Arbejdere og middelklassen er de store tabere med Moderaternes skatteplan

Om Moderaternes skatteplan

Moderaterne har fremlagt en skatteplan, hvor de vil afskaffe topskatten for i stedet at indføre en afgift på visse lønninger betalt af virksomhederne og fjerne personfradraget for den rigeste del af befolkningen. Disse tiltag kan umiddelbart lyde ligetil, men er i realiteten meget komplekse.

For det første vil de introducere en ny afgift, der afhænger ikke blot af virksomhedens lønninger til de ansatte, men er påvirket af den generelle lønfordeling, da det kun er lønninger til ansatte med en erhvervsindkomst over medianen, der pålægges afgiften. Medianen er den indkomst, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere løn, mens den anden halvdel har en højere løn. Derudover indføres et fradrag i denne afgift, hvis man har ansatte med en løn i den laveste fjerdedel af erhvervsindkomsterne.

Når man indfører en afgift på lønninger, som virksomheder skal betale, hvor der er så klar en sammenhæng mellem lønnen til den ansatte og afgiftsbetalingen, så vil det unægteligt blive afspejlet i lønnen, hvis ikke umiddelbart, så over en årrække. Med andre ord nedvæltes afgiften på virksomhederne i de ansattes lønninger. Det vil også være resultatet, hvis man lægger de gængse regneprincipper fra de økonomiske ministerier til grund.

Moderaterne vil desuden lade personfradraget bortfalde for de fem pct. rigeste af befolkningen. Hvem der ifølge Moderaterne tilhører de rigeste fem procent, er dog et komplekst spørgsmål. Det afgøres nemlig af din gennemsnitlige indkomst, siden du færdiggjorde din uddannelse. Først når din indkomst har placeret dig i top-fem-procent i tre år i træk, mister du personfradraget. Du får det dog igen, hvis din gennemsnitlige indkomst falder uden for top-syv-procent. Selv om bortfaldet af personfradraget for de rigeste vil mindske uligheden isoleret set, så er det langt fra nok til at imødegå stigningen i ulighed ved at afskaffe topskatten.

Moderaterne vil desuden sænke skatten på aktieindkomster til et niveau, der er lavere end skatten på pensionsafkast. Det vil uden tvivl medføre utilsigtede samspilskonsekvenser med pensionsopsparingen, når det for manges vedkommende giver bedre økonomisk mening at spare op i frie midler frem for at sikre sig selv i alderdommen. Derudover er forslaget også kraftigt ulighedsskabende, da aktieindkomstskatten i dag er en af de bedste skatter målt per provenukrone til at holde uligheden nede. En lempelse vil altså trække uligheden i den forkerte retning.

Forslagene vil samlet set gøre skattesystemet unødigt kompliceret, uigennemskueligt og øge uligheden markant.

---

Moderaternes skatteplan

Moderaternes skatteplan indeholder følgende elementer:

• Afskaffelse af topskatten
• Lønsumsafgift på 3,2 pct. på lønsum til ansatte med erhvervsindkomst over medianen (den midterste lønindkomst i hele lønfordelingen)
• Lønsumsfradrag på 5,8 pct. på lønsum til ansatte med erhvervsindkomst i laveste fjerdedel (25. percentil i hele lønfordelingen)
• Bortfald af personfradrag for de fem pct. rigeste (opgjort pba. gennemsnitlig indkomst siden højest fuldført uddannelse)
• Aktieindkomstskattens almindelige sats sænkes fra 27 til 10 pct. og den progressive sats sænkes fra 42 til 30 pct.
• Midlertidigt ekstra beskæftigelsesfradrag ved indkomststigninger i intervallet 125.000 til 300.000 kr. ud over inflationen på op til 36.000 kr. (opgjort i forhold til gennemsnitlig indkomst i foregående fire år).
• Selskabsskatten reduceres fra 22 til 15 pct. og lempelsen finansieres fuldt ud ved at skære i erhvervsstøtteordninger

Der er indregnet følgende i familietypeberegningerne:

• Afskaffelse af topskatten
• Lønsumsafgift på 3,2 pct. og lønsumsfradrag på 5,8 pct. antages nedvæltet i lønningerne på baggrund af gængse regneregler samt den klare sammenhæng mellem løn og afgiftsbetaling for virksomheden
• Bortfald af personfradrag for de fem pct. rigeste

---

Arbejderklassen og middelklassen er de store tabere

I tabellen nedenfor er vist de økonomiske konsekvenser for forskellige familietyper ved at gennemføre Moderaternes skatteplan.

Den enlige arbejder vil miste 8.000 kr. om året, mens arbejderfamilien står til at miste hele 16.200 kr. Det største absolutte tab er dog hos funktionærfamilien, der vil opleve et tab på 22.500 kr.

Direktørfamilien vinder samlet set 21.700 kr. med Moderaternes skatteplan, da topskatten afskaffes, hvilket opvejer både lønsumsafgift og bortfald af personfradraget. Derudover vil personer med meget lav løn opleve en gevinst som følge af lønsumsfradraget til de laveste lønninger.

I beregningen indgår afskaffelsen af topskat, indførelsen af lønsumsafgift og lønsumsfradrag samt bortfald af personfradraget. Moderaterne vil også sænke selskabsskattesatsen fra 22 til 15 pct., men da hele lempelsen finansieres ved at reducere de eksisterende erhvervsstøtteordninger, vil den samlede effekt på familiernes bundlinje være nul med de gængse regneprincipper.1

Familietyperne forudsættes ikke normalvis at have aktieindkomst, så her regnes der altså heller ikke en effekt med. Derudover har den enlige med meget lav løn ikke gavn af det midlertidige beskæftigelsesfradrag i denne beregning, da inflationen forventes at være meget høj i 2022.

Tabellen nedenfor uddyber beregningsgrundlaget for de forskellige familietyper.

• 1Se eksempelvis tabel 3 i FIU svar 438 (2020-21), https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/fiu/spm/438/svar/1878245/2565697.pdf