Kontakt

Konjunkturudvikling

Stram finanspolitikken, men stram den ikke for hårdt

Den økonomiske genopretning går hurtigt, og det er på tide at stramme finanspolitikken – bare ikke for hårdt.

Debatindlæg
Skrevet af
Cheføkonom
Bragt af Børsen den 16. august 2021

Den økonomiske genopretning går i øjeblikket rigtig hurtigt. Alene i maj kom 35.000 flere personer i arbejde, og beskæftigelsen i den private sektor er kun 4.000 personer lavere end før krisen. Samtidig vælter det frem med nye jobopslag, og arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft.

Det fik en række økonomer til at anbefale en massiv stramning af finanspolitikken i Børsen den 10. august 2021.

Ja, det går hurtigt på arbejdsmarkedet, og ja, arbejdsgiverne er nødt til at dykke længere ned i ansøgningerne, end de plejer. Arbejdskraften kommer ikke af sig selv og de skal søge arbejdskraft via andre kanaler, end de plejer. Men man må heller ikke glemme, at når der er så meget rift om arbejdskraften, som der er nu, giver det også flere jobåbninger til de grupper, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.
Cheføkonom Erik Bjørsted

Lad det være sagt med det samme. I AE er vi enige i, at finanspolitikken skal strammes, men der er ikke grund til panisk at hamre bremsen i. Vi kan godt tillade os at bremse moderat.

Inflationen er nemlig fortsat lav. I juli var inflationen på blot 1,6 procent. Og ser vi på kerneinflationen, som er inflationen renset for energivarer og ikke-forarbejdede fødevarer, var inflationen på blot 0,9 procent. Det var et fald i forhold til juni, hvor kerneinflationen var på 1,3 procent. En så lav kerneinflation vidner ikke om en økonomi, der er ved at falde om af overophedning, og derfor kan vi tillade os en moderat opbremsning. Samtidig er konkurrenceevnen stærk. Heller ikke forbrugerne er gået amok og lever ikke over evne.

I forhold til om økonomien er ved at overophede, er det fortsat boligmarkedet, som vi i AE, ser som den største trussel, selvom vi også her mener, at politikerne bør have is i maven.

Ja, det går hurtigt på arbejdsmarkedet, og ja, arbejdsgiverne er nødt til at dykke længere ned i ansøgningerne, end de plejer. Arbejdskraften kommer ikke af sig selv og de skal søge arbejdskraft via andre kanaler, end de plejer. Men man må heller ikke glemme, at når der er så meget rift om arbejdskraften, som der er nu, giver det også flere jobåbninger til de grupper, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Langtidsledigheden er faktisk faldet de sidste par måneder, og det ville først være sket væsentligt senere, hvis der ikke var så meget rift om arbejdskraften. Det er ikke kun til glæde for de langtidsledige, som langt om længe finder et arbejde, men også for samfundsøkonomien.

I forhold til om økonomien er ved at overophede, er det fortsat boligmarkedet, som vi i AE, ser som den største trussel, selvom vi også her mener, at politikerne bør have is i maven
Cheføkonom Erik Bjørsted

Samtidig er beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere tilbage på før-krise-niveau, og med de mange jobåbninger, der er nu, er der ekstra gode muligheder for at få endnu flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Den gevinst er bestemt værd at tage med.

Samtidig skal man gøre sig klart, at den kraftige vækst, vi blandt andet har set inden for branchen sundhed og socialvæsen, jo skyldes, at der har været et stort behov for testpersonale. Uden dem ville vi ikke kunne fremvise coronapas på restauranter og caféer eller negative test til vores arbejdsgivere, ligesom det er nødvendigt med personale til at vaccinere befolkningen. I takt med at befolkningen bliver vaccineret, kan der blive droslet ned for bemandingen, og dermed bliver der frigjort arbejdskraft til den private sektor.

Derfor skal politikerne stramme finanspolitikken – men ikke for hårdt.