Kontakt
Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid
Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og over de næste ti år falder behovet for ufaglært arbejdskraft med op til 190.000 personer, mens efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft stiger. Hvis ikke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau øges markant og hurtigt, risikerer vi at få lagt en alvorlig bremse på den økonomiske vækst og velstandsudvikling i Danmark.
Den historiske store vækstmæssige nedtur i dansk økonomi har allerede sat sig markante spor på arbejdsmarkedet. Fra toppunktet i 3. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009 er beskæftigelsen faldet med ca. 165.000. Det svarer til, at beskæftigelsen på kun lidt over et år er faldet 5,7 pct. Nedturen på arbejdsmarkedet målt på beskæftigelsen har således været markant værre end efter både 1. og 2. oliekrise.
Krisen har ramt alle private brancher, og især bygge- og anlægssektoren og industrien har mistet mange arbejdspladser. Generelt er det de mindre veluddannede grupper på arbejdsmarkedet, der er blevet hårdest ramt af krisen, men også de faglærte inden for industri og byggeri har været hårdt ramt af den økonomiske nedtur.
Nedturen på arbejdsmarkedet målt på beskæftigelsen har været markant værre end efter både 1. og 2. oliekrise
Den stigende arbejdsløshed under den økonomiske krise har ramt mændene hårdest. Af den samlede stigning i arbejdsløsheden fra bunden i juni 2008 på i alt 70.400 fuldtidspersoner forklarer mændene ca. 70½ pct. svarende til godt 50.400 fuldtidspersoner.
Inden for de forskellige aldersgrupper er arbejdsløsheden steget bredt, men de største stigninger ses for de 25-29-årige. Her er arbejdsløshedsprocenten steget knapt 3 pct.enheder, så der i februar 2010 var 5,1 procent registrerede arbejdsløse unge mellem 25 og 29 år.
De fremtidige udsigter koster samfundet dyrt
AE har med udgangspunkt i analyser fra OECD forsøgt at beregne, dels hvor meget langtidsledigheden vil stige i de kommende år, og dels hvor stor en andel af denne stigning, der kan blive til strukturel ledighed.
Analysen viser, at hvis arbejdsløsheden stiger med 100.000 personer, vil langtidsledigheden stige med ca. 40.000 personer. Beregningerne viser endvidere, at omkring 2/3 af denne stigning risikerer at blive til strukturel ledighed.
AE forventer, at ledigheden stiger op til ca. 160.000 fuldtidspersoner i 2011. Fra 2008 til 2011 vil arbejdsløsheden da være steget med ca. 110.000 fuldtidspersoner målt som årsgennemsnit. Derfor risikerer vi, at langtidsledigheden stiger med 40.000-45.000 personer, og følgelig kan den strukturelle ledighed stige med ca. 25.000 personer.
Det har store negative konsekvenser for arbejdsmarkedet, væksten og de offentlige budgetter, hvis den strukturelle ledighed får lov til at stige. Væksten bliver lavere, og staten mister skatteindtægter og får øgede udgifter til dagpenge, kontanthjælp mv.
Fremtidens arbejdsmarked
Når vi kommer ud på den anden side af krisen, og det igen begynder at gå fremad på det danske arbejdsmarked, vil der opstå øget efterspørgsel på uddannet arbejdskraft.
Omvendt vil en stor del af de ufaglærte job, der under krisen er gået tabt, ikke komme tilbage, når udviklingen på arbejdsmarkedet vender. Det betyder, at mange af de personer, der i dag er ufaglærte, kan få mærkbare problemer med at finde job på fremtidens arbejdsmarked.
Analysen viser, at der vil opstå et stort overskud af ufaglært arbejdskraft, mens der omvendt vil være et stort underskud af arbejdskraft med en faglært og videregående uddannelse. Frem mod år 2019 vil der mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte og knap 35.000 personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse.
Hvis ikke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau øges markant og hurtigt, risikerer vi at få lagt en alvorlig bremse på den økonomiske vækst og velstandsudvikling i Danmark, samtidig med at der kommer et stigende pres på den økonomiske ulighed.
Det er derfor helt afgørende, at flere kommer i gang med en videregående uddannelse. Samtidig bør voksen- og efteruddannelsesindsatsen intensiveres således, at dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, opkvalificeres (f.eks. fra ufaglært til faglært).
AE har tidligere forslået ret og pligt til ungdomsuddannelse for alle unge. Et supplerende forslag kunne være erhvervsuddannelser/teknikeruddannelser, som i større udstrækning appellerer til unge med en gymnasial uddannelse og/eller unge, hvor det naturlige førstevalg i dag er en gymnasial uddannelse.
Omtalt i Magasinet Penge 7. april 2010.
