Rutsjetur: Danmark er ikke længere Europas mest lige land

Ifølge tal fra Eurostat havde Danmark i 2001 den laveste ulighed blandt de vesteuropæiske lande. Målt på den såkaldte ”Gini-koefficient” havde Danmark en ulighed på 22 i 2001, hvilket var rekordlavt i Europa.

Gini-koefficienten er et samlet mål for uligheden i de enkelte lande og en meget udbredt måde at opgøre uligheden på. Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en Gini-koefficient på 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning i Gini-koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige.

Siden 2001 har Danmark dog oplevet en rekordstigning i uligheden, og Danmark ligger nu på en 6. plads blandt de vesteuropæiske lande. Landene Norge, Sverige, Østrig, Finland og Belgien har nemlig siden 2001 ikke oplevet samme voldsomme stigning i uligheden som Danmark og har derfor nu en mindre ulighed end Danmark.

Oplister man landene efter ændringen i uligheden i perioden 2001-2009, er Danmark det land, der har haft den 2. største stigning i uligheden. Kun Island har haft en større vækst i uligheden.

Samlet er uligheden i Danmark ifølge Eurostat steget med 5 point i perioden svarende til næsten 25 pct. Til sammenligning har eksempelvis Norge og Finland haft et fald i uligheden i perioden på hhv. 2,5 og 1,5 point. Det svarer til et fald i uligheden for Norge på knap 10 pct. og på knap 5 pct. i Finland.

En stor del af forklaringen på stigningen i uligheden i Danmark er den fordelingspolitik, der er ført. For det første har det haft stor betydning, at huspriserne steg voldsomt i starten af perioden bl.a. som konsekvens af ejendomsværdiskattestoppet og indførelsen af en række nye lånetyper (flexlån og afdragsfrie lån).

For det andet er der gentagne gange blevet givet skattelettelser i toppen af indkomstfordelingen, mens familier, der ligger i bunden af indkomstfordelingen, har fået reduceret ydelserne. Det er tilfældet for fx starthjælpen, introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen.

Fremadrettet er der ikke noget, der tyder på, at uligheden igen vil falde i Danmark. I 2010 trådte Forårspakke 2.0 i kraft, og ifølge beregninger fra Finansministeriet får denne skattepakke uligheden til at stige, da lettelserne er koncentreret i toppen af indkomstfordelingen.

Ifølge Finansministeriets beregninger vil Forårspakke 2.0 isoleret betyde en stigning i uligheden, der er tre gange så stor som de stigninger i uligheden, som Forårspakke 1.0 eller 2007-skatteaftalen gav .

Derudover vil stramningen af 450-timersreglen, forkortelsen af dagpengeperioden og faldet i børnefamilieydelsen være med til at reducere indkomsterne for dem i bunden, hvilket også giver en større ulighed.

Omtalt af Politken d. 8. september 2011