lovgivning, såsom en ansættelseskontrakt, og at pålægge platformen ansvaret for grundlæggende socialsikrings- og skatteregler for platformarbejdere. Forhåbentlig kan Platformsarbejde-direktivet hjælpe myndighederne i medlemsstaterne med at afklare arbejdstagernes ansættelsesstatus. Det er dog afgørende, at dette gøres med respekt for nationale arbejdsmarkedssystemer; i det danske tilfælde den nordiske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsvilkår i stort omfang aftales i kollektive overenskomster. Det blev aftalt i den seneste politiske aftale om direktivet, at platformvirksomheder med kollektive overenskomster ikke er undtaget fra at anvende formodningen om et ansættelsesforhold.
Det er, især i den nordiske velfærdsstatsmodel, afgørende, at alle arbejdstagere bidrager til det omfattende socialsikringssystem og at unddragelse af arbejdstagerrettigheder og kollektive overenskomster ved at behandle arbejdstagere som selvstændige serviceudbydere, stoppes effektivt. Det er afgørende, at lovgivningen implementeres under hensyntagen til den nordiske arbejdsmarkedsmodel.
