Den nye regering ønsker at bruge aktiv finanspolitik i kriser, lade de offentlige udgifter følge antallet af borgere og få uddannet flere.
SVM kommer vidt omkring i det 58 sider lange regeringsgrundlag, men hvis jeg skal fremhæve tre ting, der har betydning for dansk økonomi i de kommende år, er det økonomisk krisestyring, velfærd og uddannelse.
Rammerne for finanspolitikken er den samme. Der skal stadig arbejdes inden for budgetloven, og saldogrænserne er de samme som aftalt i foråret i det nationale kompromis. Så i bred forstand ser politikken ikke ud til at være ændret, men det er den.
Blandt andet var Danmark det land i EU, der var bedst til at få ledige tilbage i job under coronakrisen. Det er en meget positiv situation, som ikke kommer af sig selv.
”Hvis Danmark rammes af et alvorligt tilbageslag i økonomien, stigende arbejdsløshed og utryghed, vil regeringen føre en aktiv finanspolitik, der skaber mest mulig tryghed,” skriver regeringen.
Altså vil regeringen holde hånden under økonomien i en kommende økonomisk krise – ligesom man gjorde under coronakrisen, som dansk økonomi kom godt igennem internationalt set. Blandt andet var Danmark det land i EU, der var bedst til at få ledige tilbage i job under coronakrisen. Det er en meget positiv situation, som ikke kommer af sig selv.
Det samme gælder velfærd. Derfor er det godt med videreførelsen af den tidligere regerings løfte om at prioritere offentlige udgifter til velfærd, når vi bliver flere børn og ældre. Udgifterne per borger fastholdes, selvom antallet af børn og ældre stiger voldsomt frem mod 2030. Det er nødvendigt for velfærden.
Regeringsgrundlaget har også et stort fokus på uddannelse. Det gælder ikke mindst styrkelse af erhvervsuddannelserne. Det er klogt, da vi med de nuværende tendenser står til at mangle cirka 100.000 faglærte i 2030. Det øgede fokus på uddannelse gennem hele livet er meget positivt. Det er til glæde for virksomhederne, produktiviteten og beskæftigelsen, at befolkningen efteruddannes og opkvalificeres.
Læs også
I 2030 vil der være uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet. Det danske arbejdsmarked står over for et overskud af arbejdskraft i bestemte uddannelsesgrupper og et underskud i andre. Der vil...
Regeringsgrundlaget angiver også, at man ønsker, ”at flere bliver en del af det fællesskab, som arbejdsmarkedet er”. Det øger den beskæftigedes eget økonomiske råderum til glæde for både borger og samfundsøkonomi. Det er særligt positivt, at en stor del af det arbejdsudbud, man ønsker at skabe, kommer fra andengenerationsreformer – altså reformer, der ikke bare søger at piske folk i arbejde, men øger beskæftigelsen gennem uddannelse af folk på kanten af arbejdsmarkedet, ikke mindst for de unge.
Man kan godt blive lidt nervøs, når regeringen snakker om ”et skattesystem, som i højere grad tilskynder til at tage et arbejde”. Bagsiden af den mønt kan være en voldsom nedgang i sin indkomst, når man rammes af arbejdsløshed. Så man skal huske den økonomiske tryghed, hvilket de forhøjede dagpenge i de første tre måneders arbejdsløshed bidrager til.
Udgifterne per borger fastholdes, selvom antallet af børn og ældre stiger voldsomt frem mod 2030. Det er nødvendigt for velfærden.
Det er særligt vigtigt, når vi står over for en økonomisk afmatning, som de fleste økonomer er enige om, er på vej.
Blandt de mindre gode ting i regeringsgrundlaget skal annulleringen af lagerbeskatningen på ejendomsavancer, sænkelse af arveafgiften for virksomhedsoverdragelse og topskattelettelser nævnes – selvom de fleste af topskattelettelserne bliver betalt af de allerrigeste.
Samlet set er regeringsgrundlaget bestået set fra min stol.
Blandt de mindre gode ting i regeringsgrundlaget skal annulleringen af lagerbeskatningen på ejendomsavancer, sænkelse af arveafgiften for virksomhedsoverdragelse og topskattelettelser nævnes – selvom de fleste af topskattelettelserne bliver betalt af de allerrigeste
