Kontakt
Kender du din pensionsalder?
Velfærdsaftalen fra 2006, der løfter efterløns- og folkepensionsalderen, er mere drastisk end en decideret efterlønsafskaffelse - afskaffer man efterlønsalderen med de nuværende regler, kan en nyfødt i dag tidligst gå på pension som 73-årig. Danmark vil dermed have Europas absolut mest restriktive tilbagetrækningsordning.
Velfærdsaftalen der blev indgået i 2006 betyder, at efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 til 62 år fra 2019 og frem mod 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 til 67 år fra 2024 og frem mod 2027.
Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede periode med efterløn og folkepension er omkring 19½ år på sigt. Indekseringsprincippet bevirker, at al længere levetid automatisk medfører flere år på arbejdsmarkedet
Tidligst pension som 73-årig
AE's analyse viser, at en nyfødt tidligst kan forvente at gå på efterløn som 68½-årig. I dag er efterlønsalderen 60 år. Havde man afskaffet efterlønnen i 2006, ville en nyfødt kunne gå på pension som 65-årig – altså 3½ år før end med de nuværende regler.
Det er i dag ikke meningsfyldt at tale om at afskaffe efterlønnen uden samtidigt at tale om, hvad man gør med folkepensionsalderen. Afskaffer man efterlønsalderen med de nuværende regler, kan en nyfødt tidligst gå på pension som 73-årig. Danmark vil dermed have Europas absolut mest restriktive tilbagetrækningsordning.
Velfærdsaftalen dyrere end en decideret efterlønsafskaffelse
Velfærdsaftalen fra 2006 forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med ca. 38 mia. kr. Havde politikerne i stedet valgt at afskaffe efterlønnen dengang (med fastholdt folkepensionsalder), så ville det kun have bidraget med ca. 25 mia. kr.
Afskaffer man efterlønnen i dag, er virkningen 18 mia. kr. Det vil sige, at virkningen er mindre end før velfærdsreformen. Det skyldes bl.a., at folk nu indbetaler i længere tid til efterlønnen, så egenfinansieringen øges. Derfor får man ikke længere så meget ud af en afskaffelse i dag.
Lene Espersen har foreslået at fremrykke løftet i efterløns- og folkepensionsgrænserne fra 2019 til 2015. Det vil isoleret set styrke den finanspolitiske holdbarhed med godt 2 mia. kr. Til sammenligning koster den vedtagne fortsættelse af skattestoppet fra 2010 til 2019 ca. 5½ mia. kr. på den finanspolitiske holdbarhed. Det er altså dobbelt så effektivt at afskaffe skattestoppet, der letter skatten på alt andet end arbejde, som det er at fremrykke virkningen af velfærdsaftalen.
Med en afskaffelse af efterlønnen har vi 14½ år på pension og vil stå med den absolut mest restriktive tilbagetrækningsordning.
Omtalt i Jyllands Posten 22. februar 2010.
