Uligheden i sundheden skærer igennem Danmarks storbyer

Sundhedstilstanden mellem de forskellige grupper i samfundet varierer markant. Der er således stor forskel i sundhedsstilstanden afhængigt af uddannelsesbaggrund, herkomst og geografi.

Førtidspensionister har det største træk på sundhedsydelser. Hvor førtidspensionister i gennemsnit modtager over 22 ydelser fra lægen om året, modtager en person i beskæftigelse i gennemsnit 8,6 ydelser. Samtid har førtidspensionisterne et gennemsnitligt årligt forbrug af medicin på over 10.000 kr., mens forbruget af receptpligtig medicin for beskæftigede i gennemsnit er på 1.400 kr. om året

Opdeler man sundhedstrækket på uddannelsesbaggrund, viser det sig, at ufaglærte har den dårligste sundhedstilstand. De ufaglærte går således oftest til lægen og har det højeste forbrug af medicin.

Mens ufaglærte modtager 11,8 ydelser i gennemsnit fra lægen, så modtager personer med en lang vi-deregående uddannelse blot 6,8 ydelser fra lægen.

Analyserer man sundhedstilstanden på herkomst, er indvandrere fra mindre udviklede lande den etniske gruppe, der går mest til læge og speciallæge. Mens danskere i gennemsnit modtager 10 ydelser fra lægen, så modtager indvandrere fra mindre udviklede lande i gennemsnit 12,8 ydelser fra lægen.

Ulige sundhedstilstand deler Danmarks storbyer
En anden måde at anskueliggøre disse forskelle på er at analysere danskernes sundhedstilstand i et geografisk perspektiv. Zoomer man helt ind på de tre største byer i Danmark, er der store forskelle i sundhedstilstanden mellem de enkelte områder.

For at kunne måle forskellene i den geografiske variation i sundhedstilstanden, er der opstillet et ’sygelighedsindeks’, der angiver, hvor meget de mest syge er overrepræsenteret i de enkelte områder, når antal lægeydelser og medicinudgifter sammenvejes.

I København og Frederiksberg kommuner bor der færrest meget syge i områderne omkring Indre by, Østerbro samt Vanløse. De områder hvor der bor relativt flest syge, er typisk på Amager, Vesterbro, Nørrebro og Brønshøj.

I forhold til Københavns sogne med flest meget syge har Århus markant flere meget syge i de værst ramte områder. Sygelighedsindekset for Gellerup er således på 55, hvor det sogn med flest meget syge i København har et sygelighedsindeks på 35.

I Odense Kommune genfindes de store variationer mellem de forskellige områder ligeledes. I Vollsmose Sogn er næsten 20 pct. blandt de 10 pct. af hele befolkningen, som går mest til lægen. Samtidig er godt 11 pct. af indbyggerne blandt dem, der bruger mest medicin, hvilket giver Vollsmose et sygelighedsindeks på 55.

Ulighed i sundhed kan skabe A- og B-hold
De markante forskelle i sundhedstilstandene på tværs af Danmark giver anledning til bekymring og er noget, der bør følges nøje. Hvis skævvridningen i befolkningens sundhed får lov at fortsætte, kan det føre til nye sociale skel, hvor der skabes deciderede A- og B-hold i danskernes sundhedstilstand bestemt af indkomst, uddannelse, herkomst samt hvor i landet, man bor.

At det allerede på nuværende tidspunkt er nogle af de mindst bemidlede og mest udsatte grupper i samfundet, der har den dårligste sundhedstilstand, vidner om, at der er tale om en udvikling, der skal tages alvorligt.

Samtidig er koncentrationen af meget syge i bestemte områder og bydele stærkt bekymrende og en tendens, man aktivt bør forsøge at bryde. Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men også om, at man har muligheden for at leve sit liv med et ordentligt helbred.

Omtalt i Jyllands-Posten d. 6. august 2010.