Kontakt
Efterlønsafskaffelse kan forværre den finanspolitiske holdbarhed
Hvis efterlønnen afskaffes, mens folkepensionsalderen fastholdes på de nuværende 65 år, vil det varigt koste statskassen 36 milliarder kroner, viser et svar fra Finansministeriet til Finansudvalget - det sætter stort spørgsmålstegn ved, om en efterlønsafskaffelse vil få flere i beskæftigelse og bidrage til at sikre de offentlige finansers langtidsholdbarhed.
Velfærdsaftalen omfatter gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder efter følgende model:
- Efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 til 62 år fra 2019 og frem mod 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 til 67 år fra 2024 og frem mod 2027.
- Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede periode med efterløn og folkepension er omkring 19½ år på sigt. Indekseringsprincippet bevirker, at al længere levetid automatisk medfører flere år på arbejdsmarkedet Ændres levetiden ikke, vil efterlønsalderen fortsat være 62 år.
En nyuddannet faglært på 20 år, kan med velfærdsaftalen tidligst trække sig tilbage som 66½-årig. Havde politikerne nøjedes med at afskaffe efterlønnen i 2006-aftalen, kunne den 20-årige allerede gå på folkepension som 65-årig.
Men afskaffer man efterlønnen i dag, vil den 20-åriges tidligste pensionsalder blive 71½ år – altså over 11 år senere end i dag. En nyfødt kan tidligst forvente at gå på efterløn som 68½-årig. I dag er efter-lønsalderen 60 år.
Afskaffes efterlønnen, vil en nyfødt fremover kunne gå på folkepension som 73½ år. Dermed vil Danmark få Europas absolut mest restriktive tilbagetrækningsordning.
Det viser, at 2006-reformen er dramatisk. Det er derfor i dag ikke meningsfyldt at tale om at afskaffe efterlønnen uden samtidigt at tale om, hvad man gør med folkepensionsalderen.
En afskaffelse af efterlønnen kan koste
Det er en enøjet fremstilling at tro, at tilbagetrækningsalderen kan flyttes med over 13 år, uden at politikerne vil ryste på hånden. Hvis velfærdsaftalen helt eller delvist tilbagerulles som modsvar på en afskaffelse af efterlønnen, kan konsekvensen være en svækket finanspolitisk holdbarhed.
Velfærdsaftalen fra 2006 forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med ca. 63 mia. kr. Havde politikerne i stedet valgt at afskaffe efterlønnen dengang (med fastholdt folkepensionsalder på 65), så ville det kun have bidraget med ca. 27 mia. kr.
Afskaffer man efterlønnen i dag, er virkningen 14 mia. kr. – men det er under den meget optimistiske antagelse, at stigningen i folkepensionsalderen som vedtaget med velfærdsaftalen i 2006 ikke ændres.
Hvis efterlønnen afskaffes, men folkepensionsalderen derimod fastholdes på de nuværende 65 år, vil det varigt koste statskassen 36 mia. kr. Selv hvis man med en efterlønsafskaffelse samtidig hæver folkepensionsalderen til 67 år, vil det forværre den finanspolitiske holdbarhed med 21 mia. kr. ift. vel-færdsaftalen fra 2006.
Vicestatsminister Lene Espersen (K) har foreslået at fremrykke stigningen i efterløns- og folkepensi-onsalderen fra 2019 til 2015. Det vil isoleret set styrke den finanspolitiske holdbarhed med godt 2 mia. kr.
Til sammenligning koster den vedtagne fortsættelse af skattestoppet fra 2010 til 2019 ca. 5½ mia. kr. på den finanspolitiske holdbarhed. Det er altså dobbelt så effektivt at afskaffe skattestoppet, der letter skatten på alt andet end arbejde, som det er at fremrykke virkningen af velfærdsaftalen.
Omtalt i Politiken d. 26. december 2010
