Sætter regeringen skatten ned for milliardærarvinger, kan det sænke arbejdsudbuddet og øge uligheden

Der er en overset tidsel i regeringens fremlagte skatteplaner.

På den gode side er skattereformen af den brede slags. Reformen vil øge uligheden i mindre grad end andre skattereformer de seneste 20 år.

Det skubber ginikoefficenten i den forkerte retning, når man lemper topskatten og glemmer pensionister, ledige og andre uden for arbejdsmarkedet. Men skattereformen er vand ved siden af Lars Løkkes rødvinsreform fra 2009, ”Forårspakke 2.0”, der var knap ti gange mere ulighedsskabende end det nuværende udspil.

På den dårlige side er der grund til at rynke på næsen. Der gemmer sig en grim tidsel i 2030-planen, som regeringen også lige har fremlagt. Regeringen vil nemlig bruge 1,3 milliarder kroner om året på at lempe skatter for samfundets allerrigeste.

Hvad der bliver solgt som et ønske om at ”lette vilkårene for generationsskifte i familieejede virksomheder”, er mere reelt uproduktive skattelempelser til milliardærarvinger, der i forvejen er stenrige. Skattelempelser, der i øvrigt ikke er regnet med i føromtalte giniregnskab.

Et skulderklap til det arbejdende Danmark," begrundede Troels Lund Poulsen regeringens skatteplan med. Han glemte at nævne det kæmpemæssige rygstød til milliardærarvinger.

Konkret vil regeringen sænke arveafgiften med en tredjedel af satsen – fra 15 til 10 procent. Voldsomt. Derudover vil den ændre metoden for, hvordan virksomhederne værdisættes, så den værdi, man svarer skat af, generelt bliver mindre.

Det er forståeligt, at den bebudede lempelse af milliardærernes arveafgift vækker glæde i organisationen ”Vækst i generationer”, der er et netværk af familieejede virksomheder som Ecco, Danfoss og Haldor Topsøe. Netværket har drevet lobbyarbejde for en afskaffelse af arveafgiften – for deres egne arvinger.

Men også Dansk Industri og Dansk Erhverv klapper i hænderne, selv om arvinger kan være tilbøjelige til at sænke arbejdsudbuddet, når de modtager en stor arv. Normalt kæmper erhvervsorganisationerne ellers en brav kamp for at hæve arbejdsudbuddet – koste hvad det vil.

Skattereformen er vand ved siden af Lars Løkkes rødvinsreform fra 2009

Dertil kommer, at OECD og de økonomiske vismænd tidligere har peget på, at en sænkelse af bo- og arveafgiften for arvingerne til familieejede virksomheder er en samfundsøkonomisk dårlig idé, fordi arvingerne til familieejede virksomheder ikke nødvendigvis er de bedste til at drive virksomhederne.

Dertil kommer et skattehul. Den lavere arveafgift på familieejede virksomheder giver et incitament til at flytte formuen over i en familie- eller personejet virksomhed. Derover kan formuen videregives i arv for en mindre beskatning end anden arv.

Dertil kommer, at en sænkelse af arveafgiften blandt familieejede virksomheder vil være en kæmpemæssig skattelempelse til få personer i toppen af vores samfund.

En analyse fra os i AE dokumenterer, hvordan den type aktier, der går i arv i familieejede virksomheder, er koncentreret i den absolutte top.

Når regeringen lemper skatten på den slags overførsler, lemper den skatterne for de rigeste arvinger

Den rigeste procent af befolkningen sidder på 80 procent af den samlede formue i unoterede aktier.

Analysen, der er lavet på de seneste formuedata, viser altså, at det stort set kun er de absolut rigeste, der ejer unoterede aktier.

Den viser også, at danske forældre overførte formuer i unoterede aktier for 6,7 milliarder kroner til deres børn i 2021. Ud af dem kom 5,8 milliarder kroner fra forældre, der er blandt den rigeste ene procent – mens størstedelen af overførslerne af unoterede aktier gik til børn, der i forvejen er blandt den rigeste ene procent af deres generation.

Så når regeringen lemper skatten på den slags overførsler, lemper den skatterne for de rigeste arvinger.

”Et skulderklap til det arbejdende Danmark,” begrundede Troels Lund Poulsen regeringens skatteplan med. Han glemte at nævne det kæmpemæssige rygstød til milliardærarvinger.