Kontakt

Offentlige udgifter

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Offentlig nulvækst frem mod 2020 vil føre til et fald i den offentlige beskæftigelse på 24.200 personer i forhold til i dag. Reduktionen i antallet af offentligt beskæftigede fordeler sig med 7.900 personer inden for pasning og pleje, ca. 5.700 inden for sundhed, 5.200 inden for undervisning og 5.400 i øvrig service.

Real nulvækst fra og med 2014 vil betyde en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i 2020 i forhold til regeringens plan i Konvergensprogram 2013, hvor realvæksten i det offentlige forbrug i gennemsnit er på 0,6 pct. årligt frem mod 2020.

Forudsat at de offentlige serviceområder udgør samme andel af den samlede offentlige beskæftigelse, som de gør i dag, vil nulvækst betyde reduktioner i antallet af offentligt ansatte.

Faldet i offentlig beskæftigelse ved nulvækst fordeler sig ved en ren mekanisk fremskrivning med 7.900 personer inden for pasning og pleje, ca. 5.700 inden for sundhed, 5.200 inden for undervisning og 5.400 i øvrig service.

Tallene er baseret på Finansministeriets svar til Finansudvalget på spørgsmål 410 og 411 fra 5. september 2013.

Omtalt af Ugebrevet A4 d. 3. oktober 2013