Læs også
Priserne – særligt dem på energi – stiger hurtigere for tiden, og det påvirker mest de husholdninger, der bruger den største del af deres indkomst på energiregninger. Det er typisk personer uden for...
Inflationen stiger, og særligt personer med lave indkomster bliver ramt. Der er god grund til at give inflationshjælp – så længe den er målrettet og midlertidig.
Inflationen stiger for tiden – og den stiger hurtigt. Om du oplader din mobil, hælder mælk i din kaffe eller tanker bilen, så er det blevet noget dyrere, end det var sidste år. Inflationen, målt ved ændringen i forbrugerprisindekset, var 5,4 procent i marts 2022. Det er den højeste inflation siden 1985. Til sammenligning var inflationen 1,0 procent i marts 2021.
Vi bliver alle sammen ramt – ikke mindst fordi prisen på fødevarer er steget med 6,8 procent og prisen på elektricitet er steget med 44,6 procent. Både fødevarer og elektricitet er varer, vi alle sammen har brug for – varer som vi kun meget vanskeligt kan leve uden.
Inflationen er som sagt højere, end vi har været vant til de seneste mange år. Normalt er inflationen ikke et problem, fordi løn og overførselsindkomster stiger (lidt) mere end priserne, og vi derfor får øget vores købekraft. Men denne gang er inflationen steget så hurtigt og så højt, at lønningerne ikke har nået at følge med. Et slag på tasken lyder, at købekraften, målt ved reallønnen, faldt med ca. 1,5 procent i første kvartal 2022. Sidst reallønnen faldt var i 2012 – og der var faldet under 1 procent
Lønmodtagerne står dermed i en situation, de ikke har stået i de seneste ti år. Men endnu værre ser det ud for offentligt forsørgede. Overførselsindkomsterne steg med 0,15 pct. 1. januar 2022 og stiger ikke igen før 1. januar 2023. Købekraften for personer på overførselsindkomst er dermed mere end 5 procent lavere i marts 2022 i forhold til året før.
I forvejen bruger overførselsindkomstmodtagere en større del af deres indkomst end for eksempel lønmodtagere – simpelthen fordi vi alle sammen bruger nogenlunde det samme på elektricitet, men det udgør en større andel, når indkomsten er lav.
Derfor falder forslagene om hjælp til at afbøde inflationen i form af varmecheck, øget ældrecheck og øget befordringsfradrag på et tørt sted – både for lønmodtagere og for overførselsindkomstmodtagere. Det kan være en god ide at søge at afbøde konsekvenserne ved stigende inflation en smule. Det er dog vigtigt, at pengene gives målrettet, således at det er de hårdest ramte, der tilgodeses. Det er for eksempel tilfældet med varmechecken, der gives til lavindkomsthusstande, der fyrer med gas eller opvarmningsmidler med lignende prisstigninger.
Ligeledes skal tiltagene være midlertidige og begrænsede. Der skal altså ikke bare pumpes penge ud generelt, men i afmålte portioner.
Målet er ikke at friholde overførselsindkomstmodtagere helt – det ville stille dem bedre end lønmodtagerne og ville dermed give en sær skævvridning. Men man vil forsøge at afbøde slaget fra den stigende inflation en smule for personer med de laveste indkomster, og det giver god mening – så længe tiltagene er målrettede, midlertidige og begrænsede.