Sidst Løkke havde magten blev der sparet på den grønne omstilling

Moderaternes klimapolitik er beskrevet i partiets principprogram og i et klimapolitisk udspil. I principprogrammet opsummeres klimapolitikken i nogle principper for, hvordan Paris-aftalens mål primært skal opnås via private initiativer, hvor staten bl.a. skal blande sig uden om energiplanlægning. Partiet skriver i principprogrammet:

• At målet primært skal nås ved ny teknologi herunder sol, vind, smarte energisystemer, fremtidige a-kraft-løsninger, ved adfærdspåvirkning gennem skatte- og tilskudssystemet og ved den offentlige indkøbspolitik.
• At Danmarks vind-kompetencer via koncessionsmodeller i Nordsøen skal bruges hurtigere og mere offensivt i til produktion af både ’grønne elektroner’ og ’grønne molekyler.
• At Danmark skal arbejde for, at EU sætter ambitiøse mål. EU bør bruge sin position som verdens største handelsblok til at lade toldsatserne afspejle importvarernes samlede CO2-aftryk.

I klimaudspillet skriver partiet desuden, at det går ind for en CO2-afgift på landbruget samt en flyafgift på 80 kr. Partiet skriver dog ikke, hvor høj landbrugets CO2-afgift skal være, eller hvor meget den skal nedbringe branchens udledninger med. Endelig har partiet foreslået en mærkningsordning og en række andre tiltag, så forbrugerne nemmere selv kan vælge grønt. På energiområdet er forslagene ikke konkrete, men som udgangspunkt skal staten koncentrere sig om at sikre gode udbudsprocesser og godkendelsesprocedurer.

På mange punkter er forslagene ikke konkrete, og derfor kan det give mening at sammenholde partiets klimapolitiske linje med partiformand Lars Løkke Rasmussens klimapolitiske meritter som statsminister.

Under Løkke-regeringen 2015-2019 faldt de offentlige bevillinger til det grønne områder fra 12,8 mia. kr. til 11,8 mia. kr. – et fald på 7,4 pct. Det fremgår af tabellen. Lidt over halvdelen af faldet skyldes lavere klimaudgifter. Således faldt klimaudgifterne fra 11,2 mia. kr. i 2015 til 10,7 mia. kr. i 2019 – et fald på 4,5 pct.

Hvis vi ser på det internationale Climate Change Performance Index (CCPI), der rangerer landenes samlede klimahandling, er der også en vis Løkke-effekt at spore. Ranglisten holder symbolsk de første tre pladser tomme, så den bedste placering på listen er en fjerdeplads.

Under Løkke-regeringen i 2009-2011 faldt Danmark fra 10.-pladsen til 33.-pladsen. Og under Løkke-regeringen i 2015-2019 faldt Danmark fra 4.-pladsen til 15.-pladsen. Det fremgår af figuren. I dag ligger vi igen nummer fire.