Kontakt

Formueulighed

Fattigdommens danmarkskort   

Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i fattigdom. De fattige bor især i yderkantsområderne og de større byer. I Københavns Kommune lever 60 indbyggere ud af 1.000 i fattigdom. Heraf har hver fjerde været fattig i mere end 3 år i træk.

Fra 2001 til 2006 er antallet af danskere, der lever i relativ fattigdom, steget med mere end 55.000 personer, så der i 2006 var 271.000 fattige danskere. Dette svarer til en stigning på 26 procent. Når familier, hvori mindst én forsørger var studerende, udelades af  beregningerne, var antallet af fattige i 2006 på 173.000 personer.

I 2006 var knap 60 ud af 1.000 personer bosat i Københavns Kommune fattige. Yderkantskommuner som Langeland, Tønder og Lolland kommuner har også forholdsvis mange fattige indbyggere. I den anden ende af skalaen ligger en del sjællandske kommuner med Egedal kommune i spidsen, hvor kun ca. 12 ud af 1.000 indbyggere er ramt af fattigdom.

Omtalt i Berlingske tidende 16.04.2009