Kontakt
Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtuddannede i titusindvis er gået direkte ud i længerevarende ledighed. Det vil kunne mærkes på samfundsøkonomien i de kommende år. At gå ud i længerevarende ledighed efter endt uddannelse har nemlig konsekvenser for de nyuddannede i op til 10 år efter de gik ud i ledighed
Den enkeltes tab er størst på kort sigt ved dimittendledighed, men selv ti år efter nyuddannede går ud i mindst 26 ugers ledighed, er der tale om markante effekter.
Ti år efter en nyuddannet går ud i længere ledighed kan vedkommende forvente et indkomstefterslæb på 13-17 procent, når man sammenligner med studiekammeraterne, som ikke blev ledige.
Siden 2008 er det blevet sværere og sværere for nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I 2008 gik 5 procent - svarende til hver tyvende nyuddannet med en videregående uddannelse – direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed efter endt uddannelse. De seneste tal fra 2011 viser, at det nu gælder for 17 procent dvs. mellem hver femte og hver sjette.
Det skal understreges, at 2008-årgangen er den årgang, der i løbet af de seneste knap 20 år har oplevet den laveste andel længerevarende dimittendledige.
Den aktuelt høje dimittendledighed kommer til at koste statskassen dyrt i form af tabte skatteindtægter og udgifter til indkomstoverførsler grundet de nyuddannede, der har sværere ved at finde arbejde. Dertil kommer et yderligere skattemæssige tab som følge af lavere indkomst til de, der kommer i arbejde.
Lægger man de årlige effekter sammen, så vil den højere dimittendledighed blandt nyuddannede med videregående uddannelser fra 2009 til 2012 over 10 år komme til at koste lidt over 5 mia. kr. samlet set.
Den høje dimittendledighed er således ikke kun en dyr og ærgerlig fornøjelse for de nyuddannede, men også for samfundet.
At unge begynder karrieren med et længere ledighedsforløb er bestemt ikke den bedste vej ind på arbejdsmarkedet. Dimittendledighed kan betyde en lidt mere ujævn karrierevej og svagere indkomstprofil i nogle år end studiekammeraterne oplever, men set over livet er det alligevel en god forretning at få en erhvervskompetencegivende uddannelse.
AE har tidligere dokumenteret milliongevinster af uddannelse både for den enkelte og samfundet. En del af forklaringen på, at det trods tårnhøj dimittendledighed stadig er en god forretning at få en uddannelse er, at alternativet, dvs. et liv som ufaglært vil byde på endnu større ledighed, større nedslidning og lavere lønniveau.
Omtalt af Mandag Morgen d. 14. august 2013
