Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Der er fortsat et stykke vej til at indfri regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være 25-26 år, vil 16,3 procent af en årgang ikke have fået en ungdomsuddannelse.

Giver man de unge 25 år til at opnå en ungdomsuddannelse, dvs. når man måler på de unge som 41-årige, så er andelen uden ungdomsuddannelse knap 12 procent.

Langt de fleste unge starter faktisk på en uddannelse. Grunden til, at der fortsat er så mange unge, der ikke får en uddannelse, skal findes i frafald. 11,5 ud af de 16,3 procent uden ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse er faldet fra en erhvervsuddannelse. Kun en meget lille del af de unge er slet ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse.

Frafald på ungdomsuddannelserne er meget udbredt. En opgørelse af tidsforbruget på ungdomsuddannelserne viser, at en tiendedel af tiden på gymnasiale uddannelser og en fjerdedel af tiden på erhvervsuddannelserne blev brugt af unge, der ender med at afbryde uddannelsen

Der ses på bruttofrafald, dvs. at selvom den unge senere begynder og fuldfører et andet forløb, så tæller alle forløb, der ikke fuldføres, som et frafald. Det er især på grundforløbene og mellem grund- og hovedforløbet, at meget – op imod en tredjedel af undervisningstiden i 2007 – blev brugt på unge, der ikke fuldfører den uddannelse, de var begyndt på.

Ser man på grundforløbene under ét, så udgør frafaldet mere end 60 procent af undervisningstiden. Det massive frafald dækker over den tid, der blev brugt i 2007 på grundforløbene på unge, der enten ikke afsluttede grundforløbet eller ikke har påbegyndt hovedforløbet.

Omtalt af Ugebrevet A4, d. 8. maj 2013