Effekter af akademi-, diplom- og HD-uddannelserne

Lavet i samarbejde med HK.

---

AE har i samarbejde med HK estimeret en række effekter af at deltage i videregående VEU (moduler på akademi- og diplomuddannelser), blandt lønmodtagere med en faglært eller videregående uddannelse.

Vi zoomer ind på lønmodtagere, der ikke tidligere har deltaget i VVEU 1 , som påbegynder et kursusmodul på enten en akademi- eller diplomuddannelse i 3. kvartal 2015 2 .

Vi estimerer en række effekter, der både er relevante for den enkelte og rent samfundsøkonomisk. Til at vurdere om videregående VEU er ”en god forretning” kan det være formålstjenesteligt at belyse flere forskellige effekter, da et enkelt mål (fx løn) ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at vurdere de dynamikker der er med til at bestemme om man deltager i efteruddannelse eller ej. Der kan være mange gode og forskelligartede grunde til at vælge at efteruddanne sig – det kan fx være udsigten til en højere løn, øget beskæftigelse (fx lavere risiko for ledighed eller øget sandsynlighed for fuldtidsbeskæftigelse), men nogle kan også vælge at efteruddanne sig ud fra et ønske om at skifte karrierevej eller få nye, spændende arbejdsopgaver. Alternative mål til løn- og beskæftigelseseffekter er også interessante rent samfundsøkonomisk, i det omfang VVEU kan være med til at sikre en større grad af match mellem arbejdstager og arbejdsgiver, og at lønmodtagere via efteruddannelse får mulighed for at tilegne sig nogle kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

De effekter vi har valgt at belyse, vedrører det efterfølgende løn- og beskæftigelsesomfang målt på månedlige registreringer i E-indkomst, og dels en række indikatorer for jobmobilitet, herunder job- og brancheskift og skifte i arbejdsfunktion (både vertikalt og horisontalt) samt yderligere brug af VVEU. Resultaterne fremgår af tabel 1. Analysen er opdelt efter niveauet for VVEU-deltagelsen, hhv. deltagere i akademimoduler og deltagere i diplommoduler inklusive HD-moduler.   

Yderligere resultater er belyst i bilag 1, hvor vi har afgrænset analyserne til fem undergrupper; lønmodtagere med en faglært uddannelse, yngre (18-39-årige) og ældre (40-65-årige) deltagere og lønmodtagere det ved kursusstart var beskæftiget på enten det offentlige eller private arbejdsmarked. 

Analysen viser, at der blandt ny-deltagere i akademimoduler er en mindre månedlig løneffekt på ca. 580 kr. efter ca. 4,5 år. Den effekt er ikke signifikant forskellig fra kontrolgruppens lønniveau. Blandt ny-deltagere i diplommoduler er løneffekten efter ca. 4,5 år på 2.180 kr. – et højt og signifikant niveau. Deltagelse i VVEU øger samtidig beskæftigelsesgraden (målt i forhold til fuldtidsbeskæftigelse) med ca. 2,5 procent-point blandt deltagere i akademimoduler og med 3,1 procent-point blandt deltagere på diplommoduler. Løn- og beskæftigelseseffekter beskrives nærmere i de efterfølgende afsnit, figur 1 og 2 samt figur 5 og 6.

På samtlige mobilitetsmål er der en signifikant positiv effekt blandt deltagere i diplomuddannelser. Der er især øget vertikal mobilitet i arbejdsfunktionen, hvilket vil sige at lønmodtagere, der deltager i VVEU i højere grad beskæftiger sig med mere komplekse arbejdsopgaver efterfølgende, i forhold til kontrolgruppen. Blandt deltagere i diplomuddannelser, der ved kursusstart har en arbejdsfunktion på lavt eller middelhøjt niveau, er der 10 til 12 procentpoint flere der har skiftet til en arbejdsfunktion på højeste kvalifikationsniveau eller ledelse, i forhold til kontrolgruppen. Målt på jobskifte er der også en pæn effekt. 6 procentpoint flere deltagere har skiftet job efter kursusdeltagelse, set i forhold til kontrolgruppen, mens 2,9 procentpoint flere har skiftet til en anden branche end kontrolgruppen. 

Blandt deltager på akademimoduler er der også pæne mobilitetseffekter, men alle effekter er ikke statistisk signifikante, som blandt deltagere i diplommoduler. Der er en pæn mobilitetseffekt målt på skifte i arbejdsfunktion. Blandt deltagere, der ved kursusstart havde en arbejdsfunktion på lavt eller middelhøjt niveau, er der 6-7 procentpoint flere, der efterfølgende er beskæftiget på højeste kvalifikationsniveau eller ledelse, i forhold til kontrolgruppen. Der er også en pæn effekt på jobskifte på 3,3 procentpoint, og på brancheskifte på 3,7 procentpoint.     

Effekterne af deltagelse i VVEU kan ikke isoleres til effekten af deltagelse i det pågældende modul i 3. kvt. 2015, men skal ses i sammenhæng med den efterfølgende kursusaktivitet. Kontrolgrupperne har stort set ingen efterfølgende VVEU-deltagelse, mens deltagerne på akademi-moduler i gennemsnit fuldfører moduler svarende til 21,7 ECTS-point, eller lidt over en tredjedel af en hel akademiuddannelse, i løbet af 4,5 år efter første deltagelse. I løbet af de første 4,5 år fuldfører 13,4 procent af deltagerne i akademimoduler en hel uddannelse via VVEU.

Blandt deltagere i diplomuddannelser er den efterfølgende kursusaktivitet endnu højere. Deltagerne fuldfører 28,2 ECTS, hvilket svarer til lige knapt halvdelen af en hel uddannelseskompetence i løbet af de første 4,5 år. 22,4 procent af deltagerne har afsluttet en hel uddannelseskompetence inden for samme årrække.  Vi beskriver uddannelsesaktiviteten nærmere i de næste afsnits figur 3 og 4 samt figur 7 og 8, og i bilag 2, bilagsboks 1 viser vi, at der er tegn på, at den efterfølgende kursusaktivitet er relevant for de samlede løneffekter – noget der imidlertid er svært at kvalificere inden for de metodiske rammer af analysen. 

I bilag 1 er VVEU-deltagerne fordelt efter typen af moduler samt alder, uddannelse og sektor for beskæftigelse på opgørelsestidspunktet.

---

Nærmere om akademimoduler

Vi har estimeret den månedlige løn- og beskæftigelseseffekt blandt deltagere i akademimoduler (figur 1 og 2) og deltagere i diplomuddannelser (figur 5 og 6 i næste afsnit). De enkelte månedlige punktestimater varierer, men der er antydningen af at deltagere i akademimoduler opnår en løneffekt på ca. 500-1.000 kr. om måneden knapt 12 måneder efter første deltagelse, sammenlignet med kontrolgruppen. Der er variation i estimatet, og estimatet er ikke klart signifikant forskelligt fra nul. Som en ekstra kontrol af metoden har vi også estimeret lønforskelle forud for den første deltagelse. At lønforskellen op til deltagelse ikke er signifikant forskellige fra nul, bekræfter os i at kontrolgruppen er sammenlignelig med deltagerne. 

Vi har tilsvarende estimeret en effekt på beskæftigelsesgraden, målt som antallet af månedlige timer sat i forhold til en fuldtidsansættelse på 160,33 timer. Få måneder efter første akademimodul er påbegyndt stiger beskæftigelsesgraden blandt deltagerne med 2-4 procentpoint sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke har deltaget. Effekten fluktuerer omkring 2,5 procentpoint i løbet af måleperioden, hvilket svarer til 4 timers ekstra beskæftigelse om måneden. Effekten kan både være udtryk for at deltagerne efter de har påbegyndt et akademimodul har lavere ledighedsrisiko, men også at de i større grad øger timetallet, sammenlignet med kontrolgruppen.     

Det er desuden værd at bemærke, at der ikke er nogen negativ beskæftigelseseffekt af at deltage i VVEU. Intet tyder på, at deltagere har en lavere registreret arbejdstid mens de deltager i et akademimodul.

Effekterne på løn, beskæftigelse og jobmobilitet kan ikke isoleres til deltagelsen i første akademimodul, men skal ses i sammenhæng med den efterfølgende kursusaktivitet. I løbet af første skoleår afslutter deltagere i gennemsnit moduler svarende til knap 10 ECTS-point. Det svarer til en sjettedel af en hel akademiuddannelse. De efterfølgende år falder omfanget af VVEU gradvist. 4 år efter første deltagelse afslutter deltagerne i gennemsnit akademimoduler svarende til 2 ECTS-point. Blandt kontrolgruppen er der et meget lille omfang af VVEU-aktivitet.

3 år efter første deltagelse har knap hver tiende afsluttet en hel akademiuddannelse, mens der 4 år efter første deltagelse er 13,4 procent, der har afsluttet en hel akademiuddannelse.

---

Nærmere om diplommoduler

Blandt deltagere i diplommoduler er der en kraftig og opadgående løneffekt, der ligger på ca. 1.000 kr. kort tid efter første modul er påbegyndt. 3 år efter første deltagelse stiger løneffekten til ca. 2.000 kr. om måneden. Løneffekten er høj og signifikant kort tid efter start på modulerne. Denne stigende effekt efter 3 år kan hænge sammen med at flere af deltagerne har fuldført en hel diplom- eller HD-uddannelse efter 3-4 år, jvf. figur 8 nedenfor.

Deltagere i diplommoduler har en beskæftigelseseffekt på et par procentpoint allerede kort tid efter start på første modul. Effekten fluktuerer omkring 2 procentpoint, men stiger til omkring 3 procentpoint hen imod slutningen af måleperioden.  

Deltagere i diplommoduler har en lidt højere VVEU-aktivitet end deltagerne på akademimoduler, og en højere andel fuldfører en hel kompetence inden for de første 4 år efter første modul er påbegyndt.

---

Metode: Sådan har vi gjort

Beskæftigede lønmodtagere med en faglært eller videregående uddannelse, der påbegyndte VVEU i 3.kvartal 2015 danner grundlag for analysen. Analysen er afgrænset til personer, der ikke har deltaget i VVEU i perioden fra 3.kvartal 2012 til 2. kvartal 2015.   

De effekter vi er interesserede i at estimere kan fx udtrykkes som ”forskellen mellem en persons løn, efter deltagelse i VVEU, sammenlignet med hvis personen ikke havde deltaget i VVEU”. Det kontrafaktiske problem kan vi ikke løse ved at sammenligne samme persons løn- og beskæftigelsesforhold før og efter deltagelse i VVEU, fordi udviklingen i en persons løn kan opstå af mange andre grunde end deltagelsen i VVEU. Vi kan heller ikke blot sammenligne personer der deltager i VVEU med personer, der ikke gør. Det skyldes at der er en lang række forhold der på den ene side kan have betydning for om man deltager i efteruddannelse eller ej, og som på den anden side kan have betydning for de løn- og beskæftigelsesforhold man har. Disse forhold er ikke nødvendigvis ens for gruppen af personer der deltager i VVEU og øvrige lønmodtagere. Faktisk er der meget stor forskel på sammensætningen af deltagere i VVEU og øvrige beskæftigede lønmodtagere.  

I analysen benytter vi derfor propensity score matching til at finde en kontrolgruppe der er sammenlignelig med gruppen af deltagere. Matching giver os mulighed for at tage højde for alle de observerbare demografiske og beskæftigelsesmæssige forhold, der kan have betydning for deltagelse i VVEU, og den efterfølgende løn- og beskæftigelsesudvikling. Først estimeres en sandsynlighed for at deltage ud fra en lang række baggrundsvariable. I analysen har vi beregnet og medtaget ca. 60 forhold, som vi vurderer, kan have indflydelse på valget af deltagelse. Denne sandsynlighed – kaldet propensity scoren – er estimeret i en logit-model. Hvert individ i populationen får fitted en individuel propensity score, som udtryk for hvor sandsynligt det er, at den pågældende person ville deltage i VVEU. Herefter sammensætter vi en kontrolgruppe ved at matche hver deltager med en person, der ikke har deltaget, men som har en propensity score, der er tættest på deltagerens. Variabler der er inkluderet i analysen, er beskrevet i bilag 1, bilagstabel 6 – 9.

Til at vurdere om kontrolgruppen ligner gruppen af personer, der rent faktisk har benyttet VVEU, beregner vi for alle baggrundsvariable en standardiseret bias, som mål for hvor forskellige grupperne er. Som tommelfingerregel er en forskel på under 0,10 acceptabel, mens en forskel på 0,10-0,20 kan accepteres på få variable, mens en forskel på over 0,20 bør lede til en ny specifikation af modellen, fordi der ikke er tilstrækkelig balance. På tværs af alle modeller er denne balance opnået.

Der kan selvsagt være mange gode grunde til at deltage i efteruddannelse – og nogle kan være svære at måle direkte. Uobserverbare karakteristika, fx. motivation kan vi kun tage højde for, i det omfang der er en sammenhæng mellem dem og observerbare karakteristika. 

Effekten skal ikke fortolkes som effekten af at deltage i det specifikke modul isoleret set, men i sammenhæng med en eventuel efterfølgende kursusaktivitet. Effekten skal derfor fortolkes som den gennemsnitlig effekt for de lønmodtagere der deltog i videregående efteruddannelse.

Matching og estimation er foretaget i programmet R (version 3.6.1) ved brug af MatchIt-pakken.

---

---

---

Litteratur

DEA (2020). Løneffekter af videregående voksen- og efteruddannelse

Ho DE, Imai K, King G, Stuart EA (2011). “MatchIt: Nonparametric Preprocessing for Parametric Causal Inference.” Journal of Statistical Software, 42(8), 1–28. https://www.jstatsoft.org/v42/i08/.

Iacus, SM., King, G, Porro G. (2019). “A Theory of Statistical Inference for Matching Methods in Causal Research.” Political Analysis, 27, 1, Pp. 46-68. Copy at https://j.mp/2GFVqkx

King G, Nielsen R. (2019). “Why Propensity Scores Should Not Be Used for Matching.” Political Analysis, 27, 4. Copy at https://j.mp/2ovYGsW

KORA (2017). Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen

Rosenbaum PR, Rubin DB. (1983). The central role of the propensity score in observational studies for causal effects, Biometrika, Volume 70, Issue 1, April 1983, Pages 41–55, https://doi.org/10.1093/biomet/70.1.41

• 1Deltagere i de seneste 3 år op til måletidspunktet, dvs. lønmodtagere med kursusaktivitet på enten akademi- eller diplomuddannelser i perioden juli 2012 til juni 2015 er sorteret fra. Det afgrænser analysen og de tilhørende effektmål til nye deltagere i VVEU. Analysen ligger dermed i forlængelse af (DEA2020) der har samme målgruppe, men imidlertid inkluderer deltagere i løbet af hele kalenderåret 2014, og adskiller sig fra tidligere analyser af VVEU (KORA2017), der har estimeret effekter blandt alle deltagere i 3.kvartal 2011, uanset kursushistorik. Vi finder resultaterne mere intuitive at fortolke, når vi ser på nye deltagere, fordi kontrolgruppen i det tilfælde heller ikke har forudgående VVEU-aktivitet. I bilag 2, bilagsboks 2 beskriver vi kort to følsomhedsanalyser, hvor vi følger metoden i (KORA2017), og hvordan tidligere deltagelse gør det mere vanskeligt at fortolke resultaterne.
• 2 Vi har valgt at afgrænse deltagelsen til et enkelt kvartal (3.kvt. 2015) for ikke at introducere kalendervariation i analysens effektmål. Akademi- og diplom-moduler påbegyndes typisk i 1.kvartal (ca. 40 pct. i løbet af et skoleår) og 3.kvartal (ca. 40 pct.), mens HD typisk påbegyndes i 3.kvartal (ca. 66 pct.).