OECD overvurderer Danmarks skattetryk

Det er ikke retvisende, når OECD påstår, at Danmark har det syvendehøjeste skattetryk blandt medlemslandene. Det er mere retvisende at sige, at vi ligger nummer ni.

Hvert år udgiver OECD en opgørelse, der sammenligner medlemslandenes skattetryk målt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Normalt kan man godt regne med, at borgerlige stemmer anført af Cepos markerer opgørelsens udgivelse højlydt, men i år, hvor Danmark er raslet ned ad ranglisten, har der været bemærkelsesværdigt stille.

I parentes bemærket bør Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance nok også rette deres hjemmesider til.

”Sænk det tårnhøje skattetryk,” skriver Liberal Alliance på sin hjemmeside, for ”I Danmark har vi verdens højeste skattetryk.”

”Danmark har ifølge OECD det højeste skattetryk i den udviklede del af verden,” skriver Konservative blandt andet på sin hjemmeside.

Teksteksemplerne viser, at OECD-opgørelsen bliver brugt som politisk ammunition til at legitimere forslag om skattelempelser.

OECD-opgørelsen bliver brugt som politisk ammunition til at legitimere forslag om skattelempelser

Når skattetrykket ifølge OECD er faldet, skyldes det til dels særlige forhold i 2022. På den ene side var BNP højt på grund af Novo Nordisks vækst, mens skatteindtægterne fra især pensionsafkastskatten lå lavt, fordi det var et dårligt aktieår. Kritikere vil givet bruge dykket på aktiemarkedet til at bortforklare Danmarks lave placering i år. Husk også den kritik i gode år.

Hver gang OECD-opgørelsen offentliggøres, forsøger vores økonomer i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd at råbe medierne op om, at OECD overvurderer Danmarks skattetryk. Danmarks tidligere høje placering på ranglisten har hele tiden været misvisende.

Det skyldes især, at OECD medregner skat på indkomstoverførsler, selvom det i princippet er penge, der ikke skifter hænder fra borgerne til det offentlige, men penge, der blot bliver rykket rundt mellem to kasser i det offentlige budget.

I andre lande har man indrettet det anderledes, så man ikke betaler skat af offentlige ydelser. I princippet kunne vi i Danmark også indrette os sådan, at pensionister ikke skal betale skat af deres folkepension og får overført tilsvarende mindre hver måned. Og vi kunne gøre det samme for SU-modtagere og arbejdsløse. Så ville det beregnede skattetryk for alvor falde – uden at det offentliges udgifter er steget.

Danmarks tidligere høje placering på ranglisten har hele tiden været misvisende

Forskellen er væsentlig, men OECD har den ikke med i sin opgørelse. Den tidligere økonomiske vismand Jan Rose Skaksen deler den opfattelse.

Samtidig måler OECD skatteprovenuet i forhold til BNP. Det giver heller ikke meget mening i en dansk kontekst. Vi danskere får nemlig en stigende del af vores indkomst og skatteprovenu fra udenlandske aktiver – blandt andet via pensionskassernes aktier og obligationer i udlandet. I stedet burde OECD bruge bruttonationalindkomsten (BNI) – og ikke BNP.

Endelig har Skatteministeriet, Finansministeriet og Danmarks Statistik tidligere argumenteret for, at blandt andet afgifter og offentlige renteindtægter ikke bør tælle med i indkomstgrundlaget.

Da vores økonomer sidste år lavede en korrigeret opgørelse af skattetrykket, hvor de tog højde for de nævnte forhold, viste det sig, at Danmark ikke lå på førstepladsen, men nummer fem. I år er Danmark rykket ned på en placering som nummer ni.

Danmark har et højt skattetryk, fordi vi har en høj velfærdsservice, et godt socialt sikkerhedsnet og investerer meget i uddannelse. Men det er en myte, at Danmarks skattetryk ligger i toppen sammenlignet med andre vestlige lande.