BNP: Fald i fjerde kvartal, men uændret vækst for 2013

Beskæftigelsen er overraskende opjusteret en smule og viser en fremgang på 22.000 personer sammenholdt med 4. kvartal 2012. Ser vi på året som helhed, er der tale om en stigning på godt 6.000 personer, når vi ikke medregner personer på orlov.

De nye tal fra Danmarks Statistik ændrer ikke på AE's forventninger til dansk økonomi i 2014. AE forventer fortsat at væksten vil ligge på 1,4 procent., mens beskæftigelsen forventes at stige med ca. 15.000 personer for året som helhed. 

Vi har de seneste måneder set nogle af de mest positive indikatorer for erhvervs- og forbrugertillid gennem krisen. Samtidig har vi i begyndelsen af 2014 set de laveste niveauer for varslede fyringer, siden krisen satte ind, ligesom antallet af jobopslag har været svagt stigende.

Derudover er antallet af virksomhedskonkurser og tvangsauktioner faldet og nærmer sig nu også før-krise-niveau. Det går ligeledes bedre i udlandet, og de danske eksportudsigter tegner derfor positive.

Krisestemningen blandt danskerne er aftaget markant og meget peger på at dansk økonomi går i mod lysere tider. Når det er sagt, så er usikkerheden fortsat stor – et forhold der bliver understreget med dagens nationalregnskabstal.

Kommer der, på trods af stemningsskiftet blandt danskerne, stadig ikke mere gang i den hjemlige efterspørgsel, er der risiko for, at dansk økonomi forsætter i slæbesporet. Modsat vidner det gigantiske opsparingsoverskud i den private sektor om, at der masser af ”vækstkrudt” i økonomien, der kan omsættes til langt mere vækst og beskæftigelse end ventet.

Erfaringerne fra de seneste større kriser viser, at når økonomien først vender, så går det typisk stærkt.

Det offentlige skal bruge de budgetterede penge
For at sikre at et opsving kan bide sig fast, er der fortsat brug for hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på væksten og beskæftigelsen i dansk økonomi. I forbindelse med den kommende vækstpakke bør man derfor se på tiltag, der belønner virksomheder, som investerer i Danmark.

Herudover skal det offentlige bruge de penge der er afsat i budgetterne til gavn for vækst og beskæftigelse.Hverken mere eller mindre. Kan pengene ikke bruges, bør man overveje om de ubrugte offentlige midler kan kanaliseres over på andre vækstskabende initiativer.

Som det fremgår af tabel 1, faldt den hjemlige/indenlandske efterspørgsel med 1,2 pct. det sidste kvartal af 2013, mens eksporten faldt med 0,3 pct. Da importen samtidig faldt med 2,7 pct. trak udenrigshandlen samlet op i den økonomiske vækst med ca. 1¼ procentenheder. Sammenlignet med den første opgørelse er væksten i den hjemlige efterspørgsel og, eksporten kun justeret marginalt.

Hjemlig efterspørgsel dukket af fald i offentlige investeringer og privatforbrug
Den hjemlige efterspørgsel blev trukket ned af et fald i det private forbrug, i erhvervsinvesteringerne, i de offentlige investeringer samt af virksomhedernes lagre. Modsat trak boliginvesteringer samt det offentligt forbrug op i væksten.

Det store fald i erhvervsinvesteringerne skyldes i høj grad et fald i investeringer i skibe og fly, hvilket også er med til at forklare noget af faldet i importen. Sammenlignet med den første opgørelse er det primært erhvervsinvesteringerne der er revideret ned.

Det skal bemærkes at BNP-tallene for 4. kvartal 2013 stadig er præget af forsikringstekniske forhold omkring efterårsstormene Bodil og Allan, ligesom der fortsat er en stor såkaldt statistisk diskrepans på 0,7 procentenheder.

Den statistiske diskrepans afspejler, at BNP opgjort fra økonomiens produktions-/udbudsside efter sæsonkorrektion ikke matcher BNP opgjort fra økonomiens efterspørgselsside.

Kigger man alene på summen af de sæsonkorrigerede anvendelser, dvs. privat og offentlig forbrug, faste bruttoinvesteringer, lagerforøgelser samt nettoeksport var der en lille fremgang i økonomien i 4. kvartal 2013 på knap 0,1 procent. Ser man endvidere bort fra lagerudviklingen, var der en fremgang på godt ¼ procent.