Det går den forkerte vej med efteruddannelsen i Danmark

Om analysen

Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at der bliver færre ufaglærte job, mens der bliver større behov for uddannet arbejdskraft. Helt konkret ser Danmark ind i en mangel på ca. 100.000 faglærte frem imod 2030.1  Dertil kommer den grønne omstilling, der betyder større efterspørgsel efter faglærte og specialiserede ufaglærte, og samtidig vokser kravene til de basale kompetencer i f.eks. læsning, regning eller inden for IT på hele arbejdsmarkedet, og det gælder også i ufaglærte job. Med andre ord er opkvalificering og videreuddannelse blandt lønmodtagere afgørende for jobsikkerheden og væksten i Danmark.

I denne analyse har vi ud fra de nyeste registerdata undersøgt, hvor stor en andel af lønmodtagere med ufaglært eller faglært baggrund, der inden for det seneste år har deltaget i offentlige voksen- og efteruddannelseskurser (VEU-kurser). Udviklingen er faldende.

Boks 1: Sådan har vi gjort

I denne analyse har vi undersøgt deltagelsen i offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2020/2021. Lønmodtagere er defineret ud fra RAS.

Analysen omfatter lønmodtagere mellem 30 og 50 år. For at indgå i analysen skal man have bopæl i Danmark 1. januar og ikke være i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse 1. oktober det pågældende skoleår.

Populationen for 2021 dækker således 30-50-årige pr. 1. januar 2021, der var lønmodtagere i november 2020. Deres deltagelse i VEU er opgjort fra sommeren 2020 til sommeren 2021.

Analysen indeholder personer, der har grundskolen eller erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse, eller hvor der ikke foreligger oplysninger om højest fuldførte uddannelse.

Vi har undersøgt, om den enkelte har deltaget i et VEU-kursus i løbet af skoleåret. Derefter har vi undersøgt, hvilken type kursus, som kursisten har deltaget i. Man kan godt have deltaget i flere typer af VEU-kurser i løbet af samme år.

VEU-kurserne er opdelt efter type i følgende klassificeringer:

”Almen samlet” består af ordblindekurser, FVU, AVU, supplerende kurser, sprogkurser og gymnasiale kurser.

”Almen …” består af ordblindekurser, FVU og AVU.

”Erhvervsrettet” består af kurser inden for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser.

”Videregående” består af videregående kurser.

I kommuneinddelingen er Christiansø lagt sammen med Bornholm af diskretionshensyn.

---

Faldende deltagelse i offentlig VEU

Deltagelsen i offentlig VEU er faldet blandt ufaglærte og faglærte lønmodtagere i alderen 30-50 år. Figur 1 viser, at ca. hver fjerde ufaglærte eller faglærte lønmodtager deltog i offentlig VEU i 2010 inden for det seneste år. De seneste tal fra 2021 viser, at deltagelsen pr. år er faldet til omkring det halve.

Deltagelsen er også faldet det seneste år, fra 2020 til 2021, selvom den steg marginalt fra 2018 til 2019. Faldet skal ses i sammenhæng med coronanedlukningerne, hvor mange uddannelsesinstitutioner var lukket eller var i gang med at overgå til webbaserede uddannelsesløsninger. Da coronakrisen indtraf i marts 2020, blev der iværksat flere initiativer for at sikre, at medarbejderne i virksomhederne kunne komme på efteruddannelse.2  Forventningen var derfor, at efteruddannelsesaktiviteten ville stige under coronanedlukningerne. Mange var hjemsendte, og der var lavere aktivitet i virksomhederne, hvorved de ville være bedre til at sende medarbejderne på efteruddannelse. Som Figur 1 viser, var det dog ikke tilfældet, når man ser på den offentlige VEU-deltagelse.

---

Erhvervsrettede kurser oplever største fald

Både for ufaglærte og faglærte er det især brugen af erhvervsrettede kurser, dvs. primært AMU-kurser, der er faldet siden 2009, jf. Figur 2 og 3. De seneste tal viser, at mindre end hver tiende deltog i mindst ét erhvervsrettet offentligt VEU-tilbud i 2021.

Blandt ufaglærte er aktiviteten inden for almene kurser steget siden 2009. Det gælder både almene kurser generelt og kurserne målrettet voksne og ordblinde. Det kan f.eks. være almen voksenuddannelse og forberedende voksenuddannelse som f.eks. dansk, engelsk og matematik på grundskoleniveau. Den forøgede aktivitet inden for almene kurser og almene kurser målrettet voksne og ordblinde er primært drevet af indvandrere.

Se også Bilagsfigur 1, der viser udviklingen for ufaglærte fokuseret på almene og videregående kurser.

For faglærte er deltagelsen i videregående VEU steget. I 2009 deltog 1,2 pct. af de faglærte lønmodtagere i videregående VEU. I 2021 var det tal steget til 2,3 pct. Udviklingen dækker over, at knap 6.000 faglærte lønmodtagere i 2009 deltog i videregående VEU, mens tallet i 2021 var 8.600 personer. Det svarer til en stigning på mere end 45 pct. Videregående kurser er moduler på f.eks. akademiuddannelser, diplomuddannelser eller masterniveau. Aktiviteten kan både dække over kontoransatte, der vil efteruddanne sig inden for projektledelse med et par moduler på en akademiuddannelse, eller en håndværker, der er i gang med at tage en merituddannelse til lærer eller pædagog.

Se også Bilagsfigur 2 for udviklingen fokuseret på videregående og almene kurser for faglærte. 

---

Samtlige brancher oplever fald

Den faldende deltagelse i erhvervsrettet VEU blandt faglærte og ufaglærte lønmodtagere er bredt funderet. Det gælder samtlige brancher. Faldet er særlig stort inden for ”industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed”, ”offentlig administration, undervisning og sundhed”, ”bygge og anlæg” samt ”handel og transport” med 12-18 procentpoint siden 2009, jf. Tabel 1.

Tabel 2 viser, at blandt faglærte er deltagelsen i videregående VEU størst blandt de ansatte inden for ”Finansiering og forsikring”. Det er også her deltagelsen er steget mest siden 2009. For de øvrige brancher er der tale om relativt små andele faglærte, der deltager i videregående VEU, selvom udviklingen siden 2009 har været relativt stor i mange brancher. F.eks. er der tale om en femdobling i andelen af faglærte, der deltager i videregående VEU inden for "bygge og anlæg" (fra 0,3 til 1,4 pct. af lønmodtagerne). Inden for "hotel og restauration" er der tale om mere end en tredobling.

---

Deltagelsen er også faldet, når man medtæller efteruddannelse i privat regi

Der findes ikke registeroplysninger, der omfatter efteruddannelsesaktivitet, der ligger ud over de offentligt regulerede kurser. Hvis man vil se bredere på efter- og videreuddannelse og f.eks. inddrage kurser hos private udbydere, seminarer, konferencer eller andet efteruddannelse og opkvalificering, så er der brug for at inddrage andre undersøgelser end registeroplysninger.

Illustrationen viser et overblik over mulighederne for voksen- og efteruddannelse fordelt efter, om det er i offentligt eller privat regi. Boks 2 viser en beskrivelse af de forskellige former for voksen- og efteruddannelse i Danmark.

Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU) er en del af Eurostats Labour Force Survey, hvor man spørger til deltagelse i ikke-formel voksen- og efteruddannelse i løbet af de sidste fire uger.

Figur 4 viser, at deltagelsen også er faldet, når man ser på deltagelsen i uformel efteruddannelse blandt ufaglærte og faglærte lønmodtagere.

Uformel voksen- og efteruddannelse dækker over aktiviteter, der er planlagt og organiseret uden for det formelle uddannelsessystem. Det kan både være offentligt og privat som f.eks. kurser, seminarer, workshop, private kurser eller instruktioner. Det dækker såvel jobrelaterede som ikke-jobrelaterede forløb.3  Det kan også være et kursus, man som lønmodtager tilmelder sig i fagforening, en konference man deltager i via sit arbejde eller aftenskolekurser i sprog.

AMU-kurser falder ind under definitionen på ”uformel efteruddannelse”.

---

Boks 2: Voksen- og efteruddannelsesmuligheder i Danmark

I Danmark har vi flere forskellige muligheder for voksen- og efteruddannelse.

En del voksen- og efteruddannelse kan tages i offentligt regi, men der foregår også en stor efteruddannelsesaktivitet uden for det offentlige system.

Offentligt regi

Offentligt reguleret voksen- og efteruddannelse omfatter f.eks. almen voksen- og efteruddannelse, der handler om, at man får genopfrisket eller udbygget færdigheder på folkeskole- eller HF-niveau. Her ligger også f.eks. ordblindeundervisning for voksne.

Der er erhvervsrettede kurser, såsom arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU-kurser) og andre erhvervsrettede kurser. AMU-kurser er kortere kurser, der f.eks. kan give et truckcertifikat, eller hvor man lærer om fødevaresikkerhed. De offentlige kurser dækker også videregående voksen- og efteruddannelse, der er modulopbygget efteruddannelse på akademi-, diplom- eller masterniveau. Nogle tager enkelte moduler, mens andre tager hele uddannelser opbygget af moduler.

Voksen- og efteruddannelse kan også være ordinære uddannelser for voksne. Det kan f.eks. være erhvervsuddannelser for voksne (EUV), der typisk foregår på fuldtid.

Privat regi

Privat voksen- og efteruddannelse kan være alt lige fra et kursus, man deltager i via sin fagforening eller via sit arbejde, til et aftenskolekursus i Excel, man selv har fundet og tilmeldt sig. Der findes ingen systematisk indsamling af den private efteruddannelsesaktivitet i Danmark. Der findes en række større spørgeskemaundersøgelser i international sammenhæng, som Danmarks Statistik er med til at udføre, som belyser noget af aktiviteten.

---

Uforløste potentialer

Reformkommissionen4  konkluderede i deres første afrapportering i april 2022, at det er paradoksalt, at netop de grupper på arbejdsmarkedet, der ville have størst gavn af uddannelse og opkvalificering, er dem, der deltager mindst. De løbende forandringer på arbejdsmarkedet trækker i retning af, at der er behov for flere med kompetencer. Vi ser ind i en mangel på ca. 100.000 faglærte frem mod 2030, samtidig med at antallet af ufaglærte job falder år for år. Dertil kommer den grønne omstilling, der trækker i retning af et større kompetencebehov.

Reformkommissionen fik foretaget en effektmåling af VIVE, der viste gode effekter af f.eks. AMU-kurser for ufaglærte og faglærte på løn og beskæftigelseschancerne. Dermed er der meget, der tyder på, at de grupper, der i dag ikke deltager særlig meget i uddannelse – og opkvalificering, vil have gavn af at deltage mere. For den enkelte vil det betyde bedre arbejdsmarkedstilknytning og højere løn, men for samfundet vil der også være gode effekter på beskæftigelsen, velstanden og produktiviteten.

Det samfundsmæssige paradoks består i, hvordan vi får sat turbo på efteruddannelsesindsatsen. I takt med de stigende kompetencebehov er det nødvendigt, at vi får flere med på vognen. Der er allerede mange forskellige muligheder for efteruddannelse og også mange støttemuligheder, men hvordan får vi såvel lønmodtagere som arbejdsgivere til at skubbe på?

---

Bilag 

• 1 https://www.ae.dk/publikation/2021-04-danmark-mangler-99000-faglaerte-i-2030
• 2 Se f.eks. Model med opkvalificering frem for afskedigelse udvides til flere brancher (bm.dk)
• 3 Dog er oplæring på jobbet ikke med i definitionen på uformel efteruddannelse i LFS-regi (Guided on-the-job-training).
• 4 Reformkommissionen præsenterer sine første anbefalinger
• 5 https://www.ae.dk/analyse/2022-05-kun-hver-tiende-medarbejder-har-vaeret-paa-efteruddannelse-det-seneste-aar-men-det