Kontakt
Arbejderfamilien taber på Konservatives skatteplan, når dagpengeforringelser og afskaffelse af tilbagetrækningsordninger medregnes
En typisk arbejderfamilie vil med Konservatives 2030-skatteplan opleve dagpengeforringelser og afskaffelse af efterløn. Disse forhold regnes ikke ind i familietyperne som standard, men har en direkte betydning for familiers privatøkonomi. Skal dagpengeforringelser kompenseres gennem en lønsikring, vil arbejderfamilien tabe mere end de vinder i Konservatives skatteplan.
Hovedkonklusioner
- En typisk arbejderfamilie står til at miste mere end de får med Konservatives 2030-skatteplan. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har tidligere vist, at arbejderfamilien står til en beskeden gevinst på ca. 500 kr. om året, når man tager højde for skatte- og afgiftslempelser på den ene side, og forringelser af offentlige forbrugsmuligheder på den anden side. Hvis man også tager højde for mindreregulering af dagpengene erstattes gevinsten med et tab på 500 kr. om året.
- Hvis man skal kompensere for tabet af efterløn eller tidlig pension, bliver tabet markant større.
- Beregningen er lavet med udgangspunkt i Finansministeriets familietypemodel, der benyttes til at lave konsekvensvurderinger af økonomiske forslag. I familietyperne er der en række standardforudsætninger om alder og økonomiske forhold. I arbejderfamilien med to voksne er begge f.eks. medlemmer af en a-kasse og den ene betaler efterlønsbidrag. Det er derfor nødvendigt at tage højde for dagpengeforringelser og afskaffelse af efterløn, når man beskriver, hvad arbejderfamilien får ud af Konservatives skatteplan.
-
HBS Economics har i samarbejde med AE estimeret, hvad det ville koste at kompensere dagpengeforringelser i en supplerende lønsikring gennem a-kasserne, samt hvor meget mindre man har til sig selv, hvis man skal supplere sin pensionsopsparing med et beløb, der sikrer samme muligheder for tilbagetrækning som efterløn eller tidlig pension.
Analysen er lavet i samarbejde med 3F.
Arbejderfamilien står til at miste mere end de får af Konservatives skatteplan
Det Konservative Folkeparti har fremlagt en 2030-skatteplan, der bl.a. vil afskaffe topskatten, afskaffe arveafgiften og hæve beskæftigelsesfradraget. Skatteplanen skal finansieret ved et lavt offentligt forbrug og ved bl.a. at afskaffe rettigheder for almindelige lønmodtagere. Konservative vil bl.a. afskaffe efterlønnen, Arne-pensionen, udhule dagpengene og fjerne beskæftigelsestillægget til dagpenge i de første tre måneder af en ledighedsperiode.
På baggrund af Finansministeriets Familietypemodel har Cepos for Konservative fremlagt beregninger af, hvor meget forskellige familietyper får lempet skatterne med skatteplanen. Ifølge planen, står en arbejderfamilie med to børn i en ejerbolig til en stigning i den disponibel indkomst på 11.200 kr., mens en tilsvarende funktionærfamilie står til en stigning på 13.200 kr. Direktørfamilien står i denne beregning til en gevinst på 84.600 kr. om året.
Beregningerne medtager ikke konsekvenserne for den enkelte familie af en offentlig forbrugsvækst, der langt fra er nok til at fastholde det serviceniveau vi har i dag. Beregningen tager heller ikke højde for, at de gængse familietyper både betaler a-kasse og efterlønsbidrag. Derfor vil forringelser af dagpengene og efterlønnen også stille familietyperne dårligere.
AE udgav den 14. oktober en analyse, der viser, at når man tager højde for den forringede offentlige service, som følger at et lavere offentligt forbrug, så vil arbejderfamilien få en minimal gevinst på 500 kr. om året af Konservatives skatteplan, mens funktionærfamiliens gevinst reduceres til 3.500 kr. og direktørfamilien stadig står til en gevinst på 75.600 kr.1
I denne analyse supplerer vi disse tre gængse familietypeberegninger med de privatøkonomiske konsekvenser af dagpengeforringelser og afskaffelse af retten til tidlige tilbagetrækningsordninger.
Det er gjort ved at skønne over de privatøkonomiske konsekvenser af at:
- Tegne en privat lønsikring gennem sin a-kasse, svarende til beskæftigelsestillægget på 3.650 kr. i op til tre måneder, og mindreregulering af dagpengene på 1.000 kr. i op til 24 måneder.
- Øge pensionsindbetalinger til et niveau, der kan give en udbetaling i tre år før folkepensionsalderen svarende til højeste efterlønssats eller satsen for tidlig pension.
De tre familietyper er bygget op om en række baggrundsoplysninger, der betyder at dagpengeforringelser og afskaffelse af efterlønnen også har direkte betydning for familietyperne.
Fælles for de tre familietyper er, at de består af to voksne og to børn, hvor person 1 er 36 år og indbetaler efterlønsbidrag, mens person 2 er 33 år og ikke indbetaler efterlønsbidrag. Begge voksne betaler a-kassekontingent og fagforeningskontingent.
I arbejderfamilien betaler begge 6.555 kr. i fagforeningskontingent. I beregningen antager vi, at de er medlemmer af 3F og 3F’s a-kasse.2
I funktionær- og direktørfamilien betaler begge fagforeningskontingent på 3.612 kr. Vi antager de alle er medlemmer af DJØF og Akademikernes A-kasse. 3
Scenarie 1
Person 1 og person 2 betaler a-kasse, men opfylder ikke betingelserne for at få tre måneders beskæftigelsestillæg til dagpengene. Hverken person 1 eller 2 forventer at bruge efterløn eller tidlig pension. Familien har derfor kun en øget omkostning ved at dagpengene forringes med knap 1.000 kr. om måneden.
Scenarie 1 beskriver et minimum for, hvad familierne skal forsikre sig for, hvis de skal kompensere for dagpengeforringelser, hvor der ikke er taget højde for beskæftigelsestillæg og tilbagetrækningsordninger.
Omkostningen i scenarie 1 er beregnet som den privatøkonomiske omkostning ved at tilkøbe en lønsikring i a-kassen, der supplerer dagpengene med 1.000 kr. om måneden i hele dagpengeperioden. Det svarer til en direkte kompensation af den mindreregulering som Konservative lægger op til i deres skatteplan.
Omvendt vil selve a-kasseforsikringen også blive lidt billigere. Det skyldes at statsbidraget i a-kasseforsikringen bliver reguleret efter den højeste dagpengesats, så når den bliver mindrereguleret, så bliver a-kasseforsikringen også lidt billigere.
En arbejderfamilie skal samlet betale knap 1.000 kr. mere om året alene for at kompensere dagpengeforringelser gennem en supplerende lønsikring. For funktionærfamilien og direktørfamilien i eksemplet, er den samlede reduktion på ca. 350 kr. om året.
Beregningen af, hvad det koster at tilkøbe en lønsikring på tværs af a-kasser, er lavet ved at tage udgangspunkt i faktiske lønsikringer, som CEVEA tidligere har analyseret.4 De er i beregningen korrigeret for lønsikringens udbetalingsniveau, selvrisiko og varighed af udbetalingen ud fra ledighedsrisiko og varighed af ledighed for de forskellige a-kasser.
Samlet set vil en arbejderfamilie kunne beholde mindre til sig selv som konsekvens af Konservatives skatteplan. De skatte- og afgiftslempelser man som udgangspunkt får – især et højere beskæftigelsesfradrag – bliver modsvaret af et mindre offentligt forbrug, men også af den direkte omkostning ved forringelser af dagpengene.
Scenarie 2
Person 1 betaler ind til efterløn, så hun øger sin pensionsopsparing til et niveau, der modsvarer den maksimale efterlønssats i tre år før folkepensionsalderen. Både person 1 og person 2 får supplerende lønsikring gennem a-kassen, der modsvarer dagpengeforringelser og person 1 opfylder desuden betingelserne for at få tre måneders beskæftigelsestillæg. Familien har derfor både en omkostning forbundet med at kompensere for efterlønsordningen, at dagpengene forringes med 1.000 kr. om måneden, og at beskæftigelsestillægget bortfalder, der giver 3.650 kr. om måneden de første tre måneder af en ny ledighedsperiode.
Hvor scenarie 1 beskriver et minimum for, hvad en almindelige familie mister med Konservatives plan, så beskriver scenarie 2 et mere realistisk scenarie. I de gængse familietyper betaler den ene person nemlig efterlønsbidrag, så man må forvente at denne person vil benytte sig af efterlønsordningen. Det er desuden realistisk, at den ene person vil få ret til beskæftigelsestillægget de første tre måneder af en ny ledighedsperiode. Et svar fra beskæftigelsesministeren til beskæftigelsesudvalget i starten af oktober 2022 beskriver bl.a., at 1,5 mio. lønmodtagere vil være berettiget til tillægget, hvis de skulle blive ledige. 5
Person 1 indbetaler efterlønsbidrag. Vi antager, at hun har indbetalt efterlønsbidrag i seks år, så person 1 opfylder kravet om at have indbetalt efterlønsbidrag siden 30-års alderen.
Den ekstra pensionsindbetaling det modsvarer udbetaling af den højeste efterlønssats i tre år før folkepensionsalderen, svarer til en reduktion i den disponible indkomst på 5.270 kr. om året.
I arbejderfamilien har person 1 ikke udnyttet hele sit ekstra pensionsfradrag, så derfor får hun også pensionsfradrag for den ekstra pensionsindbetaling. I beregningen tager vi højde for allerede indbetalt efterlønsbidrag og bortfald af fremtidige efterlønsbidrag. Beregningen tager ikke højde for, at efterlønsydelsen kan være mindre end den højeste sats som følge af individuelle pensionsforhold.
Som i scenarie 1 forventes en supplerende lønsikring på 1.000 kr. pr. måned at koste 494 kr. om året pr. person i arbejderfamilien og 179 kr. om året pr. person for funktionær- og direktørfamilien.
Tilsvarende er der forskel på prisen på lønsikringen der kompenserer for tre måneders beskæftigelsestillæg på 3.650 kr. Her forventes arbejderen at skulle betale knap 900 kr. om året, mens funktionæren forventes at skulle betale ca. 450 kr. om året.
Samlet set forventes arbejderfamilien i scenariet at have 6.691 kr. mindre til rådighed om året, når familien kompenserer for dagpengeforringelser og afskaffelse af efterløn, mens funktionær- og direktørfamilien forventes at have 6.083 kr. mindre til rådighed om året.
I dette scenarie vil både arbejderfamilien og funktionærfamilien få mindre til sig selv som konsekvens af Konservatives skatteplan. Forskellen fra scenarie 1 er, at den ene voksen i familien indbetaler efterlønsbidrag, og har ret til beskæftigelsestillægget til dagpenge i de første tre måneders ledighed. Det betyder, at omkostningen for familien bliver større.
Samlet set vil arbejderfamilien få 6.200 kr. mindre til sig selv om året, mens funktionærfamilien vil få 2.600 kr. mindre til sig selv om året. Direktørfamilien vil fortsat få en markant gevinst på 69.500 kr. om året.
Scenarie 3
Person 1 øger sin pensionsopsparing til et niveau, der modsvarer den maksimale efterlønssats i tre år før folkepensionsalderen. Person 2 forventer at have ret til tidlig pension, og ønsker derfor at øge sin pensionsopsparing til et niveau, der modsvarer den maksimale sats for tidlig pension tre år før folkepensionsalderen. Både person 1 og person 2 ønsker supplerende lønsikring gennem a-kassen, der modsvarer dagpengeforringelser og opfylder desuden betingelserne for at få tre måneders beskæftigelsestillæg, som også ønskes kompenseret i en supplerende lønsikring.
Scenarie 3 illustrerer et maksimum for, hvor meget dagpengeforringelser og afskaffelse af tilbagetrækningsordninger kan betyde for almindelige familier.
- 1 https://www.ae.dk/analyse/2022-10-gevinsten-er-minimal-for-arbejderfamilien-med-konservatives-skatteplan
- 2 3F har et typisk fagforeningskontingent på ca. 5.700 kr. om året.
- 3 DJØF har et typisk fagforeningskontingent på ca. 3.300 kr. om året.
- 4 https://cevea.dk/analyse/ulige-adgang-til-lonforsikringer/
- 5 https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/beu/spm/489/svar/1912244/2631548.pdf
