Kontakt
Antallet af overførselsmodtagere er skrumpet de sidste tyve år
Antallet af overførselsmodtagere er det seneste år faldet med 28.000 personer og er i dag ca. 815.000. Dagens tal er en glædelig nyhed og skyldes ikke kun udfald af dagpengesystemet. Antallet af efterlønsmodtagere er også faldet og flere er kommet i arbejde. Overordnet har der de sidste tyve år været en nedadgående tendens i antallet af overførselsmodtagere.
Siden midten af 90’erne har der generelt været en faldende tendens i antallet og andelen af overførselsmodtagere. Udviklingen det seneste år er ingen undtagelse, og antallet af overførselsmodtagere er således faldet med 28.100 personer. Dermed er der i dag 815.200 danskere på overførselsindkomst, når der ses bort fra studerende på SU.
Faldet i antallet af overførselsmodtagere det seneste år skyldes ikke kun udfald af dagpengesystemet. Antallet af efterlønsmodtagere er også faldet og flere danskere har fået et arbejde det seneste år. Stigningen i antallet af overførselsmodtagere har i det hele været overraskende lav under krisen.
Antallet af overførselsmodtagere ligger således under niveauet i 2004 i kølvandet på afmatningen, som fulgte efter den bristede IT-boble, og som i sammenligning med den nuværende krise var en mindre forkølelse.
Uddannelse sikrer størst udbytte af vedtagne reformer
De seneste år er der gennemført en lang række reformer som f.eks. tilbagetrækningsreformen, kontanthjælpsreformen, SU-reformen, sygedagpengereformen og reformen for førtidspension og fleksjob, som har til formål at øge beskæftigelsen og sænke antallet af overførselsmodtagere.
Faktisk er det eneste område, hvor der ikke allerede er gennemført reformer eller planlagt yderligere reformer, barselsordningen. Derfor bør fokus den kommende tid rettes mod uddannelse og produktivitet i stedet for mod flere reformer.
Reformernes succes kommer ikke af sig selv, og hvis vi ikke får hævet produktivitetsvæksten og uddannelsesniveauet markant bliver velstandsudbyttet af reformerne mindre end ventet.
