Læs også
Beskæftigelse
De seneste års udvikling har vist, at beskæftigelsen sagtens kan selv uden arbejdsudbudsreformer. Jobboomet er tværtimod skabt på ryggen af et historisk opsving, hvor flere fra kanten af...
Kontakt
Beskæftigelse
DA’s forargelse over overførselsindkomsten hænger ikke sammen
Dansk Arbejdsgiverforening påstår med en analyse, at 370.000 personer har en lav økonomisk gevinst ved at arbejde. Men alligevel er 340.000 af de personer allerede i arbejde – og yderligere 21.000 af dem, har været det for nylig. Det hænger ikke sammen.
370.000 personer har en lav økonomisk gevinst ved at arbejde sammenlignet med at være på overførselsindkomst ifølge en ny opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). DA’s cheføkonom, Anders Borup Christensen, argumenterer for, at det tal er så stort, at det giver anledning til at foretage flere ændringer i overførselsindkomstsystemet – for at sænke det beløb, man kan få, når man ikke arbejder.
370.000 personer lyder helt vildt, og det er nok også for skidt til at være sandt. Faktisk er det mere korrekt at tale om 9.000 personer, hvis man endelig skulle følge DA’s logik.
370.000 personer lyder helt vildt, og det er nok også for skidt til at være sandt
I DA’s opgørelse er der nemlig 340.000 personer ud af de 370.000, der er i arbejde, og dertil kommer 21.000 personer på dagpenge, der altså har været i arbejde for relativt nylig. Med andre ord er der kun 9.000 personer i opgørelsen, der både har en lav gevinst ved at arbejde og en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den lave gevinst ved at arbejde defineres ved, at man på overførselsindkomst kunne få mindst 80 procent af den arbejdsindkomst, man har eller kunne have. For langt de fleste i undersøgelsen er det en faktisk arbejdsindkomst, da 91,9 procent af dem, som DA betegner som havende en lav gevinst ved arbejde, er i arbejde.
Samlet vil det sige, at hver gang 100 personer ifølge DA har en lav gevinst ved at arbejde, er der under 3 af dem, der ikke arbejder eller lige har været i arbejde. DA må gerne synes, at det er for mange – men det er en helt anden størrelsesorden end de 370.000 personer, DA forarges over og vil bruge som løftestang til at sænke ydelserne.
Derudover kan der sættes spørgsmålstegn ved DA’s metode.
For det første er der grænsen på 80 procent af arbejdsindkomsten. Man kan godt kalde det for en ”lav gevinst”, men jeg tror, at de fleste vil kunne mærke om deres indkomst sættes op eller ned med op mod 20 procent. Det virker derfor som en relativ stor forskel mellem arbejde og overførselsindkomst at basere sin analyse på. Sætter man i stedet ”lav gevinst”-grænsen ved 90 procent, bliver antallet af personer blot 123.000 personer – altså en tredjedel af det tal, DA turnerer med.
91,9 procent af dem, som DA betegner som havende en lav gevinst ved arbejde, er i arbejde
For det andet sammenlignes indkomsten for personer, der er ansat i et deltidsjob, med hvad de pågældende kunne få som fuldtidsledige. Man blander dermed fuldtidsledige og deltidsansatte, hvilket Finansministeriet for eksempel undgår i sine opgørelser.
Samtidig er formålet med at have overførselsindkomster at holde hånden under folks økonomi, hvis de bliver arbejdsløse. Så når dagpengemodtagere ikke får et meget stort indkomsttab ved arbejdsløshed, så er det jo hele meningen med systemet. Sammen med den lave gevinst ved at få et job er der nemlig en lav indkomstnedgang, hvis man mister sit job. Det er security-delen af vores berømte flexicurity-model, som arbejdsgiverne nyder godt af.
I virkeligheden viser DA med sin analyse, at vi har et system, der sørger for, at indkomstnedgangen ved arbejdsløshed ikke bliver for stor, samtidig med at langt de fleste arbejder.
Læs også
Overførselsmodtagere
Ikke siden slutningen af 1970’erne har der været så få 16-64-årige på offentlig forsørgelse som i 2022. Det skyldes både de gode konjunkturer, øget uddannelsesaktivitet blandt de unge og en...
