Reformernes effekt på arbejdsløsheden kan være overvurderet

En af de store fortællinger om dansk økonomi er, at vores fokus på arbejdsmarkedsreformer har været med til at sænke den strukturelle ledighed. Den strukturelle ledighed er groft sagt arbejdsløsheden under en normal konjunktursituation. Ministerierne hævder endda, at den strukturelle ledighed i dag er lavere end før krisen. Faktisk er det langt fra sikkert, at den strukturelle ledighed i dag er lavere end før krisen. Man skal derfor passe på med at tolke ændringerne i den strukturelle ledighed, som udtryk for at reformerne har virket.

Den strukturelle ledighed er ikke et tal man kan slå op i Statistisk Årbog. Det er en beregnet størrelse, som der knytter sig stor usikkerhed til. Samtidig bliver den strukturelle ledighed i ministerierne beregnet ud fra de administrativt registrerede dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere inkl. aktiverede. Det betyder, at når man strammer kravene til at modtage dagpenge eller kontanthjælp, som man har gjort de senere år, vil man automatisk se et fald i den registrerede arbejdsløshed uden det nødvendigvis afspejler at flere er kommet i arbejde. Derfor får man blandet reformeffekten sammen med en automatisk effekt fra at færre er berettigede til dagpenge eller kontanthjælp. Bl.a. så vi i 2013 et ekstraordinært stort udfald af dagpengesystemet, ligesom en masse unge, som følge af kontanthjælpsreformen i 2014 pludselig ikke længere blev kategoriseret som ledige.

I stedet for den registrerede ledighed kan man tage udgangspunkt i den internationalt sammenlignelige arbejdskraftundersøgelse (AKU-ledigheden), som tæller alle uden arbejde med, som ønsker et arbejde og som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ser man på den ledighedsopgørelse, så bliver konklusionen faktisk, at den strukturelle ledighed i dag er højere end før krisen. Kritikere peger på, at det skyldes at AKU-ledigheden også inkluderer arbejdsløse studerende. Det kan dog langt fra forklare det hele. Antallet af de såkaldt øvrige AKU-ledige, som bl.a. omfatter arbejdsløse uden dagpenge og kontanthjælp, ligger nemlig også markant højere end før krisen.

AKU-ledigheden forklarer lønudviklingen på arbejdsmarkedet bedre de senere år. Derfor er det sandsynligvis også et bedre mål for den ledige kapacitet på arbejdsmarkedet end den registrerede arbejdsløshed.

Endelig skal man være opmærksom på, at den strukturelle ledighed herhjemme historisk har fulgtes op og ned med den strukturelle ledighed i andre EU-lande. Det tyder på, at andre forhold som fx teknologi og økonomiske konjunkturer spiller en stor rolle for, hvordan den strukturelle ledighed udvikler sig. Når der er så tæt en sammenhæng mellem den strukturelle ledighed i Danmark og i andre lande, skal man passe på med at tolke snævre danske forhold såsom politiske reformer ind i den strukturelle ledigheds udvikling.

Bragt i Børsen d. 27. februar 2019