Kontakt

Indhold
Uddannelse

K’s 2030-plan vil betyde besparelser på tusindvis af kroner for skoleelever og studerende

Det Konservative Folkeparti vil indføre såkaldte ”produktivitetskrav” i den offentlige sektor på 0,4 pct. om året. Det vil betyde samlede besparelse på 2,5 mia. kr. i folkeskolen, på erhvervsskoler, gymnasier og på de videregående uddannelser i 2030, set i forhold til i dag. Det svarer til besparelser på flere tusinde kroner pr. skoleelev og studerende. Det vil svække kvaliteten af uddannelser og undervisning, og kan på sigt betyde mindre vækst og velstand.

Hovedkonklusioner

  • Det Konservative Folkeparti vil indføre såkaldte ”produktivitetskrav” i den offentlige sektor på 0,4 pct. om året. På uddannelsesområdet vil det betyde besparelser på 2,5 mia. kr. på folkeskolen, erhvervsuddannelserne, gymnasier og videregående uddannelser i 2030, set i forhold til i dag
  • I folkeskolen vil sparekravet betyde besparelser på 1,4 mia. kr. i 2030 set i forhold til i dag. Det svarer til en besparelse på 2.600 kr. pr. skoleelev i 2030 eller 66.000 kr. pr. skoleklasse. Omregnet pr. skole svarer det til i gennemsnit 1,1 mio. kr. pr. skole og i lærerstillinger svarer besparelserne til omkring to lærere pr. skole.
  • På erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser vil de konservatives sparekrav betyde, at skolerne i 2030 har skullet spare hhv. 230 mio. kr. og 390 mio. kr. i forhold til i dag. Det svarer til 3.800 kr. pr. årselev på erhvervsuddannelserne og 2.700 kr. pr. årselev på gymnasierne.
  • De konservatives 2030-plan står dermed i kontrast til Venstres og Socialdemokratiet, der vil prioritere flere penge til et løft af erhvervsuddannelserne.   

K’s 2030-plan vil betyde besparelser på tusindvis af kroner for skoleelever og studerende

Det Konservative Folkeparti vil som en del af finansieringen i deres 2030-plan indføre et ”produktivitetskrav” i den offentlige sektor på 0,4 pct. om året. Konsekvenserne vil være en årlig besparelse på 0,4 pct., der år for år vil betyde færre penge til undervisning og uddannelse. Samlet set vil besparelserne i 2030 være på 2,5 mia. kr. set i forhold til 2022.

De konservative skriver i deres plan, at de vil give nogle penge tilbage til velfærden, men under forudsætning af at ”produktivitetskravene” på de 0,4 pct. om året bliver opfyldt.

Tabel 1

Folkeskolen

I 2030 vil de samlede besparelser, som følge af de konservatives besparelser på 0,4 pct. om året,  være på 1,4 mia. kr. i folkeskolen. Det svarer til 2.600 kr. pr. elev i skolen eller 66.000 kr. pr. skoleklasse.

Set i forhold til antallet af folkeskoler i Danmark, svarer de samlede besparelser på 1,4 mia. kr. i 2030 set i forhold til 2022 til en gennemsnitlig besparelse pr. skole på 1,1 mio. kr.

Tabel 2

Den gennemsnitlige besparelse pr. skole svarer til omkring to lærere pr. skole i 2030 eller til i alt 2.100-2.500 færre lærere i folkeskolen. 1

Tabel 3

Ungdomsuddannelserne

De samlede besparelser ved de konservatives 2030-plan på ungdomsuddannelserne, er 700 mio. kr. i 2030 set i forhold til 2022.

I tabel 4 er de samlede konsekvenser underopdelt på erhvervsuddannelserne, gymnasierne og det forberedende område.2

De konservatives ”produktivitetskrav”, der vil betyde besparelser på 0,4 pct. om året for alle institutioner, vil betyde en samlet besparelse på 230 mio. kr. i 2030 på erhvervsuddannelserne, 390 mio. kr. på de gymnasiale uddannelser samt 30 mio. kr. på det forberedende område, der bl.a. omfatter FGU.

Omregnet pr. årselev svarer det til besparelser i 2030 på 3.800 kr. mindre pr. årselev på erhvervsuddannelserne, og 2.700 kr. mindre pr. elev på de gymnasiale uddannelser.

De konservative ligger dermed op til store besparelser på bl.a. erhvervsuddannelserne, som Venstre i deres 2030-plan gerne vil løfte med 400 mio. kr. om året.3  Regeringen har i udspillet ”Danmark kan mere 3”4 lagt op til at prioritere 700 mio. kr. til bl.a. at styrke erhvervsuddannelserne, men også til en række andre tiltag, der skal sikre at færre unge havner uden job og uddannelse.

tabel 4

Videregående uddannelser

På de videregående uddannelser betyder konservatives sparekrav, at der skal spares i alt 0,5 mia. kr. i 2030 set i forhold til 2022.

Det betyder besparelser pr. årsstuderende på 2.200-2.300 kr. i 2030 set i forhold til 2022.

Tabel 5

 

 

  • 1 Spændet afspejler om man regner med eller uden overhead, dvs. fællesudgifter til fx administration på skolen. Årsværkspriserne er opgjort i 2022-priser. 
  • 2 Tallene i tabel 1 bygger på et svar fra Undervisningsministeriet, der ikke har underopdelt udgifterne til ungdomsuddannelserne. Vi har underopdelt besparelserne ud fra FL2022.
  • 3 2022.09.22-bedre uddannelse-dgk-2.pdf (venstre.dk)
  • 4 danmark-kan-mere-iii.pdf (fm.dk)