Læs også
Inflation
Inflationen stiger, og særligt personer med lave indkomster bliver ramt. Der er god grund til at give inflationshjælp – så længe den er målrettet og midlertidig.
Kontakt
Inflation
Inflationshjælp til tre mia. kr. ændrer ikke på inflationen
Regeringen har foreslået inflationshjælp i flere former til en samlet pris af tre mia. kr. Det vil medføre en effekt på inflationen i år ét i størrelsesordenen 0,02 procentpoint. Den maksimale effekt findes i år syv, hvor inflationen bliver 0,057 procentpoint højere end uden inflationshjælpen. Inflationshjælp i den størrelsesorden, som regeringen har foreslået, har derfor ikke inflationære virkninger.
Hovedkonklusioner
- Øger man det private forbrug med tre mia. kr., er effekten på inflationen i det første år 0,02 procentpoint.
- Effekten på inflationen topper i år syv, hvor den er 0,057 procentpoint. Med den nuværende inflation på 5,4 pct. er effekten af inflationshjælpen på inflationen dermed forsvindende lille.
Regeringen har foreslået at give en ekstra check til de folkepensionister, der har mindst, for at forsøge at afbøde effekterne af den stigende inflation. Ligeledes har de indgået aftaler med en række af Folketingets partier om en varmecheck til de husstande, der har mindst, og hvis opvarmningsmiddel er steget mest i pris. Samlet har regeringen foreslået og aftalt inflationshjælp for omkring tre mia. kr. Det har ført til løftede pegefingre om, hvordan inflationshjælpen blot skubber yderligere til inflationen, når der postes yderligere efterspørgsel ud i samfundet.
Derfor har AE regnet på, hvilken effekt de tre mia. kr. må forventes at have på inflationen. Dertil har vi brugt den makroøkonometriske model ADAM. Vi har lavet to forskellige stød, og resultaterne heraf fremgår af Tabel 1.
Det første stød er lavet, hvor der udbetales tre mia. kr. i ikke-skattepligtige øvrige indkomstoverførsler. I dette tilfælde bruges kun en andel af pengene, da forbrugskvoten er under én, og effekten på inflationen er så lille, at den afrundes til 0,00 procentpoint.
Det andet stød er lavet, hvor det private forbrug hæves med tre mia. kr. Dermed går modtagerne af de tre mia. kr. ud og bruger alle pengene. Stødet viser dermed den maksimale effekt, man kan få på resten af økonomien. Her øges inflationen med 0,02 procentpoint i det år, pengene udbetales.
De afledte effekter af inflationshjælpen fortsætter dog i de følgende år, og effekten på forbrugerpriserne når at blive større end de 0,02 procentpoint. Efter syv år topper effekten med 0,057 procentpoint.
Ser vi på effekten inden for det første år, er den dog negligibel. Inflationen var i marts 2022 på 5,37 pct. i forhold til marts 2021. Dette vil i stedet blive 5,39 pct., hvis man giver tre mia. kr. ud i inflationshjælp. Da vi normalt skriver inflationen med én decimal, vil man derfor slet ikke kunne se det, da inflationen fortsat vil være 5,4 pct.
Samlet set må man derfor sige, at selvom der er en teoretisk bekymring for at inflationshjælpen puster til inflationen, så er det i praksis ikke tilfældet.
Metode: Sådan har vi gjort
Analysen er lavet på baggrund af stød til den makroøkonometriske model ADAM. Der er taget udgangspunkt i modelversionen Okt20 og databanken Lang21.
Der er stødt til det private forbrug hhv. øvrige indkomstoverførsler, ikke skattepligtige.
Læs også
Konjunkturudvikling
Analysen giver en status på, hvad krigen i Ukraine, den stigende inflation og de politiske hjælpepakker har betydet for den almindelige lønmodtagers økonomiske situation. Lønmodtagerne har en høj...
