Debat: Ressourcespild. Væksten i uddannelsesniveauet er gået i stå

De seneste tal fra OECD viser, at Danmark langt fra er i førertrøjen, når man sætter befolkningens uddannelsesniveau i forhold til niveauet i de lande, som vi normalt sammenligner os med.

Mens Danmark tilbage i 2001 lå på en 9. plads i OECD i forhold til, hvor stor en andel af befolkningen der har gennemført en ungdomsuddannelse, var vi i 2008, som er de nyeste tal, faldet ned på en 15. plads. Det betyder, at der i tidligere østlande som Tjekkiet, Polen og Ungarn faktisk er en større andel, der i dag har gennemført en ungdomsuddannelse, end der er i Danmark. Et billede der genfindes, når vi sammenligner os med vores nordiske naboer: Både i Sverige, Norge og Finland gennemfører en større andel af de unge således en ungdomsuddannelse.

Mange har formentlig den intuitive formodning, at uddannelsesniveauet i et land som Danmark automatisk stiger år for år, når nye årgange kommer ind på arbejdsmarkedet. Problemet er blot, at dette faktisk ikke er tilfældet. Som det er vist i figuren, er væksten i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau nemlig aftaget markant siden 1980’erne og 1990’erne – både for mænd og kvinder.

Mens arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i gennemsnit steg med omkring 0,6 procent om året i 1980’erne og 1990’erne, har den gennemsnitlige vækst kun været på 0,3 procent om året i perioden 2000-2008. Samtidig er det værd at bemærke, at der fra 2003 og frem stort set ikke været nogen vækst. Værst ser det ud for kvinderne, hvor væksten er dykket meget markant og med de seneste tal ligger på 0 procent. Mændene har ligeledes oplevet et dyk, men fra et generelt lavere niveau. Det seneste år er der samtidig sket en lille ”forbedring” for mændene, idet vækstraten igen er blevet svagt positiv.

Udviklingen for både mænd og kvinder afspejler, hvad også OECD’s tal dokumenterer: Udviklingen i de unges uddannelsesniveau er gået i stå. De nye årgange af unge, der er kommet ind på arbejdsmarkedet, har simpelthen ikke været bedre uddannet end de tidligere – som man ellers burde forvente. Det har betydet, at der siden midten af 1990erne er blevet stadig mindre forskel mellem uddannelsesniveauet hos de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet, og det uddannelsesniveau, som de nye generationer har. De unge, der i dag træder ind på arbejdsmarkedet, er ikke nødvendigvis dårligere uddannet end de generationer, der forlader arbejdsmarkedet. De er bare heller ikke bedre uddannet – og det burde de være!

Behov for uddannet arbejdskraft
Ser vi fremad i de kommende år, vil uddannelsesniveauet med fastholdelse af det nuværende uddannelsesmønster for arbejdsstyrken formentlig igen stige – men desværre nok langt fra den vækst, vi så i 1980’erne og 1990’erne. Sker der ikke noget med arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, der rykker på dette mønster, er udfordringen, at udbuddet af uddannet arbejdskraft ikke vil kunne følge med den forventede efterspørgsel. Det vil med tiden skade vores velstandsudvikling gennem en lavere produktivitetsvækst, men også gennem en lavere erhvervsdeltagelse.

Som AE’s nyeste kortlægning af fremtidens arbejdsmarked har vist, falder virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft i de kommende 10 år med mere end 210.000 personer, mens behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft omvendt stiger med næsten 300.000 personer i samme periode. Det betyder, at der i 2020 kommer til at mangle hundrede tusindvis af veluddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i ”overskud”. Det er alarmerende tal, der akut kalder på, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau løftes markant, hvis det skal stå mål med de krav, der gør sig gældende på fremtidens arbejdsmarked.

Desværre er virkeligheden i Danmark fortsat, at en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Ændres der ikke ved dette nedslående billede i uddannelsesmønstret, vil det komme til at lægge en yderligere bremse på Danmarks fremtidige vækst og velstand. Derfor er det en åbenlys fejlprioritering, når det med finansloven for 2011besluttedes, at ungdomsuddannelserne i 2011 skal spare næsten 750 mio. kr. Det er en kortsigtet besparelse, hvis langsigtede konsekvens er, at Danmark fortsat glider ned af rangstigen, når det gælder uddannelsesniveau – og dermed også vækst og velstand for kommende generationer.

Diskussionen om et øget arbejdsudbud i de kommende år har en stærk tendens til udelukkende at fokusere på manglen på hænder på fremtidens arbejdsmarked – dvs. størrelsen af arbejdsstyrken. Det er imidlertid ikke kun arbejdsstyrkens størrelse, der har betydning for vækst og velstand i 2020. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har altafgørende betydning. Der er ikke kun hænder, men også hoveder, der kommer til at mangle på arbejdsmarkedet i 2020. Manglen på arbejdskraft inden for de kommende 10 år er nemlig koncentreret om manglen på uddannet arbejdskraft.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv. Væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen. Vi har ganske enkelt ikke råd til, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau står i stampe i endnu et årti.

Debat-analyse i Politiken