En arbejder taber 43.000 kr. om året, hvis folkepensionen afskaffes

Om Moderaternes udspil

Moderaterne har i deres politisk program fremsat et ønske om at omlægge det nuværende pensionssystem til et rent opsparingsbaseret system.

I Moderaternes udspil står på side 32: ”Både fællesskabet og den enkelte borger har fordele ved at gå over til det rent opsparingsbaserede pensionssystem.” 

Og igen på side 32: ”Ønsker man at arbejde ved siden, bliver det heller ikke modregnet, fordi pensionen ikke længere er en social ydelse, men din egen opsparing.” 

Det kan ikke læses på andre måder, end at Moderaterne ønsker at afskaffe folkepensionen, der netop er en social ydelse, der gives til alle folkepensionister.

ATP lavede i 2020 en hypotetisk beregning, hvor man undersøgte det nødvendige opsparingsbehov, der kunne kompensere for bortfald af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for forskellige indkomstgrupper.1

Denne beregning, og de opsparingsbehov ATP finder frem til, danner grundlag for vores beregning.

Vi har justeret opsparingsbehovet, så de svarer til indkomsten for en enlig arbejder, som det fremgår af Finansministeriets Familietypemodel, samt fremskrevet indkomster og fradragsregler til 2022-niveauer.

Vi antager desuden at familietypen ligesom i ATP’s beregning vil skulle spare op i 51 år og i udgangspunktet sparer 12 pct. af sin løn op i en pensionsordning. Familietypemodellens arbejder har en lønindkomst, der svarer til, at opsparingsbehovet, der kompenserer for folkepension og pensionstillæg, er på ca. 30 pct. af lønindkomsten.

---

Arbejderen får reduceret sin disponible indkomst med ca. 43.000 kr. om året

En enlig arbejder vil skulle øge sin pensionsindbetaling med ca. 77.000 kr. om året for at få en pensionsudbetaling, der svarer til folkepension og pensionstillæg. 

Arbejderen kan både udnytte hele det ekstra pensionsfradrag, samt fradragsretten ved pensionsindbetalinger. Det betyder at den samlede skattebetaling også vil blive mindre. Samlet set vil arbejderen få reduceret sin disponible indkomst med ca. 43.000 kr. om året.

Man må forvente at det rent opsparingsbaserede pensionssystem skal indfases over en meget lang årrække, fordi ældre generationer, der ikke har kunnet spare ekstraordinært op, fortsat vil være afhængige af folkepensionen.

De yngste årgange vil derfor både skulle spare op til deres egen folkepension og samtidig via skatter betale folkepensionen for de ældre årgange. Man må derfor forvente at personer, der i dag endnu ikke er begyndt på deres arbejdsliv, eller er i starten af deres arbejdsliv, ikke kan få store skattelempelser fra et eventuelt provenu fra folkepensionen før langt ind i arbejdslivet.

Vi har imidlertid også lavet et regneeksempel, hvor vi antager at en opsparingsbaseret ordning er fuldt indfaset, og der derfor er et provenu fra folkepensionen, der f.eks. kan udmøntes i en lavere bundskat.

Finansministeriet anslår, at staten samlet udbetaler ca. 143 mia. kr. i folkepension i 2022. Efter skat anslår vi, at provenuet vil være på ca. 100 mia. kr.2  Som eksempel kunne man benytte dette beløb på at sænke bundskatten. Man vil kunne sænke bundskatten til ca. 5,3 procentpoint fra de nuværende 12,09 procentpoint for ca. 100 mia. kr. i umiddelbart provenu.

Det ville reducere skattebetalingen for arbejderen, så den samlede reducerede disponible indkomst bliver på ca. 26.000 kr. i stedet for ca. 43.000 kr. i et scenarie, hvor hun skal spare op til hele sin pension.

• 1https://www.atp.dk/dokument/195-saa-meget-mere-skulle-du-spare-op-uden-folkepensionen
• 2Det svarer til en gennemsnitlig skat på ca. 30 pct. Nogle pensionister, uden anden indkomst end folkepensionen, kan have en lavere skattebetaling, mens andre pensionister, med store arbejdsmarkedspensioner eller anden indkomst, kan have en højere skattebetaling.