Kontakt

Indhold
Ungdomsuddannelser

Hver ottende københavnske student er uden uddannelse fem år efter studentereksamenen

På landsplan er ca. 25.000 studenter under 30 år hverken i gang med eller har afsluttet en uddannelse fem år efter studentereksamenen. Tallet dækker dog over relativt markante geografiske forskelle, og særligt mange studenter fra hovedstadsområdet og Sjælland har ikke taget en erhvervskompetencegivende uddannelse efter gymnasiet.

Hovedkonklusioner

  • 12,4 pct. af studenterne under 30 år fra Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasiet.
  • Blandt studenter fra Nord- og Vestjylland er det blot hhv. 8,0 og 8,1 pct., der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.

Rekordmange studenter er uden uddannelse fem år efter gymnasiet

På otte år er der blevet ca. 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2022 var der lidt mere end 25.000 ufaglærte studenter i hele landet. Det viser en tidligere AE-analyse1 , og det fremgår af denne analyses bilagsfigur nederst.

Tallet dækker dog over relativt markante geografiske forskelle.


Hver 8. student under 30 år fra København er ufaglært - i Nordjylland gælder det blot hver 13. student

Der er markante forskelle mellem landsdelene, når der ses på andelen af studenter, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.

Figur 1 viser, at 12,4 pct. af studenterne under 30 år fra landsdelen Byen København, der inkluderer kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby, er uden erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen. I den anden ende af skalaen gælder det blot 8,0 pct. af studenter fra landsdelen Nordjylland.

Vi ser på, hvor studenterne havde bopæl, da de afsluttede deres gymnasiale uddannelse. Landsdelene følger Danmarks Statistiks opdeling af landet i 11 landsdele. Se metodeboksen nederst.

Figur 1
Tabel 1

Kommuner i hovedstadsområdet har høje andele af ufaglærte studenter

Tabel 2 viser, at Ærø Kommune har den klart højeste andel af ufaglærte studenter med 19,4 pct., hvilket dog dækker over en relativt lille gruppe på 60 personer.

Derudover er det særligt kommuner i hovedstadsområdet som København, Frederiksberg og flere vestegnskommuner, der har den højeste andel af ufaglærte studenter. Det samme gælder for andre kommuner på Sjælland. Her er det mellem 11 og 13 pct. af studenterne under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.

Tabel 2

Tabel 3 viser de kommuner, der klarer sig bedst ift. at sikre, at studenterne derfra får taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det gælder især i Nord- og Vestjylland – f.eks. i kommunerne Lemvig, Mariagerfjord, Skive og Hjørring. Her er det blot mellem 6-8 pct. af studenterne under 30 år, der ikke er kommet videre i uddannelsessystemet fem år efter gymnasiet.

Tabel 3

Figur 2 viser et samlet, geografisk overblik over kommunerne.

Figur 2

Risiko for at en voksende gruppe unge med en studentereksamen forbliver ufaglærte

Formålet med gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til videregående uddannelse.2  Uddannelse er vigtigt, fordi det giver bedre jobsikkerhed og en bedre løn, end når man arbejder som ufaglært. Derfor er det bekymrende, at der er blevet ca. 10.000 flere ufaglærte studenter de seneste otte år, jf. også bilagsfiguren nedenfor.

Der kan være et potentiale i at styrke vejledningen for studenter, så de er bedre klædt på til at vælge uddannelse efter studentereksamenen er bestået. Siden 2021 er gymnasieeleverne da også blevet vejledt om erhvervsuddannelserne på lige fod med de videregående uddannelser.3  Særligt de kommuner med store andele af ufaglærte studenter bør fokusere på at styrke uddannelsesvejledningen både i grundskolen og i gymnasierne.

Både for den enkelte student og rent samfundsøkonomisk er der et stort potentiale i at sikre bedre overgange fra gymnasierne til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Men tallene tyder også på, at for mange vælger studentervejen i første omgang. En indikation på dette er, at mange af de kommuner med en lav andel af studenter, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet, har mange unge, der vælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse.4  Det tyder altså på, at nogle kommuner i højere grad formår at sikre, at de unge vælger den ungdomsuddannelse, der er rigtig for dem. Derfor skal der sikres bedre overgange fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. F.eks. kan Reformkommissionens forslag om oprettelse af en HPX, Højere Praktisk Eksamen, kan være en god vej at gå for politikerne.


Bilag: 10.000 flere ufaglærte studenter på otte år

Antallet af studenter under 30 år, der hverken har gennemført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, er steget med ca. 10.000 personer de seneste otte år.

Bilagsfiguren viser, at antallet er steget fra ca. 15.000 personer i 2012 til ca. 25.000 personer i 2022.

Bilagsfigur

Metode: Sådan har vi gjort

Ufaglærte studenter defineres som personer, der har en gymnasial uddannelse, er under 30 år og hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasial uddannelse. Personernes uddannelsesstatus observeres i september 2022. Analysen tager udgangspunkt i, hvor personerne havde bopæl, da de tog deres gymnasiale uddannelse – og altså ikke nuværende bopæl. En person, der tog sin studentereksamen i Vestjylland, men sidenhen er flyttet til Østjylland, tæller derfor med i Vestjylland.

Studenter fra STX, HF, HTX og HHX inkl. studenter fra internationale skoler og studenterkurser. Personer med en EUX tæller ikke med.

Fakta: Kommunerne i de 11 landsdele

Byen København: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby

Københavns Omegn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk

Nordsjælland: Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal

Østsjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød

Vest- og Sydsjælland: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns,Vordingborg

Fyn: Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø

Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa

Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus

Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg

Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg

Bornholm: Bornholm

  • 1Rekordmange studenter er uden uddannelse fem år efter gymnasiet
  • 2https://emu.dk/hhx/uddannelsens-formaal-og-historie/de-gymnasiale-uddannelsers-formaal
  • 3https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/mar/200304-studievalg-danmark-skal-nu-ogsaa-vejlede-om-erhvervsuddannelserne
  • 4Kun 18 pct. af en ungdomsårgang forventes at få en erhvervsuddannelse | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk)