Kontakt

Offentlig beskæftigelse

Antallet af offentlige arbejdstimer per borger er historisk lavt

Den offentlige sektor er vokset i antal ansatte siden corona, men tager man højde for antal timer og befolkningens størrelse, er udviklingen flad og på niveau med 2016.

Finanslovsforslaget for 2023 landede i sidste uge. Det giver endnu en anledning til at sammenligne økonomien med tiden før corona. Beskæftigelsen er højere end nogensinde: Omkring 175.000 flere personer er i arbejde end i februar 2020.

For nogle er finanslovsforslaget en anledning til at problematisere udviklingen i antallet af offentligt ansatte, der er steget med knap 40.000 siden februar 2020.

Hvis andelen af de ældre, der får kræft, er uændret, vil der derfor være brug for mere hospitalshjælp i form af kræftpakker. Hvis andelen, der har brug for hjemmehjælp, er uændret, vil flere derfor blive visiteret til hjemmehjælp. Dermed kræver det flere ressourcer at opretholde serviceniveauet – og også mere arbejdskraft.
Cheføkonom Sofie Holme Andersen

Det er som om, at man forestiller sig, at dansk økonomi, herunder det offentlige, har stået stille i mellemtiden. Det har den ikke. For eksempel er den danske befolkning blevet større og ældre.

1. januar 2023 var der over 32.000 flere borgere over 80 år i forhold til tre år tidligere. En stigning på 11,8 procent.

Hvis andelen af de ældre, der får kræft, er uændret, vil der derfor være brug for mere hospitalshjælp i form af kræftpakker. Hvis andelen, der har brug for hjemmehjælp, er uændret, vil flere derfor blive visiteret til hjemmehjælp. Dermed kræver det flere ressourcer at opretholde serviceniveauet – og også mere arbejdskraft.

Siden corona gjorde sit indtog i Danmark, er der også taget politiske beslutninger, der påvirker, hvilken mængde arbejdskraft det offentlige efterspørger. Det gælder for eksempel loven om minimumsnormeringer, der sigtede mod at få flere ansat i vuggestuer og børnehaver, og øgede bevillinger til skattevæsenet for at styrke skattekontrollen.

Samtidig har coronaindsatsen udskudt behandlinger i sygehusvæsenet, der nu skal indhentes. Den større og ældre befolkning ville selv uden politiske beslutninger og ophobet efterspørgsel have behov for flere ressourcer for ikke at forringe serviceniveauet for den enkelte. I de fleste brancher, men særligt i de tjenesteydende erhverv, er flere ressourcer lig med flere arbejdstimer. Det er svært at se, at man kan passe flere børn på det samme antal arbejdstimer, uden at kvaliteten forringes.

Billedet af en offentlig sektor, som vælter sig i ansatte, blegner dermed noget, når man tager højde for timetallet og for befolkningens størrelse. Særligt når man taler om borgernær service, er det rimeligt at tage højde for befolkningsudviklingen.
Cheføkonom Sofie Holme Andersen

I en ny analyse viser vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund data fra Danmarks Statistik, at udviklingen i antallet af arbejdstimer per borger i det offentlige er omtrent flad. I fjerde kvartal 2022 var antallet af offentlige arbejdstimer per borger 48,1 timer. Det er 4,5 procent under det historiske gennemsnit siden 1980 og det samme niveau som i 2016.

Billedet af en offentlig sektor, som vælter sig i ansatte, blegner dermed noget, når man tager højde for timetallet og for befolkningens størrelse. Særligt når man taler om borgernær service, er det rimeligt at tage højde for befolkningsudviklingen. Samtidig er den offentlige andel af den samlede beskæftigelse lavere end på noget tidspunkt siden 1990. Så der er altså ikke tale om, at den offentlige beskæftigelse æder sig ind på den private.

Flere aktører vil gerne skabe et billede af, at antallet af offentligt ansatte har taget overhånd. Men de glemmer at tage højde for antallet af borgere og arbejdstimer, selv hvis de ikke er tilhængere af minimumsnormeringer og skattekontrol.