Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau

Den generelle lønmodtagerbeskæftigelse er stadig et stykke fra før corona

Det danske arbejdsmarked har ikke lagt coronakrisen helt bag sig endnu.

Før krisen var 70,6 procent af de 15-64-årige beskæftiget i et lønmodtagerjob, mens det i første kvartal 2021 var 69,8 procent af de 15-64-årige, som var beskæftiget i et lønmodtagerjob. Det fremgår af Figur 1.

Beskæftigelsesfrekvensen (målt som antallet af beskæftigede 15-64-årige lønmodtagere i procent af befolkningen mellem 15 og 64 år) er altså fortsat lavere end før krisen.

---

Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrere tilbage på før-krise-niveau

For ikke-vestlige indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen dog tilbage på niveauet før krisen. Før krisen var 53,1 procent af de 15-64-årige ikke-vestlige indvandrere beskæftiget i et lønmodtagerjob, mens det i første kvartal 2021 var 53,0 procent. Det fremgår af Figur 2.

Ikke-vestlige indvandrere fik ellers en hård medfart i krisens første fase. Målt ved faldet i beskæftigelsesfrekvensen, faldt beskæftigelsen således mere for ikke-vestlige indvandrere end for personer af dansk herkomst. Ikke desto mindre er det hurtigt gået fremad igen for de ikke-vestlige indvandrere, så beskæftigelsesfrekvensen i første kvartal 2021 var lige så høj som før krisen.

---

Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens for personer med dansk herkomst fortsat lavere end  før krisen

For personer med dansk herkomst er andelen af beskæftigede derimod fortsat lavere end før krisen. Før krisen var ca. 73 procent af danskerne mellem 15 og 64 år beskæftiget i et lønmodtagerjob. I første kvartal 2021 var det 72,2 procent. Det fremgår af Figur 3.

---

Flere ikke-vestlige indvandrerkvinder i arbejde end før krisen

Fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere ses både hos kvinder og mænd. Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder var dog i første kvartal 2021 højere end før krisen, mens den for mænd fortsat var lidt lavere end før krisen. Det fremgår af Figur 4.

---

Uddannelse og opkvalificering kan sikre stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet

Selvom beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er kommet sig hurtigere end for personer med dansk herkomst, er beskæftigelsesfrekvensen betydeligt højere for personer med dansk herkomst end for ikke-vestlige indvandrere.

For ikke-vestlige indvandrermænd er beskæftigelsesfrekvensen rundt regnet 15 procentpoint lavere end for danske mænd, og for ikke-vestlige indvandrerkvinder er beskæftigelsesfrekvensen mere end 20 procentpoint lavere end for danske kvinder. Der er fortsat lang vej igen før ikke-vestlige indvandrere har en lige så tæt og stærk tilknytning til arbejdsmarkedet som personer med dansk herkomst. Ikke-vestlige indvandrere er også i højere grad ramt af langtidsledighed end danskere. Mere end 40 procent af de ledige ikke-vestlige indvandrere er således langtidsledige, mens det tilsvarende tal for de danske ledige er 30 procent.

Krisen har dog ikke skubbet os ud af kurs, og med den rift der i øjeblikket er om arbejdskraften, vil det åbne flere døre for ikke-vestlige indvandrere til arbejdsmarkedet den kommende tid

Gode jobmuligheder gør det dog ikke alene. Beskæftigelsesindsatsen kan stadigvæk forbedres. Ikke-vestlige indvandrere har sandsynligvis brug for mere hjælp til at komme i arbejde, og derfor er det vigtigt, at sagsbehandlerne har de fornødne kompetencer og midler, så de ikke-vestlige indvandrere ikke bliver glemt i systemet og ender nederst i bunken hos sagsbehandlerne.

Det er heller ikke nok bare at få ikke-vestlige indvandrere i virksomhedsrettede forløb, som f.eks. virksomhedspraktik. Det kan være et godt første skridt, men der skal bygges oven på med uddannelse og opkvalificering, som på sigt sikrer en tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.