Danmarks skattetryk er det femtehøjeste i verden

En af de mere sejlivede myter er, at vi danskere er verdensmestre i skattetryk. Myten bygger på en opgørelse, OECD udgiver hvert år – senest for nogle uger siden – hvor Danmark for det meste ligger i top. Men OECD’s landesammenligning overser, at der er nogle væsentlige forskelle mellem medlemslandenes skattesystemer og økonomier, som man bør tage højde for. Det har Finansministeriet, Skatteministeriet, Danmarks Statistik og Rockwoolfonden argumenteret for, men det overser flere politiske partier.

En af de mere sejlivede myter er, at vi danskere er verdensmestre i skattetryk

”Danmark har ifølge OECD det højeste skattetryk i den udviklede del af verden,” skriver Konservative på partiets hjemmeside i tilknytning til forslag om lavere skatter. Samme budskaber finder man på Venstre og Liberal Alliances hjemmesider, mens Nye Borgerliges Pernille Vermund nævner førstepladsen og fortsætter samme sætning med, at ”det er ganske umenneskeligt, at det på grund af den offentlige sektors gentagne og kolossale svigt skal være tiden på et plejehjem, man frygter mest som ældre.”

Med andre ord: Man skal ikke lede længe efter partier, der bruger OECD’s opgørelse som en aktiv del af deres retorik, når de argumenterer for skattelempelser og offentlige besparelser. Derfor er det væsentligt at gå OECD’s beregninger efter i sømmene.

OECD måler det, de selv kalder ”skat-til-BNP-forholdet”. Det er det, som i Danmark bliver omtalt som ”skattetrykket”. OECD opgør skattetrykket ved at tage det samlede beløb, der bliver betalt i skatter og afgifter, og sætte det i relation til BNP, landets samlede produktion.

Dermed medregner OECD for det første skatterne på offentlige overførselsindkomster og ser for det andet bort fra den indkomst, vi får fra udlandet. Det er problematisk.

Skat af overførselsindkomster bør ikke medregnes

I Danmark har vi relativt høje folkepensioner, dagpenge og så videre, men samtidig skal folkepensionister og andre overførselsmodtagere betale lige så meget i skat som andre. Det puster vores skattetryk kunstigt op i forhold til mange andre lande, hvor der ikke bliver opkrævet fuld skat af overførselsindkomster. At vi opkræver skatter på overførselsindkomster i Danmark betyder, at skattetrykket i OECD’s optik får et nøk op i forhold til mange andre lande, selvom skat på overførsler blot er penge, der bliver flyttet rundt mellem offentlige kasser.

Dermed medregner OECD for det første skatterne på offentlige overførselsindkomster og ser for det andet bort fra den indkomst, vi får fra udlandet. Det er problematisk.

I 1994 blev folkepensionen og kontanthjælpen i Danmark sat op, men samtidig blev overførselsindkomsterne gjort skattepligtige. Derfor steg vores skattetryk med to procentpoint, uden at staten fik flere penge eller borgerne fik færre. Man bør ikke medregne penge, der blot flytter fra én offentlig konto til en anden, i skattetryksopgørelser.

Skatterne bør opgøres i procent af den samlede indkomst

Derudover har OECD en tradition for at opgøre skatterne i procent af BNP. I takt med den stigende globalisering gør det OECD’s mål for skattetrykket misvisende.

En større og større del af danskernes indkomst kommer nemlig fra aktiver i udlandet og ikke fra produktion herhjemme. En del af vores pensionsopsparing er for eksempel placeret i udenlandske aktiver, og en stigende del af vores indkomst og skatteprovenu kommer derfra. Det skal man regne med, når man opgør skattetrykket. Derfor giver det bedre mening at opgøre skattetryk i relation til vores samlede indkomst, BNI (bruttonationalindkomsten), der måler borgernes samlede indkomst inklusive indkomsten fra udlandet.

Når man korrigerer landenes skattetryk for de forhold, bliver Danmark overhalet af Luxembourg, Sverige, Frankrig og Finland ved verdensmesterskaberne i skattetryk.

Man skal ikke lede længe efter partier, der bruger OECD’s opgørelse som en aktiv del af deres retorik, når de argumenterer for skattelempelser og offentlige besparelser. Derfor er det væsentligt at gå OECD’s beregninger efter i sømmene.