Kontakt
Historisk sløjt vækstbillede fra Vismændene
Det Økonomiske Råd har i deres efterårsprognose foretaget en markant nedjustering af væksten for de kommende år - Ifølge Vismændene vil vi få en vækst på 1,1-1,3 procent om året til 2013 - I lyset af den lave vækst har Vismændene ligeledes nedjusteret skønnet for beskæftigelsen med knap 40000 personer - Dermed vurderer Vismændene, at vendingen på arbejdsmarkedet udebliver de næste par år.
Vismændene har foretaget en markant nedjustering af vækstprognosen for årene 2011-2013. Indtrykket er nu ikke længere et krybende opsving, men en decideret sløv udvikling.
En sammenligning med forårsprognosen viser, at det er den indenlandske efterspørgsel, der er ”hovedskurken” ift. det sløjere økonomiske billede.
Et kig på Nationalregnskabet gennem krisen afslører ligeledes, at det er den indenlandske efterspørgsel, der er årsag til, at dansk økonomi, i modsætning til økonomien i vores nabolande, ikke er kommet fri af krisen, mens eksporten stort set er tilbage på førkriseniveau.
AE er enige i det overordnede vækstbillede, der tegnes i vismændenes prognose.
Vismændene skriver: ”konjunktursituationen taler umiddelbart for en lempelse af finanspolitikken”, hvilket AE er meget enige i.
Vismændene argumenterer derefter for, at en yderligere lempelse af finanspolitikken er begrænset af EU’s henstilling til Danmark om at stramme finanspolitikken med 1½ pct. af BNP fra 2011-2013.
Vismændene argumenterer derfor for, at en eventuel lempelse af finanspolitikken i
2012 skal modsvares af en tilsvarende stramning i 2013, hvilket Vismændene ikke finder hensigtsmæssigt.
Samtidig erkender Vismændene, at: ”Henstillingen kan i rent konjunkturmæssig sammenhæng måske ses som værende uhensigtsmæssigt timet”.
AE er enige i, at EU’s henstilling til Danmark er dårligt timet. Danmark har ikke et ubegrænset finanspolitisk manøvrerum. Men vi bør udnytte det manøvrerum, der trods alt er, i en retning der peger mod vækstinitiativer.
Ulighed i årsindkomster
Vismændene har i deres efterårsrapport et kapitel om indkomstfordeling. Her skriver Vismændene blandt andet at: ”I Danmark har uligheden i de ækvivalerede
disponible indkomster målt ved Gini-koefficienten stort set været uændret over en 25-årig periode fra 1983-2009”.
Ud fra Vismændenes opgørelse af Gini-koefficienten er det rigtigt, at niveauet før 1988 for Ginikoefficienten er stort set identisk med niveauet i 2009.
Et nærmere kig på Vismændenes opgørelse af Gini-koefficienten giver dog mistanke om et databrud i 1987/1988, som hele deres konklusion om uændret ulighed hænger på.
Konklusionen om en uændret ulighed i løbet af 25 år virker derfor noget misvisende, når alt tyder på en stigende ulighed i gennem hele perioden.
