Høj inflation vil ramme de svageste hårdest

Det kan mærkes, når bilen skal tankes, huset opvarmes og indkøbskurven fyldes. Vi står med den højeste inflation i en generation, da priserne er sendt på himmelflugt.

Først fik mangel på vind- og vandkraft energipriserne til at sige. Så invaderede Rusland Ukraine, hvilket betød, at energipriserne steg endnu mere. Dernæst fik de høje energiregninger de øvrige virksomheder til at sætte priserne op, så alt andet blev dyrere. Og endeligt fik energipriserne et nøk mere, da Rusland ikke ville sælge gas til Polen og Bulgarien længere.

Så her står vi nu – med den højeste inflation i 37 år.

Krigens betydning for dansk økonomi

Når inflationen stiger, så hurtigt som den gør, bliver købekraften udhulet, da lønningerne simpelthen ikke kan nå at følge med. Det betyder, at der kommer færre varer i kurven, hvis man handler for det samme beløb.

Efterspørgslen bliver dermed mindre, end den ville have været med stabile priser. Den højere inflation fører altså til lavere økonomisk aktivitet.

Derfor er det helt entydigt, at invasionen af Ukraine har haft en påvirkning på dansk økonomi – men hvad betyder det helt konkret?

Ifølge vores beregninger fra starten af marts vil de stigende energipriser og den øgede usikkerhed om fremtiden på grund af den russiske invasion medføre lavere vækst og færre beskæftigede. Det betyder, at BNP vil vokse omkring ét procentpoint mindre på grund af krigen i Ukraine.

Når det er sagt, står dansk økonomi rigtig stærkt.

BNP vil vokse omkring ét procentpoint mindre på grund af krigen i Ukraine.

Væksten er banket op oven på coronakrisen, og beskæftigelsen slår rekord hver gang, der kommer nye tal. Samtidig har mange forbrugere en større opsparing, da det var svært at få lov at bruge penge på alt det, man gerne ville under pandemien.

Flere og flere kommer i beskæftigelse efter at have stået udenfor arbejdsmarkedet i et stykke tid og får dermed øget deres indkomst, hvilket giver bedre råd til at afbøde de stigende priser.

Men krigen i Ukraine vil betyde højere arbejdsløshed end ellers, og vil dermed enten afbøde faldet i arbejdsløsheden eller få arbejdsløsheden til at stige.

De svageste rammes hårdest

Mens de nyligt beskæftigede har fået mere rum i økonomien, er historien en anden for de arbejdsløse og andre lavindkomstgrupper, der har sværere ved at afbøde slaget fra inflationen.

Denne gruppe bruger i forvejen en stor del af deres indkomst, fordi basisforbruget såsom varme i radiatoren, lys i stuen og mad i køleskabet fylder mere hos dem end hos personer med højere indkomster.

Blandt arbejdsløse udgør energiforbruget 13,7 procent af det samlede forbrug. Til sammenligning er det kun 5,6 procent hos de rigeste lønmodtagere, viser vores beregninger.

Så selvom der er flere gasfyr hos de mere velstillede husholdninger, er der ikke meget ekstra at rutte med for personer i lavindkomstgrupperne, når der kommer en ny regning i E-Boks.

Varmechecken, der primært tildeles lavindkomsthusstande, og de 5.000 kroner i foreslået inflationshjælp til de fattigste folkepensionister vil dermed falde på et meget tørt sted.

Samlet set står vi rigtig stærkt, men krigen i Ukraine får også betydning for dansk økonomi

Samtidig er det aftalt, at dagpengene hæves de første tre måneders ledighed, så indkomstfaldet ikke bliver helt så brat, men afbødes en smule. Da mange arbejdsløse ofte kommer tilbage på arbejdsmarkedet indenfor tre måneder, bliver deres økonomi derfor markant mindre ramt.

Det er ikke muligt fuldstændigt at fjerne alle konsekvenserne af den høje inflation for personer med de laveste indkomster, men alle tre tiltag trækker i retningen af at mindske dem.

Samlet set står vi rigtig stærkt, men krigen i Ukraine får også betydning for dansk økonomi og danske forbrugere – særligt kommer det til at gå hårdest udover de svageste i vores samfund.